Nå nu ruller minderne frem så kom lige på en mere.
I mit barndomhjem er der aldrig rigtig blevet talt om at man havde sex og sådan.
En dag var min mor på besøg med sin lille mikrohund (som nemt kan gå under sengen. Sagen var den at jeg på det tidspunkt havde en lille hyggeven, så pludselig kommer bettehunden gående med et brugt kondom i munden den havde fundet under sengen.
Hvordan reagerer man lige i den situation. Der var vist ikke nogen af os der sagde noget. Men jeg fik da hurtigt bedt hunden om pænt at aflevere.....
Og apropos de der dårlige biler i min barndom, så kørte vi på motorvejen (igen i den alder hvor alt er pinligt) og min mor havde lidt travlt så hun ville overhale. Midt i overhalingen begyndte billen at hakke pga noget skidt i kaburatoren. Dvs vi fik med nød og næppe hakket os forbi bilen og ind foran. Men så fik bilen virkelig åndenød og farten gik ned, så bilen bag os skummede af vrede over at vi i første omgang havde taget en krig om at hakke forbi i en overhaling, og derefter miste gassen så de måtte overhale med det samme igen.
Min mor skreg af grin, og jeg sad med jakken over hovedet af skam. 
Nogen gange tænker jeg på at folk med nye biler virkelig går glip af mange oplevelser..
Aj i får lige en mere. Ikke pinlig men ret sjov set i bakspejlet.
Scenariet var: Juleaften, gammel bil, mig og mine tre søskende og min mor.
Der var dyb frost. Vi havde lige pakket hele bilen for nu skulle vi til Sønderjylland og holde jul. Hurraaa.
De tre små søskende på bagsædet med julegaver over det hele. Alt var klar. Men tror i så ikke den ene bagdør nægtede at lukke pga frost. Og min mor prøvede at hælde kogende vand på og alt muligt. Intet virkede og hun fik et meltdown og erklærede at nu skulle vi altså holde jul hjemme alene da døren ikke ville lukke. Ja det eneste der var i huset var noget toast.
Vi erklærede selvfølgelig at så ville vi begå kollektivt selvmord hvis vi ikke kom afsted (eller noget i den retning) Ihvertfald forstod hun at det IKKE var en løsning. Så som sidste udvej hentede hun et reb og bandt det fra den ene dør til den anden, således at den ikke lige kunne springe op.
Så mine søskende sad på bagsædet med et reb foran snuden, og fik at vide at ville de til juleaften så skulle de fandme sidde stille.
For pokker mand selvfølgelig nok ikke så skide smart gjort, men hva pokker skulle hun gøre.
Og jeg har stadig alle mine søskende, så det gik jo godt....