Ved I hvorfor I fødte for tidligt?

Hej
Jeg er 3. gangs gravid og bliver ikke checket ekstra.
Min første fødte jeg ved 38+3, nummer 2 ved 35+0. Begge fødsler blev sat i gang pga ef vandafgang.
Jeg har fået at vide, at denne gang kan jeg lige så godt gå over tid som at føde før tid.

Moderkageløsning? HVordan ved man at man har det? Ud over at man bløder??

Katrine 29+3 med nr.4 som ikke skulle ha læst denne tråd :-(

Vi har snakket lidt om hvornår vi synes at Mikkel skal være storebror, men jeg er bare ikke klar til det endnu, på trods af at Mikkel bliver 3 år til jan 09..
Det er nu mest fordi jeg ikke med sikkerhed kan sige at jeg ikke føder for tidligt næste gang også.. Da lægerne kun kunne gætte på hvorfor det gik galt..
Ved jer der har født for tidligt hvorfor i gjorde det??

Knus fra Camilla.

Han blev taget ud 3 uger før tid, med Akut kejsersnit pga. at han havde tabt sig inde i mig og fordi der ikke var så meget foster vand tilbage...

Han var 44cm og vejede 1740g....

katrinex4 skriver:

Moderkageløsning? HVordan ved man at man har det? Ud over at man bløder??

Katrine 29+3 med nr.4 som ikke skulle ha læst denne tråd :-(

Du ved at du har moderkageløsning hvis du bløder, som du også selv skriver.. og så gør det pokkers ondt i maven...

Jeg ved faktisk ikk om der er andre symtomer på det... men det var lige det jeg vidste...

Tif er født 4 uger for tidligt, og jeg gætter på det er fordi min moderkage havde løsnet sig en snert.

Jeg fødte uge 33+0 og havde haft en normal graviditet, dog med meget kvalme og opkast i starten og mange plukkeveer til slut. Jeg fik taget en masse prøver, da jeg blev indlagt, men har aldrig fået opklaret hvorfor jeg fødte for tidligt. De mente jeg havde en infektion, men prøverne viste ingenting. Jordemoderen mente det kunne have noget at gøre med, at navlestrengen var meget kort (27cm) og at moderkagen var porrøs, men det har en fødselslæge siden afvist.
Det er frustrerende ikke at vide, hvad der gik galt, specielt når man gerne vil have en til. Jeg havde det meget skidt med det i lang tid, men fik så en samtale med overlægen på fødegangen, som havde læst min journal igennem. Hun har lovet mig, at der vil blive passet godt på mig, når jeg bliver gravid igen. Jeg vil få flere scanninger af livmoderhalsen og vil senest blive sygemeldt i uge 28. Dette er nu skrevet ind i min journal, som jeg har en kopi af. Det har hjulpet mig meget (men alligevel sidder jeg og småtuder mens jeg skriver dette;o)), og jeg tør nu godt blive gravid igen. Måske er det en ide at spørge, om du ikke kan få sådan en samtale MorCamilla?

Olivia er 15 måneder nu og har det fint!

Jeg fødte min søn i uge 35+6. Jeg blev selv, dengang i 1983 :0) født ca. 5 uger for tidligt, så det kan jo sagtens være noget arveligt.

Men lige en oplysning: En ubehandlet blærebetændelse kan sætte en fødsel i gang hvis man er moden til det. Når man er gravid kan man faktisk ikke mærke at man har denne blærebetændelse, så det er vigtigt at undgå dette.

Derfor er jeg umiddelbart sikker på at det var det der satte mig i gang sidst, fordi at da jeg havde veer og tog op til en læge på sygehuset kl. ca. 12 som så sendte mig hjem med pencillin og en besked om at jeg havde blærebetændelse :0(

3 timer efter ringede jeg så til fødegangen og sagde at nu måtte de f..... kigge på mig, fordi jeg sad herhjemme og tudede (havde også ringet og spurgt dem til råds aftenen før). Var så åbnet 4 cm da jeg kom derind.

Jeg har så fået en særvægtsscanning denne gang i uge 23, her målte de livmoderkanalen for at se hvor lang den er (hvis den er kortere end normalt er der risiko for for tidlig fødsel), min var lang og fin, så det er jo bare at krydse fingre denne gang :=)

nu er intet jo sikkert, men man plejer at blive fulgt mere, efter en for tidlig fødsel.

Nicklas fødte jeg i 34+4 efter spontan vandafgang..ingen veer. Man mente at moderkagen ikke havde fungeret optimalt.
Graviditeten med Nicklas var virkelig ikke sjov, jeg reagerede allergisk overfor ham og fik virkelig meget vand i kroppen.

12 år efter var graviditeten med jonas en drøm. Jeg blev fulgt og havde ekstra scanninger og stor var chokket da vandet gik spontant i ..34+4..ingen veer.

Disse 2 så ens forløb fik lægerne til at tage fostervandsprøve, podniner og blodprøver og det viser sig at jeg danner nogle bakterier der "spiser" hinderne.

Under begge graviditeter havde jeg haft nogle stygge blærebetændelser som de ikke rigtig kunne slå ned og derfor blev jeg allerede, da jeg testede gravid igen i nov. podet og tjekket.

Og ganske rigtig igen igen en styg blærebetændelse og bakterier. Denne gang gik rejen så til, så ved en næste gang igen bliver det nok med endnu flere tjek.

Det at føde for tidligt, angsten for at miste alle det der sker sætter sine dybe spor, så jeg synes du skal få snakket det igennem med endten din egen læge eller med en fødselslæge. Fortæl som det er, at du er bange for en gentagelse og selvom de ikke kan give garanter så kan i sikkert finde en mellemvej, så du kan føle dig langt mere tryg. Hvis der både skal scanninger af livmoderhals, podninger og andet til so be it. De er nu rigtig gode til at sørge for man er tryg.

Har ikke en gang følt mig til besvær, at jeg var krævende eller andet. mange gange har lægerne faktisk selv tilbudt det.

Der er ingen garantier, men husk at angsten ikke skal styre dit liv.

Håber du finder modet til at gøre mikkel til storenbror.

:-) Sisse

ladydan1 skriver:

nu er intet jo sikkert, men man plejer at blive fulgt mere, efter en for tidlig fødsel.

Nicklas fødte jeg i 34+4 efter spontan vandafgang..ingen veer. Man mente at moderkagen ikke havde fungeret optimalt.
Graviditeten med Nicklas var virkelig ikke sjov, jeg reagerede allergisk overfor ham og fik virkelig meget vand i kroppen.

12 år efter var graviditeten med jonas en drøm. Jeg blev fulgt og havde ekstra scanninger og stor var chokket da vandet gik spontant i ..34+4..ingen veer.

Disse 2 så ens forløb fik lægerne til at tage fostervandsprøve, podniner og blodprøver og det viser sig at jeg danner nogle bakterier der "spiser" hinderne.

Under begge graviditeter havde jeg haft nogle stygge blærebetændelser som de ikke rigtig kunne slå ned og derfor blev jeg allerede, da jeg testede gravid igen i nov. podet og tjekket.

Og ganske rigtig igen igen en styg blærebetændelse og bakterier. Denne gang gik rejen så til, så ved en næste gang igen bliver det nok med endnu flere tjek.

Det at føde for tidligt, angsten for at miste alle det der sker sætter sine dybe spor, så jeg synes du skal få snakket det igennem med endten din egen læge eller med en fødselslæge. Fortæl som det er, at du er bange for en gentagelse og selvom de ikke kan give garanter så kan i sikkert finde en mellemvej, så du kan føle dig langt mere tryg. Hvis der både skal scanninger af livmoderhals, podninger og andet til so be it. De er nu rigtig gode til at sørge for man er tryg.

Har ikke en gang følt mig til besvær, at jeg var krævende eller andet. mange gange har lægerne faktisk selv tilbudt det.

Der er ingen garantier, men husk at angsten ikke skal styre dit liv.

Håber du finder modet til at gøre mikkel til storenbror.

:-) Sisse

Mange tak for dine ord.. Det er jo også rigtig som du skriver at jeg er nød til på et tidspunkt at regne med at det nok skal gå næste gang.. Men bare tanken om at føde for tidligt igen, og alt det der høre med til det, det er forfærdeligt.. Jeg kan komme helt til at tude bare ved at tænke på det...

Men ja, jeg bliver nu nok også tilbudt nogle ekrtra tjek osv, (det har lægen lovet mig allerede) men så er det jo at jeg kommer til at tænke, hvad nu hvis jeg så bliver tjekket for meget? Altså har hørt (ved ikk om det passer) men har hørt at hvis man bliver skannet for meget og får taget fostervandsprøver osv kan det også skade barnet.. Men ja, ved som sagt ikke om det bare er noget mansiger eller faktisk rigtigt...

Tror det er lige så meget tanken om at jeg godt nu ved hvad en permautre fødsel er og hvad det indebære.. (det vidste jeg ikke ret meget om da jeg var gravid med Mikkel, før jeg stod midt i det...)

Knus fra Camilla.

Ja nu bliver 3 uger før termin jo ikke regnet for at være "født for tidligt" men for at være indenfor termin.
Jeg fødte begge mine piger i uge 38.
Katrine blev født på sidste dag i uge 38 og vejede 2640 gram og målte 48cm. Fødslen gik i gang af sig selv.
Laura blev født på første dagen i uge 38 og vejede kun 2125 gram og målte 45cm.
Med Laura fik jeg svær svangerskabsforgiftning og blev sat i gang. Jeg lå først i tre dage, men da jeg så gik over i uge 38 satte de fødslen i gang for så var hun gammel nok. Vi vidste godt hun var en lille baby, men havde ikke forventet hun var SÅ lille. Hun er hvad de kalder en "Small for date" baby, dvs. hun vejede under 2500 gram selvom hun er født indenfor terminen.
Så lille som hun var, blev vi indlagt på neonatal. For selvom hun ikke var født for tidligt, så havde hun ikke kræfter til at sutte et helt måltid selv, og holde varmen kunne hun heller ikke. Så vi var på neonatal i tre uger.

Men desværre har de ikke fundet årsagen til at hun var så lille - og fortsat er lille.

- karina