AnneBJ skriver:
Hehe ja, igen er jeg nok bare for doven... man skal jo også ud til broen og alting.... 
Jamen det lyder da også som øh.... en .. ehm... dejlig løsning eller? Jeg krydser alt hvad krydses kan for at den "lille" pige lige om snart fatter pointen, stiller sig fast og melder sin ankomst i en ruf!






Nej, absolut ikke en dejlig løsning, når jeg tænker over det!

Jeg er lidt bange for, at det samme sker, som da jeg skulle føde Oliver. Da havde de jo sat mig i gang, og da jeg ikke ville åbne mig mere end 3-4 cm. tog de vandet. Det viste sig, at han stod med hovedet i lige stand (for at bruge et fint ord
). Dvs. han kiggede ikke til en af siderne men bagud mod min røv/rygsøjle! Når de gør det, er det svært at få baby til at dreje hovedet rigtigt ned, og derfor endte det i kejsersnit.
Min jdm., som jo også er min veninde, ringede til mig på vej hjem fra arbejde, fordi hun havde tænkt lidt over, hvorfor hun mon ikke var sunket længere ned. Både hende og jeg har lidt svært ved at bedømme, til hvilken side hun ligger. Jeg føler jeg får spark i begge sider og samtidig er moderkagen foran, så det er svært for hende at mærke. Hun sagde, at det kunne jo være, at hun også kigger bagud i stedet for til en af siderne, så hun fortalte, at det var en god ide at sidde med spredte ben på stolen, når jeg sidder ned
og få røven i vejret på et par puder (hvordan man så end gør det med stor mave
!), når jeg ligger ned. Hvis jeg kan få min bagdel lidt opad, kan hun måske glide lidt væk fra mit bækken og så efterfølgende komme rigtigt ned.
Måske er det slet ikke sådan det hænger sammen, men det må vi jo se til scanningen i næste uge, medmindre der sker noget inden...jeg kan bare mærke, jeg bliver lidt trist over det, hvis det er sådan, det hænger sammen, for jeg ser jo allerede hele scenariet for mig igen - og jeg VIL bare ikke have kejsersnit igen...
Anmeld