Graviditet » For lille vækst af barnet (IUGR)

Der kan være stor forskel på, hvilken fødselsvægt en nyfødt har, og hvordan fostrene vokser inde i livmoderen. Man siger derfor også, at en fødselsvægt på mellem 2500 og 4500 g er normalt.

I nogle graviditeter vokser fosteret dog mindre end normalt. Det kan vise sig ved, at livmoderen ikke vokser så meget, eller at fosteret skønnes for lille af læge eller jordemoder. Det kan også vise sig ved, at den gravide ikke mærker så meget liv, at CTG (måling af fosterets hjertelyd og den gravides veer) ikke er normal, eller at hormonproduktionen i moderkagen (målt i blodprøve) er for lille, og moderkagen fungerer ikke optimalt.


Årsager:

Der kan være flere årsager til, at et foster ikke vokser, som det skal:

• Årsager i moderkagen: Forliggende moderkage, moderkageløsning, abnorme kar i navlesnor og fosterhinder. En dårligt fungerende moderkage er den hyppigste årsag til, at et foster ikke vokser, som det skal, eller i værste tilfælde dør inde i maven. Ved dårlig moderkagefunktion kan behandlingen være aflastning og hvile. Hvis fosterets trivsel fortsat er truet, vil man sætte fødslen i gang, eller der foretages kejsersnit.

• Sygdomme hos moderen: Sukkersyge, svangerskabsforgiftning, nyrelidelse, dårlig tarmfunktion, svær anæmi, stofmisbrug, rygning, alkoholmisbrug, infektioner f.eks. røde hunde eller toxoplasmose.

• Årsager hos fosteret: Kromosomfejl, misdannelser, infektioner, transfusionssyndrom ved tvillinger.


Behandling:

Hvis der opstår grund til bekymring, vil man ofte vælge indlægge den gravide til nærmere undersøgelse og med henblik på aflastning. Formålet er, at den gravide skal nå så tæt på termin, så barnet modnes i maven længst muligt, men at det fødes, inden det tager skade af den dårlige vækst i livmoderen. Man vil eventuelt sætte fødslen i gang før termin.


Forebyggelse:

Du kan give dit barn optimale vækstbetingelser ved at leve sundt under graviditeten. Er du ryger, bør du holde op med at ryge. Børn født af rygere vejer i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikke-rygere, og dets organer og modstandskraft er mindre. Risikoen for bl.a. allergi og vuggedød er desuden forhøjet hos rygerbørn. Læs mere om graviditet og livsstil her.

Du bør selvfølgelig også tænke over din kost, når du er gravid. Men der er ingen grund til panik, hvis du pga. kvalme ingen appetit har de første måneder. Barnet skal nok tage, hvad det har brug for. Læs mere om kost og vægt under graviditet her:

Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: