Jeg fødte uge 33+0 og havde haft en normal graviditet, dog med meget kvalme og opkast i starten og mange plukkeveer til slut. Jeg fik taget en masse prøver, da jeg blev indlagt, men har aldrig fået opklaret hvorfor jeg fødte for tidligt. De mente jeg havde en infektion, men prøverne viste ingenting. Jordemoderen mente det kunne have noget at gøre med, at navlestrengen var meget kort (27cm) og at moderkagen var porrøs, men det har en fødselslæge siden afvist.
Det er frustrerende ikke at vide, hvad der gik galt, specielt når man gerne vil have en til. Jeg havde det meget skidt med det i lang tid, men fik så en samtale med overlægen på fødegangen, som havde læst min journal igennem. Hun har lovet mig, at der vil blive passet godt på mig, når jeg bliver gravid igen. Jeg vil få flere scanninger af livmoderhalsen og vil senest blive sygemeldt i uge 28. Dette er nu skrevet ind i min journal, som jeg har en kopi af. Det har hjulpet mig meget (men alligevel sidder jeg og småtuder mens jeg skriver dette;o)), og jeg tør nu godt blive gravid igen. Måske er det en ide at spørge, om du ikke kan få sådan en samtale MorCamilla?
Olivia er 15 måneder nu og har det fint!
Anmeld