En fostervandsprøve er en undersøgelse af celler fra fostervandet, der med stor sikkerhed kan afsløre, om et foster har kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme. Der undersøges for kromosomfejl, alfaføtoproteinværdier og en genundersøgelse ved mistanke alvorlig arvelig sygdom. Man kan også få besked om fosterets køn.
Prøven kan først fra 15.-16. uge, da der ikke er tilstrækkeligt med fostervand før dette tidspunkt uden at skade fosteret.
Selve prøven:
Med en tynd kanyle gennem maveskindet tappes der ca .15-20 ml fostervand. Prøven foretages ambulant og uden bedøvelse. Det føles mere eller mindre som en blodprøve, oplevelsen af ubehaget kan dog variere fra kvinde til kvinde. Prøven tages af en læge og en sygeplejerske. Du vil som regel blive scannet inden prøven, hvor man ser fosterets hjerte, antal foster og om fosterets størrelse svarer til den forventede alder. Der scannes under hele prøven for ikke at ramme fosteret. Det er en fordel, hvis den gravides blære ikke er helt tom under prøven.
Efter prøven:
Kvinden skal hvile sig et kvarters tid umiddelbart efter prøven. Man anbefaler også, at den gravide tager den med ro i et døgns tid efter prøven, da der er en lille risiko for at abortere efter prøven. Nogle oplever ømhed i musklerne, siven af fostervand, menstruationslignende smerter, sammentrækninger i livmoderen og tyngdefornemmelse i underlivet. Ved smerter kan man tage paracetamol-tabletter (f.eks. Panodil, Pinex eller Pamol). Hvis der opstår sivende fostervand, stærke smerter eller blødning, bør man kontakte fødested eller vagtlæge.
Svar på prøven:
Hvis alt er normalt, vil man få svar inden for en uges tid. Man får brev med svar på de mest almindelige kromosomfejl som f.eks. Down syndrom, lige som det er muligt at få barnets køn oplyst. De sjældnere kromosomfejl tager det længere tid at undersøge for, så om disse får man først oplyst efter 2-3 uger. Hvis man finder kromosomfejl eller sygdomme, bliver man kontaktet telefonisk.
Ved dårligt resultat:
Prøven tages relativt langt henne i graviditeten, og der går tid med at vente på svar. Derfor er man nødt til at handle hurtigt, hvis prøven viser, at man venter et handicappet eller alvorlig sygt barn, og man ønsker at afbryder graviditeten ved en sen provokeret abort. Det kan være en god ide at drøfte sagen med en ekspert i genetisk rådgivning. I langt de fleste tilfælde får man dispensation til en provokeret abort, hvis en fostervandsprøve viser, at man venter et handicappet eller alvorlig sygt barn. Det er dog rimeligt at kræve nogle dages betænkningstid, hvis man overvejer en abort så sent i graviditeten. Mange har allerede mærket liv, og en provokeret abort efter 12. uge vil foregå som en fødsel.
Fordele og ulemperbr />
- Fordele: Man kan få svar på, om ens ufødte barn har kromosomfejl og alvorlige arvelige sygdomme. Man kan få sit barns køn at vide, hvis man ønsker det. Fostervandsprøven kan undersøge for rygmarvsbrok og bugvægsbrok, hvilket moderkageprøven ikke kan sige noget om. Hvis man venter mere end ét barn, kan lægen vælge at lave en fostervandsprøve frem for en moderkageprøve, da det kan være vanskeligt at tage en prøve fra hvert barn for sig, hvis man vælger en moderkageprøve.
- Ulemper: Der er en abortrisiko på ½-1 %. Prøven tages først i uge 15-17, hvilket er sent, hvis man ønsker at afslutte graviditeten ved en provokeret abort. Den vil foregå som en fødsel, der sættes i gang med ve-stimulerende medicin.
