Jeg var 19 da jeg blev gravid, og nåede lige at blive 20 år, 9 dage før jeg fødte min datter. 
Hun var ikke planlagt, da jeg var igang med uddannelse, og i øvrigt slet ikke var det sted i mit liv.. Min kæreste som på det tidspunkt var 24 (nåede at blive 25 før jeg fødte) følte sig slet heller ikke klar og foreslog abort. Men i min verden er abort ikke en mulighed, medmindre det er for barnets bedste, ikke bare fordi forældrene er for egoistiske (vi havde jo haft det valg, dengang vi "glemte" at beskytte os) Vi blev dog hurtigt lykkelige for vores beslutning, og skammede os næsten over at A-ordet overhovedet blev nævnt.
Idag har vi den skønneste pige på 7 år, som skal til at starte i 1. klasse. Og jeg kan slet ikke forstille mig et liv uden hende 
Min søn var planlagt og kom næsten på bestilling.. 2 dage efter min 25 års fødselsdag, stod jeg med en positiv g-test i hånden (kun 1½ måned efter jeg havde fået fjernet spiralen).
Der er både fordele og ulemper ved at være ung(e) mor/forældre.. Vi har overskuddet til at være forældre nu og når børnene forlader reden, er vi stadig unge nok, til at kunne nyde vores "2. ungdom".
Min datter synes det er fedt at have en ung mor, og en mormor som faktisk er på alder med flere af hendes klassekammeraters forældre
(min mor blev mormor da hun var 40 år og min mormor blev oldemor som 60 årig). Vi har altid været de yngste forældre i både dp, bh og nu i hendes klasse, og vi har godt kunnet mærke at mange stadig har fordomme mod unge forældre.
Kunne jeg spole tiden tilbage, ville jeg IKKE vælge noget om.. men jeg vil ikke anbefale min datter at blive mor SÅ tidligt! Jeg håber at hun vil færdiggøre sin uddannelse og nyde sin uafhængighed, inden hun kaster sig ud i projekt far, mor og børn.
Anmeld