19 år , og VIL have et barn!

Hej,

Jeg er 19 år og med kæreste på 24, vi vil rigtig gerne have et barn. Men ingen lader til og vil støtte os i vores beslutning, selvom det er dem der har lært mig at jeg skal følge mit hjerte.

Ville bare høre om der er andre der har taget skritet videre og fået barnet ?

Mange hilsner her fra

Bolette19 skriver:

Hej,

Jeg er 19 år og med kæreste på 24, vi vil rigtig gerne have et barn. Men ingen lader til og vil støtte os i vores beslutning, selvom det er dem der har lært mig at jeg skal følge mit hjerte.

Ville bare høre om der er andre der har taget skritet videre og fået barnet ?

Mange hilsner her fra

jeg syndes helt klart i skal følge jeres hjerter. vis det er familien der ikke rigtig er med på den endnu så kommer det. de skal bare vende sig til tanken om i skal have en lille

Bolette19 skriver:

Hej,

Jeg er 19 år og med kæreste på 24, vi vil rigtig gerne have et barn. Men ingen lader til og vil støtte os i vores beslutning, selvom det er dem der har lært mig at jeg skal følge mit hjerte.

Ville bare høre om der er andre der har taget skritet videre og fået barnet ?

Mange hilsner her fra

Hej søde

Allerførst <3

Jeg ved hvor svært det er.

Jeg var gravid for omkring 1½ år siden hvor min mor hentede mig i Aså, og tog mig med til Ulsted på bagrund af en hygge dag, det hele endte dog med jeg kunne tage med til aalborg og få en abort eller gå hele vejen hjem..

Jeg gik så hjem og det resulterede så i jeg tabte barnet :-( Men nu er jeg heldigvis gravid igen 16+3 Og nu støtter de mig alle sammen..

Jeg fik ikke accept pga vi ikke havde haft så meget orden i økonomien for de 1½ år siden.. Har du overvejet om dine forældre osv, ikke har så stor tro på dig ?

Tror desv, det er der det ligger tit..!

Håber virkelig de ombestemmer sig.. Men jeg havde nok følgt mit hjerte <3

Ja, det gjorde jeg dengang jeg var 19 år begyndte vi at prøve og som 21 årig blev jeg gravid...og ved godt det sikkert ikke er det du vil høre, men havde jeg kunne ændre det, så havde jeg ventet mange år med at få et barn...og det er nok det der er mange der sidder med når du lufter dine ønsker om et barn-....

Men I skal jo gøre som I ønsker og når barnet er der så kan man jo ikek ændre ved det alligevel..

Bolette19 skriver:

Hej,

Jeg er 19 år og med kæreste på 24, vi vil rigtig gerne have et barn. Men ingen lader til og vil støtte os i vores beslutning, selvom det er dem der har lært mig at jeg skal følge mit hjerte.

Ville bare høre om der er andre der har taget skritet videre og fået barnet ?

Mange hilsner her fra

jeg blev gravid på p-piller da jeg var 19 år. jeg fulgte mit hjerte og valgte at beholde barnet. det viste sig så senere at det var tvillinger...

havde jeg vidst alt det, jeg ved idag så havde jeg ventet til uddannelsen var taget, var blevet mere moden og havde haft et stabilt grundlag til at få et barn.

det er ikke bare sådan lige - jeg elsker mine børn mere end alt andet men hold kæft hvor har det været hårdt

Umiddelbart tænker jeg at det er lidt naivt at mene at andre skal bakke jer op i jeres valg når i ikke er ældre end i er. Altså uanset hvor klar man er til børn, så er 19 år en tidlig alder at blive mor, og det kan jeg sagtens forstå at folk ikke opmuntrer.

Jeg blev selv mor som 19 årig og selvfølgelig har jeg aldrig fortrudt det valg. Det ændrer ikke på at jeg nemt kan se at det var super hårdt, af alle de årsager jeg ikke havde overvejet. Det praktiske omkring barnet klarede jeg fint, og jeg har samtidig gennemført en eliteuddannelse ved universitetet, så den del mener jeg godt man kan hvis man skaber realistiske rammer for sig selv og familien.

Derimod er det sociale meget sværere at få til at hænge sammen. Mine veninder var fulde af opbakning og støtte under hele graviditeten, og i mange måneder efter Tobias blev født, men faktum var altså at vi pludseligt var meget forskellige steder i vores liv. De gik stadig i byen i weekenderne, hyggeaftner var sjældent børnevenlige og i længden følte jeg bare ikke at jeg passede ind længere.

Jeg blev mor for 2. og 3. gang da jeg var i slutningen af 20'erne, og det var en helt anden oplevelse. Flere af mine veninder har børn, så vores måde at se hinanden socialt er meget præget deraf. Vi kan nemt lave ting uden børn, men lige så ofte kan ungerne lege sammen mens de voksne hygger og snakker - der er ligesom bare bedre plads til det nu.

Så i bund og grund forstår jeg ikke at man har travlt med at få børn i en meget ung alder. Hvis det virkeligt skal være dig og din kæreste for altid er der vel ingen grund til at skynde sig?

Tak for jeres svar, selv de lidt mange delte meninger

Jeg kan ikke lade være og tænke, at alderen er ligegyldig så længe man selv er klar over hvad man går ind til, og man er 100% på sin beslutning.

jeg er 19 og har ønsket mig barn siden jeg var 16 17 år... men da jeg blev gravid som 18 årig var det en stor fiasko i min svigermors øjne for jeg har ikk min udd endnu men jeg er godt nok glad for jeg har min prinsesse i dag.. men hvis du føler dig klar til det og du mener du er færdig med a gå i byen og drikke dig i hegnet så syns jeg bestemt så skal følge dit hjerte.. det er hårdt og være ung mor psykisk pga alle de blikke og bemærkninger der kommer men dem skal du bar grine a det gjorde jeg... og i dag 3 ½ måned efter Malene er kommet til verden er det svigermors lille pige og hun støtter op om den beslutning vi tog..

og din familie og venner skal nok bakke op om dig det er jeg sikker på.. og de venner som bar syns det er så fantastisk men du er gravid og så ikk gider ha noged med dig og gøre efter er bar ikk rigtige venner.. jeg har ryddet meget ud i mine venner og veninder.. og har da ogs fået en masse nye..

der findes jo ogs mødregrupper for unge mødre..

håber du gør det du mener er rigtigt..

her fra..

Jeg er også opdraget til at følge mit hjerte og har derfor altid gjort det. Det har resulteret i min datter, dog en ups graviditet, da jeg var 19 og en ups'er mere i december. Min ups'er i december gik desværre ikke så godt og jeg mistede i starten af denne måned.

Trods at mange nok mener vi skal vente med at prøve igen, så er vi i fuld gang med projekt baby og dem der ikke støtter os, de ryger ud!

Det er jeres liv og jeres valg og så længe I begge er over 18 og føler i har økonomien, tiden og lysten til et barn, så er der ingen der kan ændre på det.

Så længe det er velovervejet og gennemtænkt, så er der ingen andre end jer selv der kan bestemme hvordan og hvornår.

Jeg fortryder ikke min datter et eneste sekund. Ville ønske hun var planlagt, men sådan blev det ikke. Jeg fortryder heller ikke min sidste graviditet, kun at vi ikke fik et levende barn ud af det, men det er vi jo desværre ikke altid herre over.

Og mindst af alt, så fortryder jeg på ingen måde at vi er i fuld gang med projekt baby, for det er vores ønske og det er vores liv!

Held og lykke med jeres beslutning

Nu er jeg godt nok lidt ældre end 19, jeg er 24, men da vi i sin tid fortalte vores familier at vi planlagde at få barn (hvilket var omkring julen 2009, hvor jeg var 23), ja der var der godt nok også delte meninger om det hele... Min familie synes bare det var cool og min mor ja hun glædede sig helt vildt og synes det var en god ide Min kærestes familie, var lidt mere tilbageholdende, især fordi jeg ikke var færdig med uddannelse, men jeg forklarede dem hvordan og hvorledes jeg havde tænkt det skulle hænge sammen... men alligevel var der en dag hvor de brugte ja det føltes som timer, på at komme med alle de negative ting ved at få et barn... ved godt det var fordi de troede vi ikke vidste en døjt om det. Men alligevel.. til sidst var jeg bare ved at tude...

Men da vi så endelig fortalte dem at nu var vi altså gravide, ja så var alle glade og nu glæder de sig til at blive faster, onkler og bedsteforældre

Ja det blev lidt langt det her, men det korte og det lange er at du skal følge dit hjerte. Og huske på at den eneste grund til at de siger som de gør, er fordi de vil dit bedste. Det er svært, men det er dig og din kæreste der skal træffe valget og ingen andre