Holbæktrunten skriver:
Hmm, synes faktisk at det lyder som et rigtig stort problem du har dig dér 
Som en anden skrev, så har de ting der er små når de fungerer det med at vokse en over hovedet når de ikke gør.
Plus, vi kan jo ikke komme uden om at sex er en ret nødvendig ingrediens når det kommer til at lave et barn.
Jeg kan sagtens forstå den der med at "hvad jeg ikke kan få- det vil jeg fandme ha" - tror de fleste mennesker har det sådan (er vel også derfor at der findes et begreb der hedder "omvendt psykologi") - Jeg har selv prøvet det.
Vil så sige at hvis min partner ikke var indstillet på at kæmpe for at få mig til at forstå hans problematik og følelser omkring (det manglende) sexliv, tror jeg ikke at forholdet ville holde i længden. Netop fordi at man så kommer til at spinde alle mulige uhensigtsmæssige ting sammen i sit hovede omkring ens egen person og udseende. Mærkværdig refleks og ret ulogisk faktisk.
Det øjeblik jeg forstod hvorfor og hvordan han fungerede og vi havde fundet nogle kompromiser, tror jeg godt jeg kunne leve med ham. Men som sagt så kræver der samtale - og det nytter fandme ikke noget at sige at man ikke har lyst at tale om det! For hvis han ikke vil dig i sengen (og det er et problem) - så må han sgu vise dig at han vil dig på andre måder - ved at hjælpe dig til at forstå og dermed få det bedre!
For jo, jeg tænker også en masse ting når jeg læser dit og andres indslag. Hvorfor gider han ikke? Hvorfor kommer der så lidt sæd ud når i dyrker sex - er det fordi at han lige har hevet i banditten eller hvad? Onanerer han sygeligt meget? Har han mærkværdige lyster (jeg ville nok tjekke hvad han bruger af porno når han onanerer). Fejler han noget fysisk/psykisk?
Hvis ikke jeg kunne få ham i snak på nogen mulig måde - ja, så ville det som sagt ikke holde. Vi er i vores bedste alder lige nu, vi skal sgu være glade og nyde familielivet og børn. Det er svært når et sådant problem overskygger det hele.
Hvad med at få ham til læge og snakke om problemet? Eller evt noget parterapi?
Håber du finder ud af noget 
til dig
En lille update:
Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.
Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.
Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".
Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.
Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.
Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har. Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)
Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst 
Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.
