Mumto3 skriver:
Når jeg læser talene (hvor meget han vejer, hvor lidt han er vokset osv.) så kan jeg godt 'se' at der er noget galt, men når jeg bare kigger på billederne af ham, så ser jeg en dreng der fuldstændig ligner mine to (normale) drenge. Ja, han ser slank ud, men jeg synes på ingen måde at han ser sygelig tynd ud.
Nå, men det var slet ikke det jeg ville sige. I har fået 1000 råd, og derfor tør jeg næsten ikke komme med et til. Men når jeg læser om jeres 'stå på hovedet for Frederiks mad som han ikke vil spise' så tænker jeg: hvad ville der sker ved at gå i den modsatte grøft? Lav noget mad som I kan lide, også selvom det er grønne salatblade, og lav noget mad han kan lide. Det nytter jo ikke at lave flødesovs hvis han ikke spiser det. Er det så ikke bedre at han spiser 3 salatblade? Der er dog nærring i, og ikke bare fedt. Jeg er selv en madelsker, men har giftet mig ind i en familie hvor da bare synes at alt hvad der har noget med sovs, dressing, fløde osv. at gøre er så mega ulækkert og klamt at de slet slet ikke kan have det. Tænk hvis det er sådan Frederic har det?
Han ved jo godt at der er meget fokus på hans madindtag. Det er ikke noget I kan fjerne, men jeg tænker at det må være en kæmpe belastning for et barn at vide at der hele tiden bliver holdt øje med hvad man spiser. Har I overvejet det? (som jeg skriver er der jo ikke noget at gøre ved det, men bare det at blive bevidst om det, kan nogle gange ændre på 'skjult' adfærd).
Som alle andre omkring jer, ville jeg ønske at man med et trylleslag kunne ændre frederics forhold til mad. Men det kan ingen, måske ikke engang Frederic selv. Når han har haft det sådan hele sit liv, tager det nok lang tid at lave om på det. Håber dog for jer, at I finder nogle guldkorn et sted på vejen i jeres søgen, som kan bedre jeres situation!
hvor skal jeg lige starte...
Han er også meget normal af udseende, ikke at han ser syg ud - han er blot slank. Han har altid været en knoglet dreng at have mellem hænderne, men i takt med at han vokser en smule står vægten enten stille eller går den forkerte vej.
Hans max vægt har været 10.8 kg, for så mdr efter sige 9,5 kg - uden at han har været syg. Så han's vægt har ligget i mellem der siden han var 9-10 mdr, til de snart 29 mdr han blliver.
Vi laver mad som vi alle kan lide, da ingen af os er særlig kræsne og det er vigtigt ikke at give ham særbehandling og lave andet mad til ham. Kan han ikke lide, eller intet tager af det vi skal have - ja så for han så bare intet.
Men et vigtigt redskab i at have en småt spisende er at det ved hvert måltid er noget han kan lide, så han har mulighed for at vælge det.
Vi som forældre er blevet 'vurderet' både i spise sammenhæng - i/omkring måltid - vores måde at handle under de forskellige situationer, rammerne, sansning osv. Både på børne afd i deres spiseteam og af sp. Der er intet at ændre, ingen skjulte signaler osv, netop fordi vi 'lært' at leve med at sådan er frederic bare. Smører han sin mad med en af de bittesmå lurpak smør og han sidder og spiser ren smør med fingerne, ja så for han lov til det - istedet for at vi som mange andre forældre, tager det fra ham, vasker hans fingre mm. Ja så får han lov at spise det smør, da han er stor nok til at tage den serviet eller lign og tørre fingre i.
Så alle fagfolk har kigget og rystet på hovedet, for alle 'redskaber' er der for at han burde spise mere - så hvorfor, hvorhenne, hvor lang tid endnu aner ingen.
Her hjemme er det stort set ikke nogen fokus på mad, for han tager selv det han vil have. Vi spørger ikke 40 tusind gange om han ikke skal spise, vi stikker heller ikke hans mad på gaffel osv.
Et nej er et nej og det skal vi som forældre aceptere, uanset om han har spist 6 pasta skruer eller intet.
Vi er som alle andre familier ved måltider, vi hygger - det er trygt - der er ingen tvang - helt normal nede på jorden måltid. Leger han blot flyttemand med hans mad på tallerken og efter 2 min lægger kniv og gaffel op på tallerken, skubber det ind på bordet og siger; tak for mad. Ja så har han sagt tak for mad og får ikke tilbudt mere. Ikke noget med at vi presser ham til at tage mere.
