Dette er et indlæg jeg stærkt selv har overvejet at oprette.
Jeg er IKKE ryger og hjemme hos os bliver det ikke røget. Får vi rygere på besøg, må de venligst gå helt ud på altanen. Hele min familien har de sidste 14 år ALTID gået udenfor for at ryge og antallet af rygere er den dag i dag faldet til at der kun er to ud af 26 personer som ryger.
I min kærestes familie er der såment heller ikke så mange som ryger. Der er 3-4 personer ud af 13 som ryger. Men to af dem (min svigermor og kærestens mormor) ryger simpelthen så enormt meget.
Mit ønske var, at min kæreste tog snakken omkring rygning med hans mor og mormor, inden Alexander blev født. Jeg ønskede ikke, at der blev røget indenfor, når Alexander skulle med på besøg hos dem. Min kæreste udskyder snakken med dem til efter fødslen og han tager snakken med dem på den meget blide måde. Det resulterede i, at aftalen blev, at de skulle ryge ude i deres køkkener ved åbent vindue, når vi kom på besøg.
Da Alexander blev født var det sommer og når vi kom på besøg, røg de hver gang udenfor. Der blev luftet godt ud hver gang inden besøg. Det var SÅ super dejligt for første gang nogensinde, at kunne komme i deres hjem, hvor der ikke lugtede af røg, men fx nybagte boller.
MEN MEN MEN, nu hvor det har været så koldt, ja så er de begyndt at slægge rigtig meget på aftalen. Hjemme hos os står de i døråbningen ud til altanen og ryger. Det har jeg så sagt til dem, at de ikke skal. At de bliver nødt til at gå helt ud, for røgen ryger ind i rummet og det lugter af røg hele rummet, som både er stue, spiseplads og køkken i et. Hjemme hos dem, bliver der ikke luftet ordenligt ud inden vi kommer. De ryger godt nok i køkkenet, men vinduet er lukket og der bliver ikke luftet ude efter rygningen. De glemmer, at de lige har en tændt smøg i hånden, hvis de lige skal fortælle os noget, og kommer ind til os, mens vi sidder inden i stuen. Det skete endda, at min svigermor en hel dag fra kl. 10 - 16 tændte næsten alle sine cigeratter inde i stuen og røg dem der inde hver gang, at Alexander lå ude i barnevognen og sov.
Jeg blev mere og mere irriteret på dem og d. 23. december, da vi skal bytte julegaver med kærestens familie, siger jeg det til dem. Jeg fortæller dem pænt og høfligt, at når vi i fremtiden er på besøg, så ønsker jeg, at de går udenfor for at ryge. Jeg fortæller dem, at jeg har min kærestes opbakning og han støtter min holdning. Og hold da op, så brød helvede løs. De er jo meget uforstående over hvorfor..? Det ender med, at min svigermor under hele samtalen sidder med ryggen til mig. Jeg forklare dem, at de jo ikke overholder den gældende aftale, men det kan de slet ikke se. Jeg siger, at konsekvensen kan blive, at Alexander ikke kommer på besøg længere, hvis der ryges indenfor. Min svigermor høre slet ikke efter, skaber sig som en teenager og snakker i munden på mig; "Ja beskyt du ham bare mod alt. Pak han da bare endelig ind i vat. Du bestemmer ikke her hjemme i mit hjem. Kom du bare med trusler." Jamen hun lytter slet ikke. Jeg fortæller flere gange, at det ikke er personligt ment, at hun tager det alt for personligt og at det udelukkende er Alexanders helbred, som jeg er bekymret for. Jeg fortæller endda at 6 ud af mine mormors 8 oldebørn har astma (8 inkl. Alexander, som er en af de to, som ikke har astma), min mormor har astma og min mor har astma - Det høre min svigermor slet ikke. Da jeg skal til at afsted, vil hun slet ikke siger farvel og ønske god jul. Hun sidder inde i sofaen og jeg går hen til døråbningen. Jeg pørger hende rigtig pænt, om hun ikke komme ud og siger farvel. Det svar jeg fik; "Nej, det syntes jeg faktisk ikke jeg har lyst til og tak fordi du har ødelagt min jul". Min kærestes mormor tager det hele noget mere stille. Hun siger faktisk kun noget til det i begyndelsen af samtalen. Hun forstår ikke helt, hvor jeg kommer fra, med mit ønske om rygning udenfor. Men derefter siger hun faktisk intet da min svigermor tager over. Min kærestes Mmormor er i hvert fald voksen nok til at komme ud med julegaverne, som vi skal have med. Hun siger farvel og ønsker glædelig jul.
Min far har røget siden han var barn og ham har jeg aldrig skulle fortælle mit ønske om rygning udenfor. Han har bare gjort det helt automatisk lige fra starten. Ja, han tog endda hensyn til mig under min graviditet, hvor han udenfor på gaden gik/ stod på den side af mig, så jeg ikke fik røgen i hovedet. Det tænker svigerfamilien slet ikke på. Har endda præsteret at vende hjem fra en juleaften for to år siden, hvor min hvide trøje var blevet helt gul af nekotin, pga. min kærestes mormors ikke-filtrede cigeratter.
Jamen er det bare mig, der er helt gal på den for at ønske, at der bliver taget hensyn til Alexander..? At der ikke skal ryges indenfor, når han er der..? At de må gå udenfor, når vi er der med Alexander, selvom det er deres hjem..?
(Undskyld for det lange indlæg. Men da jeg så tråden, skulle jeg bare ud med det.)