Tvivl om ex som donor

Hvis du vil gennemfører det her, så skal du også være indtillet på at gøre det alene.

Det ser meget sort ud i mine øjne, jeg tror ikke på at det nogensinde ender godt det der, Han er tydelig vis ikke førdig med sin ekskæreste, Jeg ville ikke turde stole på ham.

Der er da så mange mænd derude, og hvis du forklare dem du møder at det er barn du gerne vil have meget snart, så finder du også den rigtige til jobbet, samt kærligheden, der sker ikke noget ved at skramme de forkerte væk.

Jeg fandt min mand for 1½ år siden, vi er gift i dag og jeg er gravid for 4 gang (mistet 3 gange) vi har lige købt hus. og vi kan ikke undvære hinanden,

Det jeg prøver at sige er at det ligepludselig kan gå meget stærkt, sats hellere på fremtiden end den mand som du planlægger det med nu. Det lover jeg dig, det vil ikke gå godt.

Held og lykke <3

Eva. skriver:

Nej, det er da helt langt ude det der...det er et lille menneske i er ved at lave, ikke en leasing aftale på en bil...

Det eneste du kan gå ud fra og regne med er at du kommer til at stå alene med et barn og på det grundlag ville jeg vælge en donor som ikke har så meget bøvlet med sig...at blive mor og ikke mindst i din alder vil vende din verden på hovedet og der vil blive rigeligt at skulle lære og leve med, uden du også behøver at bede om endnu mere bøvl... så derfor ville jeg vælge en åben donor og så acceptere at datoen er overskredet for at få en lille lykkelig familie...men du har sikkert så levet dit liv på en måde indtil du som ikke kunne gøres med familie...tænker her siden du først kommer ud i sidste øjeblik-.....det er egoistisk at få et barn, men derfor kan man godt prøve at gøre det bedste for barnet....og der lyder det som om du ikke er helt enige med os herinde...tror du har for mange følelser i klemme og det er jo klart.

Ønsker dig det bedste...

 Du får fem stjerner af mig!

Desværre er vi bare uvidne og ved ikke, at det er normalt at lave kontrakter mellem donor og modtager ..

Ikke får at være sarkastisk, men er det normalt at være forelsket i sin donor? Det er jo for pokker der, at det umiddelbart ser kompliceret ud.

Meeen som Thilde.. skriver, så kender vi jo ikke relationen.

Til Thilde...:

Med din holdning til at bruge donor, så foreslår jeg, at det IKKE bliver din sidste udvej. Det er ikke fair, at mor er så stor modstander.

For at donobarnet kan finde sin identitet er det vigtigt, at det kan acceptere morens valg - det bliver unægteligt ret svært, når moren er bange for alle de skjulte defekter og personlighedsafvigelser, der kan dukke op i tide og utide. Kort sagt: Synes mor, at det er en dårlig idé, så bliver barnets identitetsgrundlag en stor udfordring.

Havde egentlig tænkt mig at lade dette ligge - men er kommet til at tænke lidt nærmere over det økonomiske aspekt i konstellationen....altså med hensyn til børnepengene.

Manden betaler i forvejen til sine børn - eller det må man da gå ud fra? Nu kan jeg ikke lige huske på stående fod, hvad vi betaler for vores bonus-barn, men det er da 1100-1300 kr hver måned - hvorfor skulle han skrive sig op til at betale dette beløb hver måned i 18 år helt frivilligt? Forstår ikke argumentet - gør han det? Selvom kommunen i øjeblikket betaler for hans børn (det ved jeg ikke), så slipper han aldrig ud af denne gæld, den skal betales på et tidspunkt, så hvorfor frivilligt øge denne gæld?

Hvor god en ven er du, når du er med til, at hans økonomiske fremtid forværres??

(Og så er min erfaring i øvrigt, at barnet er nødt til at se sin far meget mere, end du har nævnt, for at få et far-barn-forhold - må foreslå, at du sætter dig noget mere ind i Statsforvaltningens regler og retningslinjer, det er lidt mere kompliceret end som så).

thilde-tusindfryd skriver:

Der blir også spurgt til, hvordan vi vil klare forældre fordelingen og opgaven bagefter. Også her ser jeg fordele i at vælge min ven, idet han ikke er interesseret i at være fuldtids singlefar, altså i den situation at vi er singler og ikke par, men gerne vil overlade forældremyndighed til mig, så barnet ikke blir kastebold eller kommer til at leve i en kuffert, for det ku jeg slet ikke leve med. Selvfølgelig skal han have samkvemsret, både for hans skyld, men også for barnets skyld. Det blir måske noget med en weekend om md., når barnet er gammelt nok. Vi har desuden snakket om at holde fødselsdage og højtider sammen. Om dette fortsat ville kunne fungere, hvis/når der kommer andre partnere ind i billedet er usikkert. Det må vi tage til den tid og er heller ikke afgørende. Vi finder en løsning, der dur.

Dette skal ikke opfattes som et grimt indlæg, blot et "husk at overvej" Det er muligt, at du allerede har overvejet disse ting, i så fald kan du bare se bort disse kommentarer

Forholdet mellem jer nu er godt, I kan tale sammen og taler endda om at skrive aftaler ned. Men hvis stemningen af den ene eller anden grund lige pludselig bliver dårlig, skal du huske at have overvejet følgende:

- forældremyndighed har INTET med samvær at gøre

- Selvom I aftaler noget på forhånd vedrørende samvær, er det ikke bindende. Statsforvaltningen kan til enhver tid gå ind og træffe beslutning hvis din ven vil/søger. 1 weekend per måned er ikke særligt meget for børn over 1-2 år for "normale fædre" vel og mærke. Hvis din ven danner et bånd til dette potentielle barn, så kunne det tænkes at han ønsker mere samvær på sigt. Skulle han søge er det ikke utænkeligt at han allerede kan få tildelt 9-5 ordning ved 3-4 års alderen.

Det er vigtigt at lave overvejelserne nu, for hvis stemningen først ryger, så handler mange mod tidligere rationelle overvejelser.

Hej

Uuh hvor kan jeg godt forstå du gerne vil have et barn og at du måske synes tiden er ved at rinde ud... Nu har jeg kun løseligt læst hele tråden igennem.

Jeg synes egentlig godt, du kan vælge din ven som donor. Han skal selvfølgelig være indstillet på, at han bliver skrevet på som far og dermed skal betale børnepenge, men hvis det ikke er et issue, er det da bare godt. Så tænker jeg umiddelbart, at I kan lave nok så mange aftaler og planer, men at du nok skal have en 'plan B' i tankerne - og at det siompelthen er dig og kun dig, der har barnet. Min kæreste og jeg har jo også lagt planer for fremtiden og snakket om, hvordan vi gerne ville have det. Men ingen kender dagen i morgen og til syvende og sidst kan man kun stole på sig selv. Alle forhold kan gå i stykker og planerne kan gå i vasken.

Jeg tænker, at dit ønske om at få et barn sagtens kan opfyldes sammen med dib ven - spørgsmålet er bare, om ikke forventningerne til ham skal skrues ned til et plan, hvor du og barnet ikke bliver skuffet. Tror du virkelig skal tænke dig som ALENE-mor...

 Du kan blive en fantastisk mor for dit barn, det er det vigtigste sådan som jeg ser det...

thildemus skriver:

Dette skal ikke opfattes som et grimt indlæg, blot et "husk at overvej" Det er muligt, at du allerede har overvejet disse ting, i så fald kan du bare se bort disse kommentarer

Forholdet mellem jer nu er godt, I kan tale sammen og taler endda om at skrive aftaler ned. Men hvis stemningen af den ene eller anden grund lige pludselig bliver dårlig, skal du huske at have overvejet følgende:

- forældremyndighed har INTET med samvær at gøre

- Selvom I aftaler noget på forhånd vedrørende samvær, er det ikke bindende. Statsforvaltningen kan til enhver tid gå ind og træffe beslutning hvis din ven vil/søger. 1 weekend per måned er ikke særligt meget for børn over 1-2 år for "normale fædre" vel og mærke. Hvis din ven danner et bånd til dette potentielle barn, så kunne det tænkes at han ønsker mere samvær på sigt. Skulle han søge er det ikke utænkeligt at han allerede kan få tildelt 9-5 ordning ved 3-4 års alderen.

Det er vigtigt at lave overvejelserne nu, for hvis stemningen først ryger, så handler mange mod tidligere rationelle overvejelser.

Jeg opfatter det overhovedet ikke som et grimt indlæg. Du gør mig jo blot opmærksom på nogle ting.

Men jo, jeg har grundigt undersøgt reglerne omkring forældremyndighed og samkvem osv. fra familiestyrelsens hjemmeside og statsforvaltningen.

Jeg er ikke sikker på dog, hvad du mener med, at der er forskel på forældremyndighed og samkvem ?

Loven siger følgende om forældremyndighed:

I har som forældre fælles forældremyndighed i følgende situationer:

Hvis jeres barn er født efter 1. oktober 2007, har I fælles forældremyndighed i følgende situationer:

• I har været gift med hinanden ved barnets fødsel eller indgår senere ægteskab eller
• I er separeret eller skilt, når barnet bliver født, og faren anerkender faderskabet eller ved en faderskabssag bliver dømt til at være far til jeres barn af Retten eller
• I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født eller
• I har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født eller
• I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til statsforvaltningen eller Retten eller
• I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født og faren anerkender faderskabet eller bliver ved en faderskabssag dømt til at være far til jeres barn af Retten

Ellers har moren forældremyndighed alene.

En fælles forældremyndighed fortsætter, uanset at I ikke længere bor sammen eller bliver separeret eller skilt.

Og om samkvemsret siger loven:

Barnet har ret til begge forældre. Forældrene har fælles ansvar for, at barnet har god kontakt til begge forældre. Barnet har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos.

I de fleste tilfælde aftaler forældrene selv, hvordan barnets samvær skal foregå. Hvis I vil læse nogle af vores erfaringer og råd til, hvad I kan have med i jeres overvejelser, kan I læse mere i vores samværsguide, børnesagkyndige råd til forældre om samvær.

Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp i statsforvaltningen.

lotchen aka Charlotte skriver:

Hej

Uuh hvor kan jeg godt forstå du gerne vil have et barn og at du måske synes tiden er ved at rinde ud... Nu har jeg kun løseligt læst hele tråden igennem.

Jeg synes egentlig godt, du kan vælge din ven som donor. Han skal selvfølgelig være indstillet på, at han bliver skrevet på som far og dermed skal betale børnepenge, men hvis det ikke er et issue, er det da bare godt.

Det er ikke noget issue, for det vil han gerne. Vi har aftalt, at jeg evt. tilbagebetaler ham den del af børnepengene, som han ikke kan trække fra i skat. Således har han ingen udgifter på det. Men jeg tror egentlig, han betragter det som småpenge. Han har en god uddannelse og mulighed for at tjene en del penge. Men det er klart, at jeg ikke vil ligge ham til last, hvis han bare skal være donor og det helt udelukkende er mit barn. Det har vi snakket om allerede for 1 år siden.

Så tænker jeg umiddelbart, at I kan lave nok så mange aftaler og planer, men at du nok skal have en 'plan B' i tankerne - og at det siompelthen er dig og kun dig, der har barnet. Min kæreste og jeg har jo også lagt planer for fremtiden og snakket om, hvordan vi gerne ville have det. Men ingen kender dagen i morgen og til syvende og sidst kan man kun stole på sig selv. Alle forhold kan gå i stykker og planerne kan gå i vasken.

Ja, det er klart. Men det har fra starten af været meningen, at jeg selvfølgelig er alenemor, med støtte fra faderen når der er behov. Men han er selvfølgelig velkommen til at deltage mere, hvis han ønsker.

Jeg tænker, at dit ønske om at få et barn sagtens kan opfyldes sammen med dib ven - spørgsmålet er bare, om ikke forventningerne til ham skal skrues ned til et plan, hvor du og barnet ikke bliver skuffet. Tror du virkelig skal tænke dig som ALENE-mor...

 Vi har haft nogle meget lange snakke de sidste par dage og fået afklaret en del ting. Det står klart for mig nu, at jeg kun kan stille krav til ham som til en donor, for andet har han sagt fra overfor, og det er rart med den afklaring. Så skal jeg bare tage stilling til, om det er nok for mig, i og med jeg har følelser i klemme. Men alternativet er jo at stå helt alene. Han vil gerne være en ven for mig og hjælpe mig, og det er jo dejligt. Bare det, at man ikke er helt alene om det.

Du kan blive en fantastisk mor for dit barn, det er det vigtigste sådan som jeg ser det...

 Tak for den opmuntring. Det er dejligt med et skulderklap i al den kritik, der ellers har været......ærgeligt, at der ikke er flere, der kan forholde sig åben overfor andre muligheder. Men hvis ikke jeg selv stod i situationen og ikke havde andre valgmuligheder, end dem jeg har, så havde jeg måske også tænkt negativt om den løsning med en ven og ex som donor.

Det der tæller, er de to mennesker, der ønsker at være far og mor. Hvis man er modne, ansvarlige og har gode intensioner og kommunikations- og samarbejdsevner, så tror jeg ikke, det kan gå helt galt.

Dejligt med en lidt mere åben forståelse for andre muligheder og for min situation

Se ellers mine svar i citatet....

thilde-tusindfryd skriver:

Jeg opfatter det overhovedet ikke som et grimt indlæg. Du gør mig jo blot opmærksom på nogle ting.

Men jo, jeg har grundigt undersøgt reglerne omkring forældremyndighed og samkvem osv. fra familiestyrelsens hjemmeside og statsforvaltningen.

Jeg er ikke sikker på dog, hvad du mener med, at der er forskel på forældremyndighed og samkvem ?

Loven siger følgende om forældremyndighed:

I har som forældre fælles forældremyndighed i følgende situationer:

 

Hvis jeres barn er født efter 1. oktober 2007, har I fælles forældremyndighed i følgende situationer:

• I har været gift med hinanden ved barnets fødsel eller indgår senere ægteskab eller
• I er separeret eller skilt, når barnet bliver født, og faren anerkender faderskabet eller ved en faderskabssag bliver dømt til at være far til jeres barn af Retten eller
• I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født eller
• I har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født eller
• I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til statsforvaltningen eller Retten eller
• I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født og faren anerkender faderskabet eller bliver ved en faderskabssag dømt til at være far til jeres barn af Retten

Ellers har moren forældremyndighed alene.

En fælles forældremyndighed fortsætter, uanset at I ikke længere bor sammen eller bliver separeret eller skilt.

Og om samkvemsret siger loven:

Barnet har ret til begge forældre. Forældrene har fælles ansvar for, at barnet har god kontakt til begge forældre. Barnet har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos.

I de fleste tilfælde aftaler forældrene selv, hvordan barnets samvær skal foregå. Hvis I vil læse nogle af vores erfaringer og råd til, hvad I kan have med i jeres overvejelser, kan I læse mere i vores samværsguide, børnesagkyndige råd til forældre om samvær.

Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp i statsforvaltningen.

 

 

Det jeg mener, er at det faktum, at man har forældremyndigheden giver ikke en mere at skulle have sagt i forholdet til samvær og omfanget heraf. Det er suverænt statsforvaltningen der træffer denne afgørelse ligegyldigt om der er delt eller ikke delt forældremyndighed. En far uden forældremyndighed kan altså sagtens blive tildelt 50-50.

Iøvrigt skal du være opmærksom på, at de regler du skriver vedr. forældremyndighed handler hvornår man automatisk opnår fælles forældremyndighed. Dog er reglerne sådan i dag at ønsker faderen forældremyndighed, så skal han bare søge, så får han den automatisk. Den nye forældreansvarslov fokuserer på forældresamarbejde (frivilligt eller tvunget). Man kan så tage ham i retten, hvis der er overvejende grunde til, at han ikke skal have den (stof misbrug, vold mod barnet - som jeg også fornyligt har skrevet i en anden debat, så er vold mod moren eksempelvis ikke en overvejende grund). Nu lyder det jo ikke som om din ven passer ind i nogle af disse kategorier og han ville derfor (ud fra havd du forklarer) automatisk få delt forældremyndighed, skulle han søge. 

thildemus skriver:

Det er suverænt statsforvaltningen der træffer denne afgørelse ligegyldigt om der er delt eller ikke delt forældremyndighed.

Nej, det er ikke rigtigt. Hvis du læser det, jeg har kopieret ind fra statsforvaltningens hjemmeside, så kan du læse, at arrangementet omkring samvær helt er op til forældrene at aftale indbyrdes. Det er KUN, hvis man ikke kan blive enige og der bliver en sag ud af det, at statsforvaltningen træder til og blander sig.

En far uden forældremyndighed kan altså sagtens blive tildelt 50-50.

Ja, selvfølgelig. Men det er min ven ikke interesseret i.

Iøvrigt skal du være opmærksom på, at de regler du skriver vedr. forældremyndighed handler hvornår man automatisk opnår fælles forældremyndighed. Dog er reglerne sådan i dag at ønsker faderen forældremyndighed, så skal han bare søge, så får han den automatisk. Den nye forældreansvarslov fokuserer på forældresamarbejde (frivilligt eller tvunget). Man kan så tage ham i retten, hvis der er overvejende grunde til, at han ikke skal have den (stof misbrug, vold mod barnet - som jeg også fornyligt har skrevet i en anden debat, så er vold mod moren eksempelvis ikke en overvejende grund). Nu lyder det jo ikke som om din ven passer ind i nogle af disse kategorier og han ville derfor (ud fra havd du forklarer) automatisk få delt forældremyndighed, skulle han søge. 

Ja, men det er ikke noget problem, for det er han ikke interesseret i og det er jeg ret sikker på, at han heller ikke bliver interesseret i

Svaret er skrevet ind i citatet.

thilde-tusindfryd skriver:

Nu er vi jo ikke hormonfyldte vårharer nogen af os. Jeg er en 42 årig moden kvinde med en høj etik, ansvarsfølelse og særdeles selvkørende. Ikke karriere-kvinde, men har alligevel indtil videre valgt børn fra, fordi jeg ikke følte det var mig. Sent i livet, efter en ufrivillig graviditet som 32 årig og en efterfølgende nødvendig abort, skete der dog noget med mig og jeg har i årene efter spekuleret meget over det med at blive mor. Sådan i sidste øjeblik, da det for alvor gik op for mig, at nu var det snart for sent, ku jeg mærke, at jeg ikke ku leve uden at blive mor. Da jeg havde været single i 8 år, dog med kortere varende affærer, var jeg nødt til at vælge donor løsningen. Men så blev min ven ledig på markedet og jeg havde længe set ham som et godt bud på både en god partner og en god far.

Han er også 42 år og har to børn fra et tidligere 8-årigt forhold, som han er en udmærket deltids far for. Han har dem 4 dage hveranden uge. Han er særdeles nede på jorden og normalt det, jeg ville betegne som en rolig, stabil jyde med begge ben på jorden. Ikke typen der pludselig tager de store spring med noget nyt, men en lidt tung tøffen derud af i den retning, han nu bevæger sig.

Beslutningen om at få barn sammen, er ikke noget, der er kommet som en pludselig indskydelse over nat. Vi har snakket om det i 1½ år, altså også før vi begyndte at være sammen, hvor han overvejede at tilbyde sig som donor, fordi jeg så brændende ønsker mig et barn. Og vi har snakket om alle mulige faktorer omkring det at blive forældre sammen, i forhold eller som to singler, der bare er venner.

Det er klart, at det ikke er ukompliceret. Det er det aldrig mellem to mennesker, hvor der selvfølgelig også er følelser involveret. Så naiv er jeg ikke, at jeg tror, at det bare vil køre på skinner. Men jeg har nok en forventning om, at de aftaler vi laver, de bliver overholdt. Det er måske naivt, for jeg ved godt, at livet forandrer sig og at ingen kan se ud i fremtiden.

Men valget for mig står jo som sagt ml. at vælge den kolde, dyre og meget ensomme løsning med en donor (anonym eller ej), som frarøver mit barn en far, stiller mig i en økonomiske pine da jeg i forvejen ikke har meget at gøre med og stiller mig uden en sparringspartner og ven at dele det hele med. En ven, som jeg desværre samtidig er i tvivl om jeg kan regne 100% med. En ven som normalt ellers virker til at være der for mig og gerne ville være det også, men som ind imellem gør noget, som jeg oplever som negativt.

Så det er et valg mellem pest eller kolera. Ingen løsninger er optimale. Hvordan finder man ud af, at vælge mellem ikke-optimale løsninger ?

 

Det er vel et sporgsmaal om at faa det optimale ud af det uoptimale.

Ud fra hvad du skriver om din ex saa kan du ikke forlange af ham at han skal vaere aerlig og indvolvere dig i hans liv helt og aldeles naar han klart har sagt fra, overfor et rigtig forhold til dig.

Jeg kan for det forste slet ikke forstaa hvorfor en mand, som allerede har 2 born i forvejen at sorge for, og som ikke onsker et seriost forhold. vaelger at blive far igen til og med i et useriost forhold: det siger i sig selv en stor del om denne mand. nemlig at han ikke er stabil og naervaerende....

Det maa du saa acceptere hvis du vaelger at bruge ham som donor. Men hvis du vaelger at fode hans barn, saa lad for guds skyld vaer med at forvente andet end hans saed!

Held og lykke med det