Så hopper jeg ud af min skal... kan ikke mere... :-(

Maria-s skriver:

Jeg har ingen løsning og ingen ord jeg tror der kan trøste dig... Men jeg kunne ikke læse dit indlæg uden lige at sige at jeg igennem din fortælling kan mærke din dybe sorg og smerte.

Jeg har personligt selv haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet i min omgangskreds og familie og nej jeg ved ikke hvordan man hjælper, for logik og fornuft virker ikke... Og så ved jeg slet ikke hvordan det må være når vi snakker om en der ikke engang er bleve teenager endnu......

Et stort og varmt kram herfra og med et stort ønske om at du til sidst trænger igennem systemet og får hjælp til din elskede søn...

Tusind tak ja håber snart at få min gamle Oliver retur...og på rette vej

lotchen skriver:

Ej Majbritt, hvor er jeg dog ked af at læse det her!

Din læge MÅ da kunne se, at han skal hjælpe dig videre! Desværre kan du godt få ret i, at der er lange ventelister....

Har han været igennem en grundig fysisk undersøgelse af mund og spiserør? Bare så der ikke er noget fysisk ubehag, der ligger til grund for at han ikke vil spise?

Har ingen gyldne ord, vil bare udtrykke min medfølelse og håber I får hjælp til din lille Oliver.

Takker søde,.... Oliver er ganske normal og der er ikke noget galt med ham fysisk det er psykisk ....

Åhh Majbritt dit indlæg går lige i hjertet. Jeg har ingen gode råd, men håber i snart får mad i den lille mand. Det lyder helt forfærgeligt.

Mange tanker

WiitrioeN skriver:

Hej...

Har desværre ikke nogen gode råd men kan nemt dele dog har det ved os hjulpet lidt at give hende hvad hun vil ha når hun vil ha det lige fra is, chips osv. og med tiden vokset hun igen en lyst til mad, Daniella startet også ud emd at overspise og var meget glad for mad men alt hvad der hed sygehus, læger osv. blandet sig i hende mad osv. og til sidst fik hun nok og gik i spise stop, der var hun ikke mere en ca. 6 måneder.

Jeg ved ikke hvad du kan eller skal gøre men du må ikke opgive kampen, bliv ved, og selvom det er hårdt er få et præmature barn er det helt sikkert også det hele værd de er så unikke...

Jeg vil lige sende dig en kæmpe  og sende jer alle de vrme tanker, lykke og håb jeg overhovedet har og ejer.

Knus Stina

præmature barn er det helt sikkert også det hele værd de er så unikke...

hvor vil jeg dog give dig såååå meget ret

wamse skriver:

Åhh søde søde ven. Jeg sender dig alt den held og lykke, og du er i mine tanker. Håber i får den hjælp i har brug for.

Tak søde Majbritt

Anne85 skriver:

Puha det skær i hjertet at læse dit indlæg. Stakkels lille dreng... og hvor må man være frustreret som mor når man synes man hiver i alle ulige tråde men ingen vil tage een seriøst. Har du kontaktet landsforeningen for spiseforstyrrelser?? De må da om noget vide hvordan du skal gribe det hele an og hvem du skal kontakte for at få hjælp. For din søn er jo ikke det første barn der nægter at spise... der er flere børn end man lige umiddelbart tror der viser tegn på en spiseforstyrrelse.
Er det i Kolding i har været indlagt? Og har I kun været omkring børneafdelingen? Eller har I også været i kontakt med børne psyk?
Kæmpe herfra

Vi var hele møllen igennem med Alexander fra han var nyfødt til han var 2år og nu andet år med Oliver... Ja vi har både været indlagt i Sønderborg og i Kolding og har været hos spisepsyk i Odense som har kastet håndklædet i ringen og sagt at jeg er eksperten på det område

MAjbritt

K&S skriver:

Uh, hvor fik jeg tårer i øjnene over at læse din og Olivers historie...! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad I hver dag (som familie) går igennem, det lyder ubeskrivelig hårdt...! Håber hjælpen snart er på vej til jer

Mange varme  Katja

 

Tusind tak og ja hårdt er ikke ordet ville ikke en gang ønske dette her for ens værste fjende

Dictes mor skriver:

Det er skrækkeligt! Jeg kan fortælle, at jeg havde det lidt ligesom oliver, da jeg var på hans alder. Jeg nægtede at spise, og hvis jeg endelig spist, så blev jeg dårlig og kastede op. Jeg skal så sige, at jeg kan ikke selv huske, hvad min mor og far gjorde, men det ændrede sig på et tidspunkt, og i dag er jeg meget glad for mad og spiser stort set alt. Jeg har dog stadig det der problem med, at jeg, ligesom Oliver, ikke får nogle mæthedfølelse. Og måske er det i virkeligheden det, der kan være problemet, når man har det sådan, så kan man spise så meget at man bliver dårlig og får ondt, og det giver jo nogle meget dårlige associationer med maden.
Jeg håber, at du meget hurtigt kan få noget hjælp til ham, for det er da et rigtig alvorligt problem, og lægerne har bare at tage det alvorligt. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med ham, og håber, at du snart får din Oliver tilbage.

Dejligt at høre at du vendte tilbage... vores Alexander gjorde også så vi håber også Oliver gør...

MusseMorTil3 skriver:

først og fremmest et stort knus - hvor er det skrækkeligt med din søn. Godt at du kommer ud med tingene og får luft......hvor må det være frustrende for jeres lille familie.

det med at din søn hader mad - det lyder næsten som om han føler fysisk ubehag ved at spise?

For nogle år siden husker jeg at have set et tv-program (vistnok engelsk dokumentarprogram) omkring netop denne type spiseforstyrrelse - det handlede bla. også børn som havde det som du beskriver med din søn. Man taklede disse børn helt specielt - behandlerne var specieluddannet indenfor netop denne spiseforstyrrelse. Børnene kunne simpelthen fysisk ikke få kroppen til at spise - det var så ubehageligt for dem at have maden i munden - efterhånden var børnene selvfølgelig holdt op med at spise.

Desværre kan jeg ikke huske programmet så konkret, og jeg kan desværre heller ikke huske om det var dr1 eller tv2, det blev sendt på. Men jeg mener bestemt det var på et af disse programmer og på engelsk....

Måske kunne du evt. tage kontakt til dr eller tv2 og forhører dig omkring dette program. Eller bedre: måske findes noget på internettet herom - det ville bare være nemmest at finde, hvis man havde en betegnelse for spiseforstyrrelsen (derfor tænke jeg på at man kunne kontakte tv-stationen).

håber virkelig at I får styr på jeres lille pus....

stort kram

mette

Tusind tak søde Mette... Forresten er der ikke et program om en dansk læge tager de der patienter som systemet ikke rigtig ved hvad de skal gøre ved... Peter er det det han hedder??

MAjbritt

anna-jonas skriver:

Søde Majbritt.......................tror måske at jeg har et sted, der kan hjælpe jer. Dette behandlingssted har jeg fået anbefalet, da vores Ida jo har mundmotoriske problemer p.g.a hendes hjerneskade. Her er et link.

http://www.lebahn.dk/

Mange knus Mette

Takker men ja det er så Ulla der startede med at have Oliver på Kolding sygehus, men pga. for meget overarbejde måtte hun sortere i børnene og da mine var ældst røg begge mine drenge ud... Det var nemlig madlege de havde hos hende... det blev til 3 gange...

Majbritt