19 år , og VIL have et barn!

Rosa skriver:

Med fare for at lyde nedladende så er det som regel KUN folk på 19 der synes at alderen er ligegyldig. Jeg har ihvertfald ALDRIG mødt nogen som ventede til de var voksne og modne og havde levet et voksent liv i 5-6 år der fortrød det... Eler fik barn senere i livet som synes alderen var ligegyldig  Jeg har til gengæld mødt RIGTIG mange der ikke som 19årige havde den vildeste ide om hvad livet havde i vente for dem. Jeg synes det er lidt synd for dig hvis det eneste du drømmer om er at få et barn som 19-årig... Brug dog din fantasi - der er SÅ mange andre fantastiske ting i livet som bliver bedre og sjovere uden et barn på slæb... 

Rosa - der blev gravid som 22årig og er i dag er LYKKELIG for at jeg ikke blev mor dengang!!! 

Ja det er nok ikke helt tilfældigt at de piger som svarer "Følg dit hjerte," er de 19 årige som enten lige har fået eller venter deres første barn. Det ville vel et eller andet sted også være underligt hvis de sage "Nej gør det ikke".... Tilgengæld er deres meninger måske heller ikke helt objektive.

Tilgengæld mener jeg at de piger, som nu er blevet ældre og kan reflektere over den beslutning de tog i sin tid og fik barn, deres mening(erfaring) er måske den trådstarter burde lytte til.

Man fortryder aldrig de børn man fik - nej, men man kan fortryde tidspunktet man fik dem på.

Selv var jeg 25 da jeg fik den første og jeg følte mig skam ganske ung, var da også en af de første blandt veninderne som fik barn. Selv som 25 årig kan jeg genkende de følelser vedrørende det socialeliv, som Thalia beskriver....

Nå men du skriver "vi VIL have et barn". Jamen så er der vel heller igen som kan stoppe jer - i skal jo sådan set bare knalde et par gange og vupti så er du med barn. Men at bede om folks opbagning, det kan man vist godt glemme når man kun er 19 år.

Og måske skal man prøve at tænke lidt over hvorfor der ikke bakkes op om det, det kan jo være det er nogen som ved hvad de snakker om

 

Jeg synes i skal gøre det. Jeg var 21 da jeg fik mit første barn og havde kun været sammenmed min kæreste 3 måneder da jeg blev gravid, hvilket jeg blev fordi vi havde besluttet os for at ville have et barn. Vi er lige gamle. Vores familier fik det først at vide da jeg var knap 3 måneder henne og de måtte jo ligesom bare lære at leve med det. Og det gjorde de da også selv om de var bekymrede. Men nu har vi været sammen i 4 år og nr. 2 er på vej, så jeg synes det viser at det kan være klogt at følge sit hjerte selv om andre synes det er lidt overilet.
Vi fortryder i hvert fald ikke!

Jeg er selv 24, bliver 25 til juni, og venter mit første barn! Jeg er glad for jeg har nået at opleve flere år "alene" uden barn, jeg har haft sådan nogle gode år på mit studie, kunne deltage i fester, udflugter, rejst en masse, være til koncerter, festival, skiferier osv osv. Alt sammen noget jeg har nyyyyydt i høj grad! Og jeg kan da godt af og til føle det er hårdt, at jeg nu skal sætte mojitos + rejseliv osv. lidt på standby for en tid. Jeg tror altså du går glip af nogle virkelig fantastiske år, ved at få dit første barn så tidligt. Dermed ikke sagt at det ikke kan være SKØNT at få et barn, når man er 19, men det kan også være SKØNT at få det med nogle flere år på bagen! Så jeg synes du skal tænke nøje over om der er nogle oplevelser, erfaringer osv du ønsker at gøre dig inden du får dit første barn, er der ikke det (??!!), er der jo ikke andet end bare at springe ud i det Overskriften siger jo at du VIL have et barn nu, så du har sikkert gjort dig alle disse tanker, men ville alligevel komme med min mening.

Held og lykke uanset hvad du beslutter

Rosa skriver:

Med fare for at lyde nedladende så er det som regel KUN folk på 19 der synes at alderen er ligegyldig. Jeg har ihvertfald ALDRIG mødt nogen som ventede til de var voksne og modne og havde levet et voksent liv i 5-6 år der fortrød det... Eler fik barn senere i livet som synes alderen var ligegyldig  Jeg har til gengæld mødt RIGTIG mange der ikke som 19årige havde den vildeste ide om hvad livet havde i vente for dem. Jeg synes det er lidt synd for dig hvis det eneste du drømmer om er at få et barn som 19-årig... Brug dog din fantasi - der er SÅ mange andre fantastiske ting i livet som bliver bedre og sjovere uden et barn på slæb... 

Rosa - der blev gravid som 22årig og er i dag er LYKKELIG for at jeg ikke blev mor dengang!!! 

Mangler lige en tilføjelse i mit indlæg kan jeg se, for som jeg skrev, så fortryder jeg ikke min datter, men det at hun ikke var planlagt og må så nok hellere flette ind at jeg først nu i en alder af 24 er klar til at planlægge et barn! Jeg fulgte mit hjerte fordi Silje var en ups'er, men jeg ville aldrig planlægge barn i en alder af 18-19 år. Jeg ville ønske jeg havde været ude og opleve verden, været på ferier og set en masse ting. Jeg har haft mit liv på mor mode siden jeg var 18 og det kan altså godt mærkes.

Ville ønske min datter først var på vej nu så jeg udelukkende havde været mig noget længere tid og ikke brugt mine sen teenage år på at være en andens mor, men hun er her og jeg elsker hende og nyder hende, men jeg er slet ikke i tvivl om at hvis jeg ikke var blevet ups gravid der, så havde jeg ikke noget barn nu, for det var jeg egentlig ikke 100% klar til og var heller ikke klar over hvad jeg gik ind til. Jow, graviditet og spædbarn, men jeg havde da godt nok ikke tænkt på den stædige 2 årige, den grænsesøgende 3 årige og den 4 årige præteenager. Det er jo ikke bare graviditet og babyhygge, det er altså som de næste ca. 18 år du har en hjemmeboende, måske mere og måske mindre, men resten af dit liv er du nogens mor og det er faktisk en kæmpe omvæltning som jeg aldrig tror nogen bliver rigtig klar til lige meget alder, men derimod mener jeg heller en på 19 nødvendigvis er en dårligere mor end en på 25-30, men du skal bare virkelig have tænkt det hele igennem.

Inden min nuværende kæreste der havde jeg egentlig besluttet at jeg ikke skulle have flere børn, fordi Silje nu var så stor og kunne så meget og jeg var faktisk ikke sikker på at jeg gad starte forfra, men efter graviditeten der ikke gik som den skulle, der er jeg slet ikke i tvivl om at jeg ikke er færdig med at få børn, men jeg er glad for at jeg kun har 1 og at jeg ikke fik nr. 2 i så tidlig en alder også.

Bolette19 skriver:

At gå i byen og alt det, er jeg færdig med. Har fået nok og det har min kæreste også. At få et barn er noget vi begge brænder for, og venner her vi få men de er også ægte!! men rigtig godt at høre at svigermor alligevel var glad for jeres lille

Søde du!!!

Den har jeg altså hørt før - men det holder ikke at man som 19-årig mener at man er "færdig" med noget, for livet kan nå at ændre sig så uendeligt mange gange endnu, du er ikke færdig med at udvikle dig og om et år kan du have det HELT anderledes.

Det kan godt være at du står og føler dig klar til noget nyt og spændende, men hvorfor ikke prøve nogle ting af hvor du kan ændre mening nogle gange? SKAL det være noget der vil forpligte dig og præge alle dine beslutninger fra nu af og resten af dit liv? Har du slet ikke lyst til at se hvad livet kunne byde på og surfe lidt rundt og kigge? 19 år gammel - jamen så VED man ikke hvad man går glip af - derfor når du siger at du er færdig med det ene og det andet - jamen du har jo slet ikke prøvet noget endnu, og så vil du lægge dig fast på noget der definitivt vil afholde dig fra en masse ting som du KUNNE få lyst til om et år, to eller fem...

Jeg forstår det ikke, jeg havde så mange ting jeg gerne ville inden jeg skulle have mit ønskebarn, jeg havde ikke lyst til at være en mor der aldrig havde været andet end barn og mor. 

Bolette19 skriver:

Tak for jeres svar, selv de lidt mange delte meninger

Jeg kan ikke lade være og tænke, at alderen er ligegyldig så længe man selv er klar over hvad man går ind til, og man er 100% på sin beslutning.

Grunden til jeg måske ville mene du/I skal vente, er ikke fordi jeg mener I er umodne eller ikke ville kunne klare opgaven som 19-årig. Tværtimod vil jeg næsten mene. Det er ikke alderen der afgør om man blir en go mor forældre eller ej.

Det der gør jeg tænke du skal vente, er at du som 19-årug først lige er begyndt emd dit eget voksne liv.

elvom jeg først blev mor som 27årig, kan jeg stadig tænke, "tænk hvis du stadig havde din frihed", "tænk hvis I stadig kun var dig og kæresten", "Tænk hvis jeg ikke havde det store ansvar!!"

Ikke at jeg har fortrudt på nogen måde overhovedet, men jeg var ligesom dig fuldstændig skudt i at få barn da jeg var 20 år, men for satan hvor er jeg lykkelig for at jeg fik løbet hornene af mig!!!

Jeg har virkelig levet mit eget liv, og nyder derfor også nu i fulde drag at være moar!!

 

Jeg syns bestemt det er værd at genoverveje om det er nu I skal binde jer for ALTID!!!!

 

Knus Jo

Bolette19 skriver:

Hej,

Jeg er 19 år og med kæreste på 24, vi vil rigtig gerne have et barn. Men ingen lader til og vil støtte os i vores beslutning, selvom det er dem der har lært mig at jeg skal følge mit hjerte.

Ville bare høre om der er andre der har taget skritet videre og fået barnet ?

Mange hilsner her fra

I skal helt sikkert følge jeres hjerte, men samtidig overveje, om I har alle midler til at tage jer af et barn...

Overvej alle aspekter som f.eks.
- økonomi (både alle indkøb i forb. med en lille ny samt rådighedsbeløb)
- boligforhold / plads til en lille ny
- studie (kan det lade sig gøre at færdiggøre studie med en lille)
- familie og venner (hvor meget betyder deres accept)

Selvfølgelig vil familien komme til at elske den lille, det er der ingen tvivl om, men selvfølgelig vil de råde jer til at færdiggøre uddannelse først - men valget er helt op til jer

Lav eventuelt en liste med fordele og ulemper ved at få en lille ny nu her, og så vil I helt klart kunne mærke i jeres hjerter, hvad der er det rigtige for jer og det eventuelle barn

Nu skal du bare høre...

Jeg slet ikk at det er noget man kan afgøre ved at skrive plusser og minusser...  Men iideen er nu god nok for at blive klogere på sig selv jeg mener at det er din kærlighed til dit kommende barn og din egen intuition der er den helt rigtige vej frem... Du er et selvstændigt væsen som har en menneskeret til at følge det du føler for.. Hvis du føler dig klar så er du det sikkert nok...

Jeg er 31 og har idag den sødeste søn på år... det er det bedste valg jeg nogensinde har taget!! Jeg er så glad for at jeg fik ham så tidligt... uddannelse og så videre følte jeg mig dengang ikk klar til men herefter føler jeg at det er nu jeg skal uddanne mig efter barsel (gravid i 18. uge).. Når den uddannelse er færdig er jeg stadig  ung og har fået brugt nogle år på at tænke over hvad det egentlig er jeg gerne vil være... hvor mange unge har ikk taget en forhastet beslutning fordi deres forældre har bestemt??

Nu har jeg den sødeste dreng der støtter mig og havde jeg ikk haft ham at kæmpe for og til at holde mig op i svære situationer gennem over 10 år.. så ved jeg slet ikk om jeg var nået så langt og havde haft de gode og voksne erfaringer jeg har nu...

Jeg ved bare... du skal gøre det fordi DU mener det inderst inde og ikk fordi du synes alle dine veninder har børn eller hvad ved jeg... gør det fordi du føler det passer godt ind i dit liv nu...

Og en ting til.... jeg kender rigtig mange på over 30 som ikk er Halvt så voksne som en på 19!! Det handler om hvor man er i  livet med erfaringer osv... ikk om din alder for det er alligevel ikk altid den følger dit sind

Og ingen tvivl om at de vil støtte dig... det kan man da slet ikk lade være med når der er sådan en sød lille baby...

Jeg er 19 og min kæreste er også 24 og vi venter barn til Maj Føler i jer klar så skal i klart gøre det.. Vi havde heller ikke mange der støttede os, indtil det blev en realitet

Held og lykke til jer