Dilemma!

roenlund skriver:

Jeg har stemt blank, for jeg synes også at det kommer and på hvem der ellers kommer... Hvis du invitere ham kan det jo være han kommer, hvordan vil du have det hvis han kommer, vil du kunne danne rammer for en hyggelig dag for Laura eller vil det påvirke dig for meget???? og er der nogen der kan støtte dig???

Selvom du skal tænke på laura er du også nød til at tænke på at hun skal have en glad mor...

Jeg håber selvfølgelig, at han kommer, da vi sagtens kan gemme følelserne væk og fokusere på Laura i stedet, så det vil ikke være noget problem. Min familie aner intet om vores forhold efter Laura blev født, så de har ingen negative fordomme om ham

lotchen skriver:

Har svaret ja. Ville lave en skriftlig invitation og sende den til ham - måske fra tøsen selv. Kære far, vil du komme til min 1-års fødselsdag?

Så har du gjort dit for at holde fokus på det vigtigste, nemlig Laura og fejringen af hendes første år i denne verden! Det behøver måske ikke være sammen med resten af din familie, måske om morgenen, hvor I lige er sammen om en kop cacao og gaver??

- og så skal man da være et dumt svin, hvis man takker nej tak til det!

 

Jeg har allerede lavet en invitation, jeg vil sende ud til hans firma. Laura fylder først år den 25. oktober, men jeg holder det den 24. da det er en søndag. Faktisk har jeg slet ikke overvejet om jeg skulle invitere ham alene, men måske er det en mulighed

Moar'en skriver:

Det var os min tanke. Jeg er ikke sikker på JEG ville kunne tøjle mine følelser hvis han nu skulle dukke op, hvis du stadig har det bare lidt som dit andet indlæg.

Det med følelserne er intet problem, da jeg er rigtig god til at lægge låg på over for min familie... Jeg vil gerne have, at han er med, så Laura har "mindet" og billeder med ham til at kigge på senere i livet. Derudover er det også for hans egen skyld, for hendes første fødselsdag er jo lidt stort, synes jeg, og jeg tror han vil fortryde det, hvis han ikke kommer...

Jeg har svaret nej. Det er normalt sådan at man ikke inviterer en far med, når han ikke er sammen med moderen. Og hvis han vil må han jo selv holde fødselsdagen for hende.

Jeg synes du har gjort så meget som du kan og nu må du vente og se om der kommer en reaktion fra ham.

Er det ikke normalt? Hmm ok. Den havde jeg ikke set komme. I min familie har det ellers været sådan, at både min fasters og min mosters eksmand har været med til fødselsdag.

Nu ved jeg ikke om du har læst linket til min anden tråd, men ellers kan jeg fortælle, at det ikke er en mulighed for ham selv at holde fødselsdag

aarhusmor skriver:

Jeg har svaret nej. Det er normalt sådan at man ikke inviterer en far med, når han ikke er sammen med moderen. Og hvis han vil må han jo selv holde fødselsdagen for hende.

Jeg synes du har gjort så meget som du kan og nu må du vente og se om der kommer en reaktion fra ham.

Så er vi ikke normale?!
Fra min konfirmation og frem, holdte mine forældre altid mine fødselsdage sammen. Ja, det startede først der, da de overhovedet ikke kunne samarbejde, da jeg var helt lille.
Men jeg er dælme da glad for at mine forældre samarbejdede omkring mig, og mine fødselsdage (og min konfirmation) - Jeg følte mig ihvertfald mindre 'forkert' af det.

Så længe forældre KAN samarbejde, så synes jeg de skal gøre det - For barnets skyld.

Så om ikke andet, så synes jeg du skal give ham en skriftlig invitation, og så håbe på det bedste.
Hvis han ikke reagere, så er det jo hans tab!

Held og lykke med det

Sees. skriver:

Så er vi ikke normale?!
Fra min konfirmation og frem, holdte mine forældre altid mine fødselsdage sammen. Ja, det startede først der, da de overhovedet ikke kunne samarbejde, da jeg var helt lille.
Men jeg er dælme da glad for at mine forældre samarbejdede omkring mig, og mine fødselsdage (og min konfirmation) - Jeg følte mig ihvertfald mindre 'forkert' af det.

Så længe forældre KAN samarbejde, så synes jeg de skal gøre det - For barnets skyld.

Så om ikke andet, så synes jeg du skal give ham en skriftlig invitation, og så håbe på det bedste.
Hvis han ikke reagere, så er det jo hans tab!

Held og lykke med det

Lige mine ord

Jeg vil gøre ALT for at det skal blive så "normalt" som muligt, også selvom det skulle blive således, at Laura skulle hjem til sin far og hans kone. Det er jo også for Lauras skyld, at jeg vil invitere ham, for så kan jeg sagtens abstrahere fra mine følelser de par timer...

Baagøe skriver:

Lige mine ord

Jeg vil gøre ALT for at det skal blive så "normalt" som muligt, også selvom det skulle blive således, at Laura skulle hjem til sin far og hans kone. Det er jo også for Lauras skyld, at jeg vil invitere ham, for så kan jeg sagtens abstrahere fra mine følelser de par timer...

Så synes jeg du skal gøre det!
- Det er sgu pisse hårdt, at skulle sidde i samme rum, med en mand, som man har disse føler for, og så bare ignorer en - Men for Laura er det bare så vigtigt, (allerede nu) at der bliver samarbejdet.

Du kan jo ikke presse eller tvinge ham, men du kan gøre dit, og være åben for muligheder, og så må han jo selv sige 'ja' eller 'nej' - Så er du ihvertfald ikke bussemanden!

Men igen, så synes jeg det er vigtigt, at han finder ud af hvad han vil - Endten er han i Laura's liv på Laura's primisser, eller også er han der bare ikke - Det er min mening!

Min egen søns far, har valgt ikke at ville have noget med os at gøre - Og så er den jo ikke længere.
Jeg har gjort hvad JEG kunne, mere kan jeg ikke gøre.
Kommer han en dag, så skal han være velkommen, og sker det ikke, så er der desværre ikke noget at gøre ved det!
Jeg vil ikke presse/tvinge ham, for så gør han det måske kun halvhjertet.

Puha, det blev lidt rodet - Men forstår du?

Åh nej Baagøe altså din stakkel.... Sådan en lortefyr altså....

Jeg synes du skal invitere ham men for guds skyld ikke hans familie, for det er DU ikke klar til....

Han må gøre op med sig selv om han har lyst til at komme til fødselsdagen...

Du har ret i at det gør han nok ikke, for det lyder jo til at konen har fået skovlen under ham igen. Og hun vil sikkert sige at han da bare har at blive hjemme (det havde jeg jo nok gjort) og at de så må have hende og holde fødselsdag en anden gang....

Men JA for at have dit på det rene, så inviter ham, for også at vise lidt god vilje, omkring samarbejdet om jeres fælles barn....

Hvis han nu kommer, må du virkelig prøve at sige godt, så kom han, lad os så fejre fødselsdag for vores datter.... Og så må du prøve at snakke med ham en anden gang igen

Jeg håber du kan holde hovedet højt, hvis han nu bestemmer sig for at komme

Sees. skriver:

Så synes jeg du skal gøre det!
- Det er sgu pisse hårdt, at skulle sidde i samme rum, med en mand, som man har disse føler for, og så bare ignorer en - Men for Laura er det bare så vigtigt, (allerede nu) at der bliver samarbejdet.

Du kan jo ikke presse eller tvinge ham, men du kan gøre dit, og være åben for muligheder, og så må han jo selv sige 'ja' eller 'nej' - Så er du ihvertfald ikke bussemanden!

Men igen, så synes jeg det er vigtigt, at han finder ud af hvad han vil - Endten er han i Laura's liv på Laura's primisser, eller også er han der bare ikke - Det er min mening!

Min egen søns far, har valgt ikke at ville have noget med os at gøre - Og så er den jo ikke længere.
Jeg har gjort hvad JEG kunne, mere kan jeg ikke gøre.
Kommer han en dag, så skal han være velkommen, og sker det ikke, så er der desværre ikke noget at gøre ved det!
Jeg vil ikke presse/tvinge ham, for så gør han det måske kun halvhjertet.

Puha, det blev lidt rodet - Men forstår du?

Slet ikke rodet. Jeg forstår Min tilgang er også åbenhed og kommunikation, så Laura får en stabil og tryg hverdag, og ikke som det er nu en psykisk ustabil mor

Slet ikke rodet. Jeg forstår Min tilgang er også åbenhed og kommunikation, så Laura får en stabil og tryg hverdag, og ikke som det er nu en psykisk ustabil mor

Vi ryger alle sammen i vores huller engang imellem.
Jeg synes heller ikke altid tilværelsen er lige sjov - Og slet ikke lige nu hvor kæresten er i militæret, og jeg igen er 'alenemor' til hverdag.
- MEN!!! 2 skridt frem, et tilbage, ikk?
Og Laura kunne ikke have bedre mor end dig - Psykisk ustabil, fysisk ustabil eller ovenud Lykkelig - Du vil altid være den bedste mor, for hende!