Graviditet » Gode råd

  • Der er en lille risiko (½-1 %) for at abortere efter en fostervands- eller moderkageprøve. Også selv om fosteret er raskt.

  • Risikoen for at abortere efter en fostervands- eller moderkageprøve er større end for at finde en alvorlig sygdom eller handicap. Knap 2 % af alle fostervands- og moderkageprøver viser alvorlig sygdom eller handicap. Der vil altid være en speciel grund til, at man bliver tilbudt fostervandsprøve- eller moderkageprøve, f.eks. risikovurdering ved nakkefoldsscanning eller at man befinder sig i en risikogruppe. Hvis alle fik foretaget fostervands- eller moderkageprøve, ville andelen af opdagede syge eller handicappede fostre være meget mindre.

  • Husk: Selv en meget høj risikovurdering er ikke ensbetydende med, at fosteret er sygt. Og en lav risikovurdering er ingen garanti for et raskt barn. Men husk, langt de fleste børn fødes velskabte, normale og raske.

  • Tilbud om ultralydsscanning og fosterdiagnostik er ikke det samme som et krav. Det er din beslutning, om du ønsker at få foretaget undersøgelser af dit ufødte barn.

  • Overvej, hvordan I vil reagere, hvis I får besked om, at jeres ufødte barn ikke er raskt. Skulle I få beskeden om, at I venter et barn med et bestemt handicap eller sygdom, er det en god ide at snakke med en ekspert i genetisk rådgivning, inden I træffer beslutningen om, hvorvidt I ønsker at afslutte graviditeten ved en provokeret abort. Derved vil I kunne få viden og oplysning om netop det handicap / den sygdom, jeres ufødte barn har, og hvad det vil indebære at have et barn med det handicap / den sygdom.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Beregn din termin

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: