hjælp/råd... Går stadig den forkerte vej med Frederic.

Line&Liam skriver:

Simmonsen og Weel, som vi lige tilfældigvis arbejder med, har en speciel linie til børn også, med 100% fokus på hvad børn har brug for, det er gratis f.eks. at ringe og snakke med en af deres meget dygtige diætister - samt at få smagsprøver, så tænkte det måske var noget at kigge på.

 

Håber virkelig du/i finder en løsning for jeres smukke smukke dreng. Kan kun forestille mig den frustration det hele må bringe!

mange tak... 

Ni-ko-li-ne skriver:

det er fismer svært!!!!!

Meget... Men 'heldigvis' er det blevet hverdag herhjemme, så selvfølgelig er vi obs på hvad og hvor meget han spiser. Men ikke at vi går i vild panik eller viser nogen reaktioner på den måde.

Det er mere; hm, det var ikke meget. Men så må vi håbe at han spiser det mere morgenmad...

Mor til Frederic skriver:

Meget... Men 'heldigvis' er det blevet hverdag herhjemme, så selvfølgelig er vi obs på hvad og hvor meget han spiser. Men ikke at vi går i vild panik eller viser nogen reaktioner på den måde.

Det er mere; hm, det var ikke meget. Men så må vi håbe at han spiser det mere morgenmad...

men det er på en måde godt, for det siges jo at man endelig ikke må give det for meget opmærksomhed...

uh, man vil jo bare sit barn det bedste!!!!! det må være meget meget hårdt det i går gennem

Hej.Er da bare så træls en situation, for jeres ellers fantastiske dreng.Jeg har ikke nogle forslag til menuer, men tænkte på om I har snakket med nogle børneterapeuter, psykologer eller lignende. De kan måske se nogle ting i legesituationer eller lignende dret kan spille ind.Håber virkeligt I snart finder noget der virkerMvh Krabber

Åh hvor er det bare ikke nemt!

Vi putter fløde i ALT Marias mad. Hun har tabt sig lidt og har lige været syg hvor hun ikke spiste i 6 døgn.

Men det lyder jo til at i gør hvad i kan, og hvad gør man så??

Da jeg var indlagt, i min graviditet, fik jeg nogle små is der var fyldt med alt muligt godt af kalorier og sådan. Måske det var noget? Det undrer mig da at børnelægerne ikke har foreslået noget noget is eller proteindrikke

Puslingen skriver:

Vil bare starte med at give dig et kram

Jeg har desværre ikke nogen råd at komme med og er sikker på at de forslag jeg har vil være noget i har prøvet

Vil blot fortælle dig at jeg selv som barn var meget meget tynd og let spisende. Mad sagde mig ikke noget og så længe jeg kan husk fik jeg det dårligt af fed mad, jeg hadet fed mad. Min far var så frustreret over mine madvaner og problemerne, at det hele altid handlede om maden og jeg endte med at hade spisetid. Jeg besluttede i en tidlig alder at blive vegetar og begyndt langsomt at udlukke flere og flere ting fra min kost og til sidst spiste jeg som en mus.
Nu er jeg snart 25 år og efter at have sloges med mine mad problemer i årevis, har jeg et helt normalt forhold til mad vil jeg mene. Har da mine særheder men jeg spiser det meste og er blevet normal vægtig. Har gået til al mulig for for terapi og med tiden opdaget at maden ikke var mit problem, men min måde at håndter at jeg havde det svært, blandt andet med at være social.


Tænker bare om fredrics problmer kommer af noget andet??
Ved ikke om du kan bruge det til noget. Men du er velkommen til at skrive, eller blot se bort fra min kommentar
Lige mget hvad ønsker jeg jer al mulig held og lykke og håber der er nogen der står med lige det guldkorn i skal bruge for at hjælpe jeres lille dreng

Jeg havde det faktisk lige som dig helt op til jeg blev gravid med Frederic.

Var selv buttet til jeg kom i familie pleje som 2½ årig, var vist deres familie sorte får. Så - mad og daglig overgreb var hverdags kost til jeg var 6½ og min mor ville have mig retur.

Hvilket ikke stort set var bedre, der var jeg slave istedet for. Jeg havde utrolig svært ved at blive ordenlig renlig og min far pilled hver dag, de beskidte underbukser fra og dem skulle jeg vaske i hånden.

Mad eller mangel på samme, blev min ven helt op til vi vented frederic. Men ikke noget min mor gjorde så meget ved, ud over at råbe, skrige og slå. Først da jeg kom på efterskole, kom det frem, sådan rigtigt. 

Har tit tænkt på om frederic har fået det med i arv fra mig og hader tanken om at jeg kan være skyld i hans manglende sult og madglæde. Men ved at vi fra flere fagfolk har fået ros for den måde vi håndtere frederic ang alt omkring mad og at vi der gør alt det rigtige.

Karo skriver:

Sikke noget

Jeg har også en dreng der i perioder ikke vil spise særligt meget. Jeg ved godt det er vand i forhold til Frederik, men vil alligevel prøve at komme med et par gode råd.

Når Marcus er i disse perioder giver vi ham fløde youghurt fra aldi som et mellem måltid. Nu ved jeg ikke med Frederik, men Marcus elsker ris. Så ris med kylling i Karry. Han spiser ikke kyllingen, men massere af ris med en karry sovs (med creme fraise) på.

Håber at det var til lidt hjælp.

hej og tak.

Vi har også lager af fløde yoghurt, dog bare fra lidl.. Vi ved at han kan lide dem og den ene dag kan han spise et lille bæger - men resten ugen nægte dem.

Frederic elsker også ris, især med bearnaise sovs..

Mor til Frederic skriver:

Jeg havde det faktisk lige som dig helt op til jeg blev gravid med Frederic.

Var selv buttet til jeg kom i familie pleje som 2½ årig, var vist deres familie sorte får. Så - mad og daglig overgreb var hverdags kost til jeg var 6½ og min mor ville have mig retur.

Hvilket ikke stort set var bedre, der var jeg slave istedet for. Jeg havde utrolig svært ved at blive ordenlig renlig og min far pilled hver dag, de beskidte underbukser fra og dem skulle jeg vaske i hånden.

Mad eller mangel på samme, blev min ven helt op til vi vented frederic. Men ikke noget min mor gjorde så meget ved, ud over at råbe, skrige og slå. Først da jeg kom på efterskole, kom det frem, sådan rigtigt. 

Har tit tænkt på om frederic har fået det med i arv fra mig og hader tanken om at jeg kan være skyld i hans manglende sult og madglæde. Men ved at vi fra flere fagfolk har fået ros for den måde vi håndtere frederic ang alt omkring mad og at vi der gør alt det rigtige.

Hmmm vil lige give dig et ekstra stort

Tror ikke at du kan give det i arv i den forstand. Men nu har du jo så vidt jeg kan forstå også et sensetivt barn som lader sig påvirke af ting andre børn/voksne ikke går og måske han som dig reagere ved at få problmer med at spise. Det er jo som sådan ikke noget du har givet i arv, men sensetive børn opfanger SÅ meget og måske du stadig ubevidst reagere på ved at spise mindre når du har det skidt, Eller det "bare" er sådan at fredric har den samme forsvarsmekanisme.

Jeg kan ihvertfald se på vores søn at så snart vil laver noget han ikke kan magte så spiser han ikke. Hans mund er lukket med 7 segl da han ikke kan magte både stimuli, fremmede og mad på engang

Ni-ko-li-ne skriver:

men det er på en måde godt, for det siges jo at man endelig ikke må give det for meget opmærksomhed...

uh, man vil jo bare sit barn det bedste!!!!! det må være meget meget hårdt det i går gennem

nope. hverken ris eller ros under måltidet, frarådes. Heller ikke spørge millioner af gange, et nej fra ham er et nej - og han vil blot blive mere frustreret af at vi ikke fatter et nej og bare bliver ved med at spørge.

Må dog indrømme at han har fået knækbrød med smørost, hellere 1 knækbrød med ost, end 1 bid af en digestive...

Mor til Frederic skriver:

nope. hverken ris eller ros under måltidet, frarådes. Heller ikke spørge millioner af gange, et nej fra ham er et nej - og han vil blot blive mere frustreret af at vi ikke fatter et nej og bare bliver ved med at spørge.

Må dog indrømme at han har fået knækbrød med smørost, hellere 1 knækbrød med ost, end 1 bid af en digestive...

ja for faen, hvis han gider spise det..... så skal han bare have det...