En moderkageprøve har til formål at undersøge, om det ufødte barn har kromosomdefekter eller visse genetiske sygdomme. En moderkageprøve kan med sikkerhed vise, om det ufødte barn har kromosomfejl. Den kan også fortælle, hvilket køn det ufødte barn har.
Undersøgelsen foretages af en læge og en sygeplejerske omkring uge 10-12. Prøven tager 5-10 minutter og er et ambulant indgreb uden bedøvelse.
Selve prøven:
Inden prøven laves en kort ultralydsscanning af fostrets hjerte, antal fostre og om fosterets størrelse svarer til graviditetslængden. Ved hjælp af ultralyd undersøger lægen det bedst egnede sted at tage prøven. Der scannes under hele prøven for at være sikker på ikke at ramme fosteret. Prøven tages med en tynd kanyle gennem maveskindet. Der udtages et lille stykke af moderkagen til nøjere undersøgelse.
Efter prøven:
Der er en lille risiko for abort (½-1 %) efter prøven. Der kan i sjældne tilfælde gå hul på fosterhinden, eller livmoderen kan begynde at trække sig sammen. Den gravide skal hvile sig ca. et kvarter efter prøven. Man bør holde sig i ro og hvile sig et døgns tid efter prøven. Der kan komme lidt ubehag såsom en menstruationslignende fornemmelse, som man kan tage smertestillende tabletter (paracetamol, f.eks. Panodil eller Pinex). Får den gravide stærke smerter, begynder at bløde eller oplever sivende fostervand, bør den gravide kontakte fødested eller vagtlæge.
Svar på prøven:
Hvis alt er normalt, får man brev i løbet af en uge med svar på de mest almindelige kromosomfejl f.eks. Down Syndrom. Sjældnere kromosomfejl får man svar efter 2-3 uger, da disse tager længere tid at undersøge for. Ved sjældnere kromosomfejl får man telefonisk besked.
Ved dårligt resultat:
Hvis moderkageprøven viser, at man venter et barn med en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, får man nogle dages betænkningstid til at overveje, hvad man vil gøre. Hvis man venter et alvorligt sygt eller handicappet barn, kan man få dispensation til en provokeret abort nogle uger efter 12.uge, hvor grænsen for den frie abort går. Hvis aborten foretages før udgangen af 13. uge, foregår det ambulant ved en udskrabning og under fuld narkose. Efter 13. uge vil det foregå som en sen provokeret abort, dvs. som ved en fødsel.
Fordele og ulemper:
- Fordele: Man kan få svar på, om ens ufødte barn har kromosomfejl og alvorlige arvelige sygdomme. Man kan få sit barns køn at vide, hvis man ønsker det. Moderkageprøven har den fordel i forhold til fostervandsprøven, at den kan tages tidligt i graviditeten.
- Ulemper: Der er en abortrisiko på ½-1 %. Man kan ikke undersøge for bugvægsbrok og rygmarvsbrok. I sjældne tilfælde giver prøven ikke et helt sikkert svar, og så kan det være nødvendigt at lave en fostervandsprøve.
