Min mand finder mig ikke tiltrækkende.

BlyViol skriver:

 

nej det kan jeg heller ikke så godt lide... hellere for meget end for lidt. Jeg prøvede VIRKELIG at tænde på en eks kæreste efter han tog på, men jeg KUNNE bare ikke, jeg blev nødt til at sige til ham at jeg ikke havde lyst til sex, og han var knust, lige som TS, men det ville jo ende med et brud, for jeg havde det virkelig dårligt under sex... 

Og vi kan ikke gøre for vi føler sådan sådan er vi altså nu en gang bare. og desværre er der rigtig mange kvinder (inkl mig selv) som glemmer sig selv efter de har fået børn. Jeg er dog blevet så træt af min krop nu at lige så snart jeg har født så skal de 15 kg smides. Og vores kærlige mænd faldt jo ikke for kedelig os som glemmer os selv de fald jo for hvordan vi var. at ens liv så ændre sig meget når man får børn men derfor behøver man ikke glemme sig selv. 

Sussie&Lilje skriver:

Nu kan det godt ske jeg er ond, håber ikke du tager det sådan ..

Men er det ikke bedre at han er ærlig omkring det hele? Du spurgte jo selv ind til det ..

Jeg spurgte min kæreste engang, fik et ærligt svar, og det har da bare været med til at give mig endnu mere motivation - og vi har det ganske fint med det hele nu ..

Jeg siger også min mening til ham, ærlighed frem for alt

Støtte fik jeg heller ikke fra ham da jeg gik igang, men altså, mænd, mænd, mænd ... Han forstår bare ikke sådan noget, det skal sku nok gå

Jeg er enig. I et forhold skal man jo være ærlig. Det jeg synes der er for dårligt, er at han så ikke støtter dig i dit projekt. Det er virkelig fejt og tarveligt. For det er klart med ekstra kilo med to fødsel osv. Jeg synes da ikke du skal gå fra ham hvis I ellers har det godt, men I skal selvfølgelig prøve at finde ud af hvad I nu gør. Desværre er det at være tiltrukket fysisk til en person jo ikke noget man selv kan gøre så meget ved, og jeg synes det er ok at han er ærlig omkring det. Så kan man gå ud derfra. Det er klart det ramte hård og du er ked af det. Men der kan jo også være andre ting man måske kan gøre for at pifte det sensuelle lidt op. Måske du kan overraske ham med lidt frække dragter osv. Jeg synes også du skal være ærlig og sige til ham, at det gjrode ondt det han sagde, og hvis han gerne vil have, at du taber dig igen, jamen så må han jo ligesom støtte dig i det. Det er død hårdt med to små børn (kunne jeg forestille mig)

Tænker også at det måske er din egen indstilling, mangel på selvtillid der gør at han ikke længere er så fysisk tiltrukket af dig. Nogle gange kan ens eget selvværd jo gøre at man måske ikke gider gøre så meget ud af sig selv (man har ikke tøj der passer, så går rundt i gemasher osv)

Jeg håber, at I finder ud af det.

tinasmor skriver:

 

Jeg er enig. I et forhold skal man jo være ærlig. Det jeg synes der er for dårligt, er at han så ikke støtter dig i dit projekt. Det er virkelig fejt og tarveligt. For det er klart med ekstra kilo med to fødsel osv. Jeg synes da ikke du skal gå fra ham hvis I ellers har det godt, men I skal selvfølgelig prøve at finde ud af hvad I nu gør. Desværre er det at være tiltrukket fysisk til en person jo ikke noget man selv kan gøre så meget ved, og jeg synes det er ok at han er ærlig omkring det. Så kan man gå ud derfra. Det er klart det ramte hård og du er ked af det. Men der kan jo også være andre ting man måske kan gøre for at pifte det sensuelle lidt op. Måske du kan overraske ham med lidt frække dragter osv. Jeg synes også du skal være ærlig og sige til ham, at det gjrode ondt det han sagde, og hvis han gerne vil have, at du taber dig igen, jamen så må han jo ligesom støtte dig i det. Det er død hårdt med to små børn (kunne jeg forestille mig)

Tænker også at det måske er din egen indstilling, mangel på selvtillid der gør at han ikke længere er så fysisk tiltrukket af dig. Nogle gange kan ens eget selvværd jo gøre at man måske ikke gider gøre så meget ud af sig selv (man har ikke tøj der passer, så går rundt i gemasher osv)

Jeg håber, at I finder ud af det.

 rigtig godt skrevet!

Kære ano..

Kan se du slet ikke har svaret mere i dit eget indlæg. Jeg håber ikke det er fordi det er alt for hårdt. Jeg starter lige med at sende dig et kram ..

For ca. 1 år siden stod jeg lidt i samme situation. Jeg har PCO og tog 20 kg. på på et halvt år - uden på nogen måde at kunne gøre noget, idet min læge ikke kunne finde ud af hvad det var..

Min kæreste gik fra at elske at være sammen med mig til slet ikke at være tiltrukket af mig på nogen måde, og det sagde han direkte til mig. Jeg var så sønderknust at jeg ikke vidste hvilket ben jeg skulle stå på.

Jeg begyndte at skjule min krop for ham, fordi jeg skammede mig over den. Jeg ønskede jo at have den pæne krop jeg havde før, men kunne ikke gøre noget.

Jeg trænede derhjemme når jeg havde overskuddet. Men ihh hvor jeg ofte græd, og ikke følte han elskede mig mere.

Jeg tror det ramte ham hårdt, at min reaktion blev så voldsom, men jeg viste jo godt at jeg ikke var lige så attraktiv.
Jeg trænede mig selv op så meget jeg kunne. Men gal, det var svært og hårdt. Men tiden indså jeg dog at han stadig elskede mig (og stadig gør den dag i dag) han kunne bare ikke være fysisk tiltrukket af mig, og han var faktisk ret ked af at han ikke kunne være det.

Mit fokus blev fjernet fra sex, og det gjorde faktisk at vi snakkede mere sammen og fandt ud af hvad vi så kunne gøre sammen, og forbedrede på den måde vores forhold.

Så måske i skulle prøve at lave noget sammen, bare en gåtur f.eks. og hyggesnakke? 

Med tiden så han jeg fik strammet lidt op, og jeg havde det bedre, forid jeg vidste han elskede mig som den person jeg er, og nu så jeg min krop blev pænere.

Så det blev faktisk i det lange løb til noget positivt. Men er du gal det var hårdt, og sikke det tog på os.

Men det gør også at vores forhold er som det er i dag - vi er meget ærlige ved det mindste og taler om virkelig alt!

Det er enormt let at køre over i den anden groft (jeg undgik også at spise en masse og gemme kroppen væk, til at starte med) og let at komme til at lide af anoreksien igen. Men søde, det må du ikke..

Selvom det er hårdt så syntes jeg du skal fortælle ham at du er ked af at han ikke længere er tiltrukket af dig, og at du forsøger at gøre noget ved det da du savner ham. Og fortæl ham at du er bange for at han ikke længere elsker dig. Du ønsker derfor at i laver nogle ting sammen, så du kan forstå og føle dig elsket.

Håber mit svar kunne hjælpe dig lidt... Du må ikke lade det ødelægge dig, selvom du måske allerede føler det har gjort / gør det.

Trolde_mor skriver:

Kære ano..

Kan se du slet ikke har svaret mere i dit eget indlæg. Jeg håber ikke det er fordi det er alt for hårdt. Jeg starter lige med at sende dig et kram ..

For ca. 1 år siden stod jeg lidt i samme situation. Jeg har PCO og tog 20 kg. på på et halvt år - uden på nogen måde at kunne gøre noget, idet min læge ikke kunne finde ud af hvad det var..

Min kæreste gik fra at elske at være sammen med mig til slet ikke at være tiltrukket af mig på nogen måde, og det sagde han direkte til mig. Jeg var så sønderknust at jeg ikke vidste hvilket ben jeg skulle stå på.

Jeg begyndte at skjule min krop for ham, fordi jeg skammede mig over den. Jeg ønskede jo at have den pæne krop jeg havde før, men kunne ikke gøre noget.

Jeg trænede derhjemme når jeg havde overskuddet. Men ihh hvor jeg ofte græd, og ikke følte han elskede mig mere.

Jeg tror det ramte ham hårdt, at min reaktion blev så voldsom, men jeg viste jo godt at jeg ikke var lige så attraktiv.
Jeg trænede mig selv op så meget jeg kunne. Men gal, det var svært og hårdt. Men tiden indså jeg dog at han stadig elskede mig (og stadig gør den dag i dag) han kunne bare ikke være fysisk tiltrukket af mig, og han var faktisk ret ked af at han ikke kunne være det.

Mit fokus blev fjernet fra sex, og det gjorde faktisk at vi snakkede mere sammen og fandt ud af hvad vi så kunne gøre sammen, og forbedrede på den måde vores forhold.

Så måske i skulle prøve at lave noget sammen, bare en gåtur f.eks. og hyggesnakke? 

Med tiden så han jeg fik strammet lidt op, og jeg havde det bedre, forid jeg vidste han elskede mig som den person jeg er, og nu så jeg min krop blev pænere.

Så det blev faktisk i det lange løb til noget positivt. Men er du gal det var hårdt, og sikke det tog på os.

Men det gør også at vores forhold er som det er i dag - vi er meget ærlige ved det mindste og taler om virkelig alt!

Det er enormt let at køre over i den anden groft (jeg undgik også at spise en masse og gemme kroppen væk, til at starte med) og let at komme til at lide af anoreksien igen. Men søde, det må du ikke..

Selvom det er hårdt så syntes jeg du skal fortælle ham at du er ked af at han ikke længere er tiltrukket af dig, og at du forsøger at gøre noget ved det da du savner ham. Og fortæl ham at du er bange for at han ikke længere elsker dig. Du ønsker derfor at i laver nogle ting sammen, så du kan forstå og føle dig elsket.

Håber mit svar kunne hjælpe dig lidt... Du må ikke lade det ødelægge dig, selvom du måske allerede føler det har gjort / gør det.

Sikke en god fortælling. hvor dejligt det ende sådan for jer.

Trolde_mor skriver:

Kære ano..

Kan se du slet ikke har svaret mere i dit eget indlæg. Jeg håber ikke det er fordi det er alt for hårdt. Jeg starter lige med at sende dig et kram ..

For ca. 1 år siden stod jeg lidt i samme situation. Jeg har PCO og tog 20 kg. på på et halvt år - uden på nogen måde at kunne gøre noget, idet min læge ikke kunne finde ud af hvad det var..

Min kæreste gik fra at elske at være sammen med mig til slet ikke at være tiltrukket af mig på nogen måde, og det sagde han direkte til mig. Jeg var så sønderknust at jeg ikke vidste hvilket ben jeg skulle stå på.

Jeg begyndte at skjule min krop for ham, fordi jeg skammede mig over den. Jeg ønskede jo at have den pæne krop jeg havde før, men kunne ikke gøre noget.

Jeg trænede derhjemme når jeg havde overskuddet. Men ihh hvor jeg ofte græd, og ikke følte han elskede mig mere.

Jeg tror det ramte ham hårdt, at min reaktion blev så voldsom, men jeg viste jo godt at jeg ikke var lige så attraktiv.
Jeg trænede mig selv op så meget jeg kunne. Men gal, det var svært og hårdt. Men tiden indså jeg dog at han stadig elskede mig (og stadig gør den dag i dag) han kunne bare ikke være fysisk tiltrukket af mig, og han var faktisk ret ked af at han ikke kunne være det.

Mit fokus blev fjernet fra sex, og det gjorde faktisk at vi snakkede mere sammen og fandt ud af hvad vi så kunne gøre sammen, og forbedrede på den måde vores forhold.

Så måske i skulle prøve at lave noget sammen, bare en gåtur f.eks. og hyggesnakke? 

Med tiden så han jeg fik strammet lidt op, og jeg havde det bedre, forid jeg vidste han elskede mig som den person jeg er, og nu så jeg min krop blev pænere.

Så det blev faktisk i det lange løb til noget positivt. Men er du gal det var hårdt, og sikke det tog på os.

Men det gør også at vores forhold er som det er i dag - vi er meget ærlige ved det mindste og taler om virkelig alt!

Det er enormt let at køre over i den anden groft (jeg undgik også at spise en masse og gemme kroppen væk, til at starte med) og let at komme til at lide af anoreksien igen. Men søde, det må du ikke..

Selvom det er hårdt så syntes jeg du skal fortælle ham at du er ked af at han ikke længere er tiltrukket af dig, og at du forsøger at gøre noget ved det da du savner ham. Og fortæl ham at du er bange for at han ikke længere elsker dig. Du ønsker derfor at i laver nogle ting sammen, så du kan forstå og føle dig elsket.

Håber mit svar kunne hjælpe dig lidt... Du må ikke lade det ødelægge dig, selvom du måske allerede føler det har gjort / gør det.

Hej,

Nej tråden er ikke for hård, jeg har bare haft en masse ting at se til i dag (syg baby mm.)

Dejligt at læse din historie, og at du reagerede på samme måde som mig.

Knus

Anonym skriver:

Hej piger,

Jeg er fuldstændig knust og i vildrede.

Min mand og jeg sad og talte i går aftes, da vi lige skulle have snakket om nogle ting i vores forhold, og da jeg så spurgte til vores manglende sexliv (manglende fra hans side) sagde han, at han ville være ærlig, og så sagde han at han ikke fandt mig. tiltrækkende mere efter jeg havde fået barn nr. 2.

Ja, jeg har taget på (jeg er en str. 46 nu, hvor jeg inden jeg fik børn var en str. 42) og fået lidt strækmærker, men jeg har også født 2 børn inden for 2 år.

Men den kommentar knækkede mig fuldstændigt, og jeg har bare tudet lige siden.

Han ved at jeg kæmper med min vægt, og jeg er i fuld gang med at tabe mig på en sund måde vha. kostomlægning og motion. (hvilket han i øvrigt ikke støtter mig i)

Jeg har tidligere han en mild form for anoreksi/bulimi, og nu ved jeg med mig selv at det kommer tilbage, for det var jo en hurtig måde at tabe mig dengang.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, skal jeg gå fra ham eller ej?

Jeg forstår bare ikke hvordan han kan sige sådan til mig. Mig, hans kone, mor til hans børn. Han sagde fandme JA til at elske mig i medgang og modgang.

Håber at nogen har nogle kloge ord, for lige nu aner jeg virkelig ikke hvad jeg skal tænke og gøre.

Knus

Ano

Tak for alle jeres svar.

Jeg er også inderst inde glad for at han var ærlig, selvom det har gjort så ubeskriveligt ondt.

Jeg burde nok kontakte min læge mht. spiseforstyrrelsen, for jeg har intet indtaget i dag ud over en kop grøn the.

Men jeg bilder mig selv ind at jeg kan styre det, og så lige tabe 10 kg. med det, og så genoptage den sunde kost og motion - for det er jo en nem måde at tabe sig på.

Og ja, jeg er udemærket godt klar over at det er helt vandvittigt det jeg skriver, men nu er JEG bare ærlig.

Jeg ved godt at det er forkert, men det er bare så nemt for mig at gøre.

Men tak for alle jeres svar.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar.

Jeg er også inderst inde glad for at han var ærlig, selvom det har gjort så ubeskriveligt ondt.

Jeg burde nok kontakte min læge mht. spiseforstyrrelsen, for jeg har intet indtaget i dag ud over en kop grøn the.

Men jeg bilder mig selv ind at jeg kan styre det, og så lige tabe 10 kg. med det, og så genoptage den sunde kost og motion - for det er jo en nem måde at tabe sig på.

Og ja, jeg er udemærket godt klar over at det er helt vandvittigt det jeg skriver, men nu er JEG bare ærlig.

Jeg ved godt at det er forkert, men det er bare så nemt for mig at gøre.

Men tak for alle jeres svar.

 

 

Jeg er slet ikke inde i spiseforstyrelser, men jeg har altid tænkt, at det er helt vildt (utroligt) at folk kan holde op med at spise. Altså 3 timer efter jeg har spist er jeg mega sulten.

Jeg tænker, at hvis du kan klare at få tankerne væk fra sulten, kunne du så ikke klare en "kur" istedet for bare at undgå at spise. Ved godt en kur heller ikke er løsningen, men vel at foretrække i forhold til slet ikke at få noget ned. Hvis du stopper med at spise, vil din krop jo også i starten gå i "advarsel strejke" og prøve at holde på hvad den har.

Kan du ikke prøve nogle af alle de kurer der er (f.eks Doktor Atkins) osv. Der taber man sig jo også rigtig hurigt hvis man kan holde den (og det lyder det jo netop som om du kan, hvis du kan klare slet ikke at spise noget) Med den og så motion, så kan du tabe 10 kilo på 10 uger, og det er altså kun lidt over to måneder fra nu, det er jo lige til at overkomme. Jeg synes helt sikkert du skal gøre det istedet for slet ikke at spise.

Ved ikke at spise vil du heller ikke have noget energi overhoved til dine børn, så vil det gå ud over dem, dem har de ikke fortjent!

Diana... skriver:

Sikke en god fortælling. hvor dejligt det ende sådan for jer.

Tusind tak - ja, anser os også for heldige på det punkt

Diana... skriver:

 

Og vi kan ikke gøre for vi føler sådan sådan er vi altså nu en gang bare. og desværre er der rigtig mange kvinder (inkl mig selv) som glemmer sig selv efter de har fået børn. Jeg er dog blevet så træt af min krop nu at lige så snart jeg har født så skal de 15 kg smides. Og vores kærlige mænd faldt jo ikke for kedelig os som glemmer os selv de fald jo for hvordan vi var. at ens liv så ændre sig meget når man får børn men derfor behøver man ikke glemme sig selv. 

bedre kunne det jo ikke siges men ja, vi er jo forskellige !