Nihell skriver:
Hej 
Min kæreste og jeg var til NF idag, og jordemoderen sagde at alt var perfekt. Tynd nakkefold på 0,9 mm. Og ALT lød bare så perfekt. Vi var glade og kunne ikke vente med at se vores lille guldklump igen, meeen så var det at hun blev helt stille og sagde til os, at der var en risiko for at barnet har et krosom mere end vi andre har, så hun skulle tilbyde en moderkagebiopsi. Jeg blev næsten mundlam og havde egentlig allermest lyst til at grave mig ned i et dybt hul og glemme alt om det hun sagde. Hun fortalte selv at hun var lidt chokeret over det, da jeg er meget ung og at alt jo så perfekt ud, målene på babyen var jo som de skulle være, men det var pga. blodprøven at jeg skal have taget en moderkagebiopsi.
Jeg er selvfølgelig meget bange for om babyen har et kromosom for meget, da jeg jo ønsker mig af hele mit hjerte, at det bliver et sundt og raskt barn. Men samtidig er jeg også rigtig bange for selve moderkagebiopsien, om det gør ondt osv. Jeg er meget bange for nåle idet hele taget, eftersom at min læge er rigtig dårlig til at bruge en nål. Så jeg kan lige forestille mig hvordan det så bliver til moderkagebiopsien.
Hvis der er nogle der vil fortælle om deres erfaringer om moderkagebiopsi, vil jeg rigtig gerne at i skriver den, da jeg simpelthen er så bange 
Min prognose er 1:118. Er det godt eller skidt?
Knus Ninna...
Hej....
Uhh, jeg forstår udemærket din frygt.... Kom selv ud med en nakkefoldsscanning på mit første barn som sagde 1:228!!!
Jeg blev også tilbudt en moderkagebiopsi, og jeg var ikke et sekund i tvivl om og sige ja til den.....
Så her kommer min oplevelse af det(i hvert fald hvordan det forgik i odense)!!!
Man starter med og blive kaldt ind, hvor man så sidder og snakker lidt... Derefter kommer man over og ligge på briksen, hvor de starter med og scanne en... Når de så finder det rette sted, holder de scanneren der hele tiden, for og holde øje med hvor nålene rammer henne!!
Den første "nål" de fører ind, er sådan et slags hylster eller hvad man skal sige, den lader de så sidde i, hvor de så inde midt i den, fører den rigtige nål ind, som skal suge noget af fostervandet ud. Altså man kan mærke stikket med den første nål, men synes bestemt ikke det var slemt overhovedet, og jeg er MEGA nåleskræk...
Det væske de suger ud, kommer i en lille skål som så sendes over under et mikroskop!! De spørger jo så om man vil vide kønnet, da den prøve kan give stort set 100% rigtig svar på dette...
Finder de ikke noget i den moderkagebiopsiprøve, kan det være du får nogle hjertescanninger af den lilles hjerte(dette fik jeg)...
Der er mange folk inde på stuen, når sådan en prøve skal foretages, og man skal efterfølgelse ud og ligge stille på en briks i 20 min og svarer på et skema, når man så har ligget der så længe man skulle, er det stadig ikke sikkert du må gå, og du skal derfor køres til bilen i kørestol. Dette skyldes at der jo er chancer for man abortere ved sådan en prøve!!!
Alt i alt, fik vi en god prøve ved moderkagebiopsien, mn de valgt og give os to hjertescanninger, som heller ingen fejl vieste, så vi endte med et sundt og rask barn... Så man kan ikke altis tage højde for at den risikogruppe man kommer i er rigtig...
Jeg synes ikke du skal være "bange" for prøven, for den nål er ikke så slem, heller ikke selvom man er nåleskræk.... Du mærker prikket da de skal stikke nålen ind, men det også det, synes jeg!! Jeg synes det meget værre og få taget en blodprøve...
Jeg skal selv til nakkefoldsscanning på onsdag, men denne her graviditet, og skal være ærlig og sige den frygter jeg, er bange for og ende med et dårligt resultat igen!!!
Nu ved jeg ikke hvor ung du er, men da jeg fik det resultat ved min første graviditet, var jeg kun 21 år og er 23 nu her til den næste.
Held og lykke med det hele, og spørg endelig hvis der er noget du vil vide, så du velkommen til og skrive en PB til mig!!!
