Graviditet » Diabetes (graviditetssukkersyge)

Stofskiftet ændrer sig under graviditeten. Det kan blive så påvirket, at den gravide udvikler svangerskabssukkersyge. Det er en form for sukkersyge, der kun opstår under graviditet og således forsvinder efter fødslen.

Hvis en gravid udvikler graviditetssukkersyge og er overvægtig, har hun risiko for at føde et stort barn(over 4500 g), og der kan opstå fødselskomplikationer.


Hvem har risiko?

• Hvis der er sukkersyge i familien

• Hvis du er over 37 år

• Hvis du er overvægtig (BMI over 27)

• Hvis du tidligere har haft graviditetssukkersyge

• Hvis du tidligere har født et barn med en fødselsvægt på over 4500 g

• Hvis du tidligere har født et dødfødt barn


Forebyggelse

• Lev sundt under graviditeten og undgå at tage for meget på.

• Hvis du er gravid og har et BMI på over 27, vil du få foretaget en glucose-belastning for at vurdere, om du er i risiko for at udvikle graviditetssukkersyge.


Glucosebelastningstest:

I løbet af graviditeten vil der være mulighed for, at du skal til glucosebelastningstest. Du skal kun testes, hvis der er risiko for, at du vil eller har udviklet sukkersyge under graviditeten.

Du skal testes to gange i graviditeten:


Tidligt i graviditeten


Dem, der testet tidligt i graviditeten, er:


• Kendte diabetiker: Hvis du allerede lider af sukkersyge, vil du blive henvist til specialafdeling.

• Ikke-diabetikere: Hvis du er i risiko for at udvikle sukkersyge, vil du blive testet for potentiel diabetes:



Uge 28-32:

Du skal testes, hvis du:


• er familiært disponeret for diabetes

• var overvægtig før graviditeten (BMI over 27)

• tidligere har født et stort barn(over 4500 g)


Hvad er en glucosebelastningstest?

Formålet med undersøgelsen er at fastslå, om du har udviklet graviditetssukkersyge.
Man undersøger din krops evne til at omsætte sukkerstoffet glucose.


Hvordan foregår undersøgelsen?

Selve undersøgelsen varer cirka 2½ time, som primært består af ventetid. Det kan derfor være en god ide at medbringe noget at læse i eller lignende.

Du skal være fastende fra kl. 22 aftenen før undersøgelsen, men må gerne drikke vand.

Når du møder til undersøgelsen, vil du få taget en blodprøve i øret, som bliver analyseret med det samme. Herefter skal du drikke en sukkeropløsning, og efter to timer vil du få taget endnu en blodprøve, som måler glocuseniveauet i dit blod.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: