Manden har ikke lyst til sex, hmmm !

metski83 skriver:

Har tit tænkt på at ligge dette emne ind, og har allligevel ladet værre. Nok fordi jeg er bange for, at der ikke er ret mange der kan sætte sig ind i det.

Men problemmet er, at min kæreste ikke har den store sex lyst og aldrig har haft det.

Jeg har været ude i mange spekulationer, og nærmest kryds forhørt ham.

Er der noget galt med mig ? Tænder du ikke på ? Er jeg dårlig i sengen ? Er jeg for tyk osv.

Nogle gange har jeg sagt til ham, man skulle tro du havde en anden, og har bagefter følt mig rigtig led, fordi det ved jeg han ikke har. Jeg ved at der kun er mig for ham, og det er jo rigtig skønt.

Men så bliver man bare så frustreret over, at han ikke gider sex. Eller dvs. ikke har lyst. Han siger sdan har han altid haft det, men han kan ikke forklare hvorfor.

Når vi så har sex, er det tit for min skyld, men når vi så er igang så nyder han det også og kommer og alt det, dog uden en masse sæd.

Og nu har vi jo gang i projekt baby, så jeg bliver nærmest nød til at diktere sex, og det er jo ikke ligefrem det sjoveste, hverken for ham eller jeg.

Tja ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre og tænke.

Nogen der har prøvet noget lignende ???

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Ikke personligt nej, så gode råd har jeg ikke lige på ærmet. Men min veninde har det på præcis samme måde som du i hendes forhold (de har været sammen i 8-9 år og har en pige på 5 år. hvor hun næsten har været nødsaget til at tigge og bede om at sexe - denne veninde har jeg kendt siden jeg var 11. Manden har ganske simpelt ikke lyst eller behov i den retning. Det sker, men meget sjældent. Men jeg tænker at der jo også er kvinder, der har det på den måde, så hvorfor skulle nogen mænd ikke også have det på samme måde..

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Dorthe1986 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig

Jeg har også en kæreste, der ikke har en enorm sexlyst. Og det var godt nok ved at pisse mig da vi forsøgte at blive gravide.... Men sjovt nok lykkedes det og endda den måned hvor vi havde mindst sex  

Lige nu har vi også en tørkeperiode, jeg har ikke vildt lyst fordi det hele er så tungt nu her sidst i graviditeten og han synes det er mærkeligt at have sex, nu når jeg er så meget gravid han er ikke bange for at skade, men det føles forkert siger han... Kan nu godt følge ham

Men ja jeg ved ikke hvad du skal gøre, det er jo virkelig forskelligt fra person til person hvor meget sex man har lyst til

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Giraffen skriver:

min kæreste havde en kort overgang ikke lyst - og det bundede i at han ikke følte at jeg havde lyst, jeg var måske for passiv, sendte de forkerte signaler osv og det gjorde ham usikker

Jeg tror at "er jeg for tyk" og "tænder du ikke på mig" er en helt forkert tilgang, for mænd kan også have lavt selvværd og have oplevet noget, der gør de ikke har den store lyst

Måske har han været i et forhold hvor han gang på gang er blevet afvist - måske er han bange for ikke at kunne leve op til dine forventninger?

Nogle mænd er bare mere sensitive end andre... Har du prøvet en lang snak med ham om det? Altså om han altid har haft det sådan, eller om en episode har forårsaget det? Det kan også være han panikker lidt når det er projekt baby det er i spil, er han bange for at hans sæd ikke er godt nok? er han angst for at blive en dårlig far?

Der kan være så mange grunde til det, men det er jo lige med finde frem til dem

Held og lykke med det og håber I finder ud af en god løsning for jer begge to

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

JCS skriver:

Hej Metski.

Jeg kan kun sige, at jeg er i præcis samme båd som dig og dermed kender dine frustrationer ud og ind. Min kæreste, gennem 3 år, er simpelthen verdens dejligeste og kærligeste menneske, men har på ingen måder det samme sex-drive som mig. Hvis det stod til mig, kunne vi godt have sex hver 2. dag, men der går desværre alt for lang tid i mellem.

Hos os hjælper det at snakke om det. Jeg siger bart ud, at jeg føler mig ulækker når min egen kæreste ikke engang har lyst til mig. Som oftest er hans svar, at han ikke kan se nogen mening i at have sex, når alt rundt om os flyder - det være sig, små økonomiske problemer, vasketøj, hans studie osv. Så prøver jeg at rette op på nogen af tingene - hvis han f.eks kan se, at jeg virkelig har været i gang med sæberne, virker det som om, at hans lyst stiger - hvilket også er et problem, fordi så går jeg og laver alle mulige ting for hans skyld, hvilket føles lidt som tvang og aldrig er sjovt.

''Har han en anden?'' - ''Er jeg for grim?'' - ''Er jeg for fed?'' er bare en brøkdel af alle de upassende tanker der flyver igennem en kvindes hovede, når hendes mand ikke viser lyst for hende. Er det ikke rigtigt? puff

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Sof skriver:

Ikke lige som du beskriver det, men jeg har også større sexlyst end min kæreste, men han er nu utrolig nem at få med på den. Snak med manden om hvad hans lyster er og hans fantasier. Vid præcis hvad han tænder mest på og så udnyt det, det skulle gerne virke

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Aprilmor11 skriver:

Jeg har selv været sådan, hvor jeg aldrig havde lyst uden at vide, hvorfor .. Det er så frustrerne ikke at vide, hvorfor man ikke har lyst .. Og især når man har en partner som man ikke kan forklar hvorfor det er sådan .. Og har stadig ikke fundet ud af det, sådan har jeg det bare .. Her i min graviditet har jeg haft meget lyst i en lang periode .. Men prøv at forfør ham på en helt anderledes og fræk måde, og se om det hjælper ..

Håber at det kunne hjælpe lidt ..

Stort kram

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Perl skriver:

Jeg tror det er fordi nogen mennesker snakker ikke om det da det er tabu emne...

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Zeus skriver:

kender det alt for godt

Min kæreste har heller aldrig haft den store lyst til sex, ikke engang i starten.. Jeg var til sidst led og ked af mig selv, og kunne overhovedet ikke forstå, hvorfor jeg blev afvist hver gang, for det er jeg aldrig blevet før  Faktisk stoppede jeg helt med at lægge op til noget, og håbede heller ikke på noget.. Da havde jeg efterhånden prøvet ALT.. Overrasket ham med stearinlys, sexet undertøj, ALT, og ingenting skete der, blev bare afvist endnu en gang

For et års tid siden, var jeg klar til at pakke sydfrugterne. Vi havde lige haft sex om aftenen, og jeg var tudefærdig hele dagen efter, fordi jeg vidste der ville være mindst en måned til næste gang.. Jeg ville under ingen omstændigheder sige farvel til et godt sexliv som 25-årig!

Vi snakkede om det IGEN, og før jeg fik set mig om, var jeg gravid Cajsa, også var det pludselig mig der ikke havde lyst

Efter fødslen er vi kommet igang igen, men det er igen med 1 måneds mellemrum, eller mere

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

MariaE skriver:

Jamen det er MIG du beskriver der:-)

Har aldrig haft det store behov for at få sex, det siger mig som sådan ikke ret meget. Ikke at jeg ikke synes det er fint når vi er i gang og får da det jeg skal have ud af det:-)

Men for mig er det bare meget vigtigere at kysse og kramme i stedet for at penis skal ind i huken hver gang for at vise man elsker hinanden.

ELSKER min mand men sex siger mig nu altså stadig bare ikke ret meget og det har intet med ham at øre,imne fysiske behov er bare ikke de samme som hans...eller dine:-)

DEt er vel også okay at VI ikke synes sex er helt så nødvendigt og noget vi bare SKAL have hele tiden, lige så vel som at i gerne vil??? sådan er vi jo så forskellige med forskellige behov.

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.