Dilemma!

Jeg kryber til korset og indrømmer at være ophavskvinde til det anonyme indlæg "Er knust!" for ikke så længe siden.
https://www.baby.dk/debat/64616pi1/enlig-morfar/er-knust.aspx

Situationen er stadig uændret eller måske endda ændret til det værre. Lauras far svarer hverken på mail, sms eller telefon, og nu har jeg helt droppet at komme i kontakt med ham. Mit dilemma består så i, om jeg skal invitere ham til Lauras 1-års fødselsdag, som jeg holder den 24. oktober?

Min første indskydelse er JA, da jeg så kan se Laura i øjnene senere, hvis han som jeg regner med ikke vil deltage. For så har jeg gjort mit for at række ud, men jeg er som skrevet meget i tvivl om, hvad jeg skal.

Hvad ville I gøre? Begrund gerne jeres svar!

jeg har svaret ja..

For så har du lissom dit på det rene

At han så måske vælger hende fra, må han jo stå til regnskab for!

Jeg kryber til korset og indrømmer at være ophavskvinde til det anonyme indlæg "Er knust!" for ikke så længe siden.
https://www.baby.dk/debat/64616pi1/enlig-morfar/er-knust.aspx

Situationen er stadig uændret eller måske endda ændret til det værre. Lauras far svarer hverken på mail, sms eller telefon, og nu har jeg helt droppet at komme i kontakt med ham. Mit dilemma består så i, om jeg skal invitere ham til Lauras 1-års fødselsdag, som jeg holder den 24. oktober?

Min første indskydelse er JA, da jeg så kan se Laura i øjnene senere, hvis han som jeg regner med ikke vil deltage. For så har jeg gjort mit for at række ud, men jeg er som skrevet meget i tvivl om, hvad jeg skal.

Hvad ville I gøre? Begrund gerne jeres svar!

Åh jeg synes den er svær!

Synes det du skriver med at du vil invitere, for så har du gjort dit, er en super flot og stor tanke! Så det tror jeg at du skal holde fast i for Laura skyld.

MEN hvis det var mig der stod i den situation, så er jeg desværre ikke sikker på at jeg ville gøre det samme - ville håbe det, for synes det er det rigtige at gøre.

Knus til dig!

ps har ikke læst din forrige tråd

Havde godt luret at det var dig...

Ja, jeg synes du skal invitere ham. Han er en padde af format, men i har jo stadig (haft) en masse sammen, og selv om Laura nok ikke opdager om han er der lige den dag, så synes jeg bare du skulle invitere ham. Vil du egentligt ikke også gerne have at han kommer? Jeg mener du savner ham vel?

Jeg kan vist ikke lige forklare hvorfor, men jeg synes du skal invitere ham, både for Lauras, din og hans skyld

Og jeg fik i øvrigt helt ondt i maven da jeg læste det andet indlæg. Jeg kan så tydeligt huske hvor ondt det gjorde at få at vide at han valgte familien frem for mig (vi havde dog ikke barn sammen), sikke et tankespind man kunne bygge op. Her skiftede han heldigvis mening senere og sidder her i sofaen...

Jeg har stemt blank, for jeg synes også at det kommer and på hvem der ellers kommer... Hvis du invitere ham kan det jo være han kommer, hvordan vil du have det hvis han kommer, vil du kunne danne rammer for en hyggelig dag for Laura eller vil det påvirke dig for meget???? og er der nogen der kan støtte dig???

Selvom du skal tænke på laura er du også nød til at tænke på at hun skal have en glad mor...

Har svaret ja. Ville lave en skriftlig invitation og sende den til ham - måske fra tøsen selv. Kære far, vil du komme til min 1-års fødselsdag?

Så har du gjort dit for at holde fokus på det vigtigste, nemlig Laura og fejringen af hendes første år i denne verden! Det behøver måske ikke være sammen med resten af din familie, måske om morgenen, hvor I lige er sammen om en kop cacao og gaver??

- og så skal man da være et dumt svin, hvis man takker nej tak til det!

roenlund skriver:

Jeg har stemt blank, for jeg synes også at det kommer and på hvem der ellers kommer... Hvis du invitere ham kan det jo være han kommer, hvordan vil du have det hvis han kommer, vil du kunne danne rammer for en hyggelig dag for Laura eller vil det påvirke dig for meget???? og er der nogen der kan støtte dig???

Selvom du skal tænke på laura er du også nød til at tænke på at hun skal have en glad mor...

Det var os min tanke. Jeg er ikke sikker på JEG ville kunne tøjle mine følelser hvis han nu skulle dukke op, hvis du stadig har det bare lidt som dit andet indlæg.

Ja, for så har du gjort dit... :)

Havde godt luret at det var dig...

Ja, jeg synes du skal invitere ham. Han er en padde af format, men i har jo stadig (haft) en masse sammen, og selv om Laura nok ikke opdager om han er der lige den dag, så synes jeg bare du skulle invitere ham. Vil du egentligt ikke også gerne have at han kommer? Jeg mener du savner ham vel?

Jeg kan vist ikke lige forklare hvorfor, men jeg synes du skal invitere ham, både for Lauras, din og hans skyld

Og jeg fik i øvrigt helt ondt i maven da jeg læste det andet indlæg. Jeg kan så tydeligt huske hvor ondt det gjorde at få at vide at han valgte familien frem for mig (vi havde dog ikke barn sammen), sikke et tankespind man kunne bygge op. Her skiftede han heldigvis mening senere og sidder her i sofaen...

Ja, de fleste af jer "gamle" brugere kender jo vores situation Jeg vil vildt gerne have, at han kommer, for jeg savner ham enorm meget Men da det er Lauras dag, må følelserne gemmes væk og det ved jeg også, at vi begge sagtens magter. Han har mødt mine forældre og da vi er en lille familie, kommer der ikke så mange udover dem.

Jeg håber jo også, han skifter mening, så jeg kan sidde med ham i sofaen om nogle år

Forøvrigt berørte det mig dybt at læse dit indlæg omkring Kasper, og jeg har ikke svaret, da jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle sige....