Graviditet » Ultralydsscanning

Ved hjælp af ultralydsscanning er det muligt at fremstille billeder af kroppens indre organer. Det er også en meget god måde at få indblik i det ufødte barns liv og trivsel inde i livmoderen.


Hvordan foregår ultralydsscanning?

Ultralydsscanning fungerer ved, at man sender højfrekvente lydbølger gennem f.eks. bugvæggen ind i maven og sendes tilbage til scannerapparatet og danner billeder af det, lydbølgerne rammer inde i maven, f.eks. livmoderen, fosteret, moderkagen, fostervandet og navlesnoren. Lydbølgerne kan ikke høres med det menneskelige øre.


I den tidlige graviditet (6.-10.uge) vil scanningen foregå gennem skeden, da livmoderen endnu ikke er langt nok oppe i bughulen til at få tilstrækkeligt gode billeder ved scanning uden på maven. Undersøgelsen foregår som ved en gynækologisk undersøgelse. Lægen, sygeplejersken, jordemoderen, eller hvem der nu scanner dig, fører en vaginalscanner ind i skeden. Hvis du sørger for slappe godt af, er det ikke ubehageligt. Og når først, du ser det lille foster på bare nogle få millimeter, glemmer du hurtigt alt om tid og sted.


Senere i graviditeten (fra ca. 11.uge) vokser livmoderen op over skambenet, og det vil blive muligt at scanne gennem maveskindet. Du skal ligge på ryggen og får smurt ultralydsgele på maven. scanneren føres hen over maven, til man finder det, man leder efter, f.eks. fosteret og moderkagen. Du kan oftest selv følge med på en skærm. Mange steder kan du også få billeder af dit foster med hjem, oftest mod betaling.


Er ultralydsscanning ubehagelig eller farlig?

Man kan ikke mærke, når man bliver scannet. Det føles højest lidt koldt, når man får ultralydsgeléen på maven. Senere i graviditeten oplever nogle gravide ubehag og svimmelhed, når de ligger på ryggen, og foster og livmoder trykker på blodårerne i ryggen.
Man har anvendt ultralyd i ca. 50 år, og der er ikke fundet bevis for, at ultralydsscanning skulle være skadeligt for fosteret.


Læs mere om ultralydsscanning på de næste sider.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Beregn din termin

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: