Graviditet » For meget fostervand (polyhydramnion)

Polyhydramnion er en tilstand, hvor der er mere fostervand i livmoderen end normalt, dvs. mere end 2 l efter 20. uge. Dette kan i nogle tilfælde være tegn på sygdom hos fosteret eller moderen. Tilstanden kan give komplikationer under graviditet og fødsel.


Årsager

Polyhydramnion opstår, når tilførslen af væske til livmoderen er større end den mængde, der forsvinder. Tilstanden kan skyldes:

• misdannelser i mave-tarm-kanalen.

• anæmi og infektioner, f.eks. rhesusimmunisering

• kromosomfejl

• Diabetes hos moderen

• flerfoldsgraviditet

• Andre ukendte årsager


Symptomer

Symptomerne på for meget fostervand afhænger af sværhedsgraden. Ved mindre grader er der ingen symptomer. Ved sværere tilfælde kan der opstå symptomer, der skyldes livmoderens øgede fylde, f.eks. hyppigere vandladninger (pga. tryk på blæren), forstoppelse eller vejtrækningsbesvær (pga. tryk på mellemgulvet).


Diagnose

Hvis man har mistanke om for meget fostervand, vil man mærke den gravides mave igennem. Man kan supplere med ultralydsscanning af livmoder og foster for at stille en nøjagtig diagnose. Her kan man måle mængden af fostervand og vurdere fosterets trivsel.


Behandling

Ofte er ingen behandling nødvendig, men hvis der er svære symptomer, og der er risiko for for tidlig fødsel, kan det være nødvendigt med sengeleje og/eller vehæmmende medikamenter.


Forløb og komplikationer

Gravide med for meget fostervand har en øget risiko for bl.a.:

• at udvikle en slap livmoder, som kan føre til blødning under moderkagens fødsel.

• for tidlig fødsel

• ualmindelige fosterstillinger.

• Dødfødsel

• Væksthæmning hos fosteret


Risiko

Risikoen afhænger af sværhedsgraden og af, hvor hurtigt tilstanden udvikler sig. Oftest er komplikationer i forbindelse med for meget fostervand relateret til årsagen til for meget fostervand, og altså ikke mængden af fostervand i sig selv.


Forebyggelse af øget mængde fostervand

Der er ikke som sådan forebyggende tiltag, kvinden kan gøre for at undgå øget mængde fostervand. Dette er for så vidt et symptom, på en evt. underliggende sygdom. Er det sukkersyge, skal man sørge for, at denne er velreguleret.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: