metski83 skriver:
En lille update:
Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.
Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.
Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".
Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.
Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.
Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har. Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)
Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst 
Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.
Dejligt at høre at i fik snakket om det .. Og nej, selvfølgelig er det da ikke en grund til at gå fra ham .. Syns jeg personligt ikke ..