Manden har ikke lyst til sex, hmmm !

metski83 skriver:

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Hvor er det godt at høre at I har fået snakket, for det er absolut det vigtigste, og som min meget kloge mor har sagt:  Det kommer ikke an på hvor tit det er, men om hvor godt det er når det er der!  

Jeg vil så også lige indsparke at hvis jeg fik at vide at vi aldrig ville kunne have sex igen, så ville jeg absolut heller ikke gå fra min kæreste, for han er vigtigere for mig end sex og jeg elsker ham højere end jeg nogensinde ville tro jeg kunne elske en anden end min datter!  Den kærlighed, ømhed og det nærvær han kan give mig, er på mange måder også mere end fantastisk i min verden og jeg har det som blommen i et æg og det ville jeg også have med ham uden sex 

Held og lykke med babyprojektet og alt det andet også

metski83 skriver:

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Dejligt for dig at I fik talt om det 

Jeg vil lige kommentere det du skriver med at du ikke ville gå fra ham hvis I aldrig skulle have sex igen.

Uha, sådan troede jeg også at jeg havde det. Jeg var på en lyserød sky da min, nu ex, og jeg fandt sammen igen efter ½ år fra hinanden. Vi lagde godt ud med at være meget sammen og Kamille blev til. Jeg var sikker på at NU skulle det bare være. Vi talte om at flytte sammen, en ting vi aldrig ellers før har talt om. Ikke kun fordi vi ventede os men fordi vi virkelig bare VILLE hinanden.

Alt kørte på skinner, undtagen sexlivet som gradvist forsvandt. Efter 1 måned talte jeg med ham og svaret var at han var stresset. Efter 3 måneder tog jeg det igen op, svaret var at han ikke følte for det pga. graviditeten. Efter 3 måneder igen tog jeg det op, endnu engang var det stress der var undskyldningen.

Det ÅD mig op indefra, jeg blev simpelthen så sur og frustreret og han valgte at kalde det graviditetshormoner. NEJ!! Det var sgu fordi jeg følte mig som en ulækker ubrugelig kødklump som han ikke gad at røre med en ildtang 

Jeg valgte at bide det i mig selvom det var svært og tænke at det nok ville ændre sig efter jeg havde født.

Det gjorde det bare ikke og selvom jeg, ligesom du, aldrig troede at jeg ville forlade en mand pga. manglende begær og sex, så endte det alligevel med det. Mit selvværd kunne simpelthen bare ikke holde til mere og det fik smadret vores forhold fuldstændigt at der gik et år hvor der intet skete.

Og nej, jeg gik ikke ud og fandt den første og bedste jeg kunne være sammen med, det har jeg ikke været men jeg var kommet dertil hvor jeg hellere ville undvære end at nøjes med.

Dette var blot for at sætte tingene lidt i perspektiv. Man skal aldrig sige aldrig og jeg tror ikke at man kan sætte sig sådan 100% ind i hvor nedværdigende det er, når ens partner ikke på nogen måde har lyst og end ikke vil gøre det for den der har lystens skyld. Jeg havde som sagt aldrig troet at jeg skulle forlade ham, jeg troede var min eneste ene 

Igen, er jeg glad for at I fik det løst 

metski83 skriver:

En lille update:

Jeg har idag snakket med manden ang. mit/vores lille problem. Jeg har faktisk læst en del af jeres indlæg/kommentarer op for ham.

Sagde at vi blev nødt til at snakke om det, selvom han ikke syntes det var det mest spændende. Men vi blev nødt til at sankke, da jeg jo havde det mærkeligt med det.

Han følte ikke det var et problem, for som han siger, så har han jo aldrig været vandt til andet. Han havde da nogle gange tænkt på, om det var unormalt. Han syntes det var rart at høre, ligesom jeg syntes, at der var flere her inde der kendte til det " problem".

Dog bekymrede det ham lidt at der var flere her inde der skrev de ikke kunne leve i sådan et forhold, og han kom derfor til at tænke på, om jeg kunne finde på at gå fra ham pga. det.

Det kunne jeg så forsikre ham om, at jeg ikke kunne. Som jeg sagde til ham, at hvis jeg vidste jeg aldrig mere ville få sex, så vile jeg stadigvæk være sammen med ham, da det er ham jeg elsker overalt på jorden. Har aldrig haft det så godt, og så fantastisk med nogen, som med ham.

Det er kun denne sex del der nager mig. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at have lyst hvis han ikke har.  Det har han bare ikke særlig ofte. ( Der går ikke flere måneder imellem)

Men en ting ved jeg, og det er at jeg elsker min kæreste/forlovede meget højt. Uden ham var jeg ingenting, med ham er jeg alt. Og lysten kan jeg jo ikke tvinge frem i ham. Men jeg ved, at når den tid kommer, så bliver han verdens bedste far. På trods af det bliver lidt planlagt sex, for at få projekt baby til at lykkedes. Og så må eg jo nyde det sex jeg får, når han en sjælden gang tager initiativ til det. For det bedste sex er nu engang når han også har lyst

Tak for jeres indput og svar, det gav mig lidt at tænke over.

Hej igen,

Det er godt I fik snakket om det. Jeg håber I har kunnet åbne jer for hinanden så I sammen kan finde den gyldne mellemvej. For I skal jo begge have det godt jo.

Jeg tænkte på, at det også kan være, at I bare har forskellige grad af sexlyst.. måske kunne du tænke dig det 4-5 gange om ugen, mens han stiller sig tilfreds med 1 - 2 gange om ugen. Så må I finde en mellemvej. Du kan også tilfredsstille dig engange imellem uden han er med. Det er der mange der gør.

Jeg tror også det kan hjælpe, hvis du overrasker ham engang imellem med at give ham noget rygmassage og så kysse ham blidt på ryggen og nusse ham og se, om det udvikler sig..

En ting blev jeg lidt bekymret for i dit indlæg.. og det var da du skrev " med ham er jeg alt - uden ham er jeg ingenting". Det håber jeg bare er sådan figurativ.. for du er da forhåbentligt noget uden ham og så er du bare ekstra glad for at have ham i dit liv og, at han så giver ekstra indhold i dit liv. For man skal jo være noget for sig selv for at kunne være noget for ens partner og kommende børn.

Pøj pøj med det hele og husk at tale om tingene, hvis du går og tænker over noget, som nager dig.. det er det bedste for et nærværende forhold.. altså at være åben for hinanden og betro sig til hinanden.

Anaglad skriver:

Hej igen,

Det er godt I fik snakket om det. Jeg håber I har kunnet åbne jer for hinanden så I sammen kan finde den gyldne mellemvej. For I skal jo begge have det godt jo.

Jeg tænkte på, at det også kan være, at I bare har forskellige grad af sexlyst.. måske kunne du tænke dig det 4-5 gange om ugen, mens han stiller sig tilfreds med 1 - 2 gange om ugen. Så må I finde en mellemvej. Du kan også tilfredsstille dig engange imellem uden han er med. Det er der mange der gør.

Jeg tror også det kan hjælpe, hvis du overrasker ham engang imellem med at give ham noget rygmassage og så kysse ham blidt på ryggen og nusse ham og se, om det udvikler sig..

En ting blev jeg lidt bekymret for i dit indlæg.. og det var da du skrev " med ham er jeg alt - uden ham er jeg ingenting". Det håber jeg bare er sådan figurativ.. for du er da forhåbentligt noget uden ham og så er du bare ekstra glad for at have ham i dit liv og, at han så giver ekstra indhold i dit liv. For man skal jo være noget for sig selv for at kunne være noget for ens partner og kommende børn.

Pøj pøj med det hele og husk at tale om tingene, hvis du går og tænker over noget, som nager dig.. det er det bedste for et nærværende forhold.. altså at være åben for hinanden og betro sig til hinanden.

Du har helt ret

Tror også det har lidt at gøre med, at jeg ikke bare kan få sex når jeg vil, og når jeg ikke kan, så vil jeg have det. HVis jeg vidste jeg kunne få det når jeg havde lyst, så var det ikke så interressant. Tror ikke mit behov er så stort når det kommer til stykket. Har bare haft det mærkeligt med at han ikke havde den store lyst, hvilket man hører de fleste fyre har. Men når det så kommer til stykket, så er der åbenbart mange fyre der heller ikke har lyst.

Jeg gør det også selv  Men det er faktisk ikke særlig tit, når det kommer til stykket.

Men du har ret, det med at jeg skriver uden ham er jeg ingenting, det er bare en måde for mig at sige, at sammen med ham har jeg det endnu bedre. Vi har det rigtig kønt sammen. Inden vi mødte hinanden havde ingen af os den store selvtillid, men det har vi hjulpet hinanden rigtig meget med, fordi vi forstår hianden. Specielt min kæreste har åbnet sig meget, over en lang periode, fordi han føler sig tryg ved mig.

Så det jeg mener er, at kunne jeg ikke få sex, ville jeg stadigvæk være sammen med ham. Han er det bedste jeg har, og jeg elsker ham overalt på jorden

MHK skriver:

Dejligt for dig at I fik talt om det 

 

 

Jeg vil lige kommentere det du skriver med at du ikke ville gå fra ham hvis I aldrig skulle have sex igen.

Uha, sådan troede jeg også at jeg havde det. Jeg var på en lyserød sky da min, nu ex, og jeg fandt sammen igen efter ½ år fra hinanden. Vi lagde godt ud med at være meget sammen og Kamille blev til. Jeg var sikker på at NU skulle det bare være. Vi talte om at flytte sammen, en ting vi aldrig ellers før har talt om. Ikke kun fordi vi ventede os men fordi vi virkelig bare VILLE hinanden.

Alt kørte på skinner, undtagen sexlivet som gradvist forsvandt. Efter 1 måned talte jeg med ham og svaret var at han var stresset. Efter 3 måneder tog jeg det igen op, svaret var at han ikke følte for det pga. graviditeten. Efter 3 måneder igen tog jeg det op, endnu engang var det stress der var undskyldningen.

Det ÅD mig op indefra, jeg blev simpelthen så sur og frustreret og han valgte at kalde det graviditetshormoner. NEJ!! Det var sgu fordi jeg følte mig som en ulækker ubrugelig kødklump som han ikke gad at røre med en ildtang 

Jeg valgte at bide det i mig selvom det var svært og tænke at det nok ville ændre sig efter jeg havde født.

Det gjorde det bare ikke og selvom jeg, ligesom du, aldrig troede at jeg ville forlade en mand pga. manglende begær og sex, så endte det alligevel med det. Mit selvværd kunne simpelthen bare ikke holde til mere og det fik smadret vores forhold fuldstændigt at der gik et år hvor der intet skete.

Og nej, jeg gik ikke ud og fandt den første og bedste jeg kunne være sammen med, det har jeg ikke været men jeg var kommet dertil hvor jeg hellere ville undvære end at nøjes med.

Dette var blot for at sætte tingene lidt i perspektiv. Man skal aldrig sige aldrig og jeg tror ikke at man kan sætte sig sådan 100% ind i hvor nedværdigende det er, når ens partner ikke på nogen måde har lyst og end ikke vil gøre det for den der har lystens skyld. Jeg havde som sagt aldrig troet at jeg skulle forlade ham, jeg troede var min eneste ene 

 

Igen, er jeg glad for at I fik det løst 

Jeg ville aldrig kunne gå fra ham, vi har så mange gode ting sammen ud over sex. Vi har den største kærlighed til den anden, og ingen af os er i tvivl om at vi elsker hinanden højt.

Det er ikke sådan vi aldrig har sex, vil skyde på i gennemsnit en gang i ugen. Men det er så altid mig der tager initiativ ved at sige nu er det altså længe siden.

Igår da vi havde snakket sammen, lå vi bare og holdet om hinanden på sofaen, uden at vi behøvedes sige mere.

Jeg elsker at være sammen med ham, og jeg er lykkelig med ham. Han er det bedste der nogensinde er sket mig.

Jeg har altid drømt om den dag, jeg fandt ham jeg skulle være sammen med, fik hus og hund. Og nu har jeg alt det jeg har drømt om. Min dejlige forlovede, som jeg har været sammen med ca. 2 1/2 år, vi har hus og en lille hund, og forhåbenlig snart en lille baby.

Det eneste er jo så, at jeg gerne ville have han tog mere initiativ til sex og havde mere lyst.

Sof skriver:

Hvor er det godt at høre at I har fået snakket, for det er absolut det vigtigste, og som min meget kloge mor har sagt:  Det kommer ikke an på hvor tit det er, men om hvor godt det er når det er der!  

Jeg vil så også lige indsparke at hvis jeg fik at vide at vi aldrig ville kunne have sex igen, så ville jeg absolut heller ikke gå fra min kæreste, for han er vigtigere for mig end sex og jeg elsker ham højere end jeg nogensinde ville tro jeg kunne elske en anden end min datter!  Den kærlighed, ømhed og det nærvær han kan give mig, er på mange måder også mere end fantastisk i min verden og jeg har det som blommen i et æg og det ville jeg også have med ham uden sex 

 

Held og lykke med babyprojektet og alt det andet også

Det lyder som en klog mor du har

Men har det præcis som dig, min kæreste er det bedste jeg har, og jeg elsker ham ubeskriveligt højt, og jeg ville ikke bytte ham med noget som helst i verden. Heller ikke sex. Han betyder ALT for mig.

ChelleGirl skriver:

Selvfølgelig kan jeg det !
Jeg ønsker det bedste for mennesker, og dit hjerte er det helt rette sted

Tusinde tak

metski83 skriver:

Jeg ville aldrig kunne gå fra ham, vi har så mange gode ting sammen ud over sex. Vi har den største kærlighed til den anden, og ingen af os er i tvivl om at vi elsker hinanden højt.

Det er ikke sådan vi aldrig har sex, vil skyde på i gennemsnit en gang i ugen. Men det er så altid mig der tager initiativ ved at sige nu er det altså længe siden.

Igår da vi havde snakket sammen, lå vi bare og holdet om hinanden på sofaen, uden at vi behøvedes sige mere.

Jeg elsker at være sammen med ham, og jeg er lykkelig med ham. Han er det bedste der nogensinde er sket mig.

Jeg har altid drømt om den dag, jeg fandt ham jeg skulle være sammen med, fik hus og hund. Og nu har jeg alt det jeg har drømt om. Min dejlige forlovede, som jeg har været sammen med ca. 2 1/2 år, vi har hus og en lille hund, og forhåbenlig snart en lille baby.

Det eneste er jo så, at jeg gerne ville have han tog mere initiativ til sex og havde mere lyst.

Jeg tror bare det er nemt at sige aldrig når man egentlig som sådan ikke har et problem.

Jeg ser det i hvert fald ikke som et problem du har/havde, han gør det jo rent faktisk.

JEG kunne i hvert fald ikke klare det efter et helt år. Som sagt så tror jeg man skal stå i situationen hvor man konstant bliver afvist og føler sig ulækker og ussel, før man kan komme med sådan en udmelding.

Jeg elskede/elsker min nu, ex men jeg kunne simpelthen ikke leve med at føle mig uønsket når det kom til det intime.

Uanset hvor godt I har det, tror jeg heller ikke at du -eller andre- ville kunne holde det ud.

Jeg har ikke læst de andres svar, men svare alligevel

Her er det det samme, bare omvendt. Jeg får ikke sådan lyst til sex, og jeg kan heller ikke forklare HVORFOR, sådan er jeg bare tror jeg.

Når vi så havde sex (vi flytter hver for sig) så var det også dejligt, og vi havde god sex!

Men som din kæreste, må jeg sige, at jeg heller ikke kan forklare hvorfor jeg ikke får lyst af mig selv, det gør jeg bare ikke.. :/

- Og NEJ det er ikke grunden til vi går fra hinanden

Held og lykke, du må nok bare lære at leve med det, selv om det selvfølgelig er skide irriterende for dig, og sex SKAL man have for at det kan fungerer, ikk? hihi

Nicolinesmor170510 skriver:

Jeg har ikke læst de andres svar, men svare alligevel

Her er det det samme, bare omvendt. Jeg får ikke sådan lyst til sex, og jeg kan heller ikke forklare HVORFOR, sådan er jeg bare tror jeg.

Når vi så havde sex (vi flytter hver for sig) så var det også dejligt, og vi havde god sex!

Men som din kæreste, må jeg sige, at jeg heller ikke kan forklare hvorfor jeg ikke får lyst af mig selv, det gør jeg bare ikke.. :/

- Og NEJ det er ikke grunden til vi går fra hinanden

Held og lykke, du må nok bare lære at leve med det, selv om det selvfølgelig er skide irriterende for dig, og sex SKAL man have for at det kan fungerer, ikk? hihi

Rart at høre andre også har det sådan, tak for svaret