Tvivl om ex som donor

Jeg har i et år arbejdet på at blive gravid med en ven, som jeg indledte et forhold til sidste sommer. Vi havde "kendt" hinanden i to år forinden, men hvor han var i et andet forhold. Da de stoppede sidste sommer begyndte vi at være sammen, men vi fik det aldrig helt til at køre som kærester og har hen af vejen snakket meget om det. Bl.a. at vi alligevel gerne vil have et barn sammen. Dvs. det er primært mig, der gerne vil være mor, men han vil gerne være far til mit barn, og grundet min alder haster det. Jeg har to muligheder. Enten ham eller en anonym donor via klinik, da der ikke er andre mænd i mit liv. Jeg valgte ham og har været gravid to gange med ham nu, men det mislykkedes begge gange, og vi skal nu igang med tredje forsøg.

Han vil være en god far, er jeg sikker på - har to børn i forvejen - og vi samarbejder og kommunikerer normalt rigtig godt sammen. Men ind imellem gør han noget, hvor jeg ikke forstår hans prioriteringer og oplever at han ikke er helt ærlig overfor mig, og som virkelig giver mig sug i maven af bekymring og gør, at jeg tvivler på, om jeg fortsat skal vælge ham som far til barnet.

Vi har snakket meget om, hvordan vi skal gøre dette her med at være forældre sammen. Jeg vil rigtig gerne ha en familie, og dermed også finde en mand, som vil leve sammen med mig og barnet. Men det er svært både at have baby-projekt med min ex og så skulle finde og indlede et forhold til en ny mand. Derfor regner jeg ikke med, at det blir før om et par år. Min ex har sagt, at jeg er kvinde nok for ham i hans liv foreløbig og at han ikke har nogen trang til at date eller finde en kæreste. Faktisk er en af hans argumenter for, at det ikke skal være os som par pt., at han ikke har lyst til at være i forhold lige nu. Derfor har jeg været tryg ved, at der heller ikke kommer andre kvinder ind i billedet, da det ville blive for kompliceret og svært for mig, bl.a. fordi jeg stadig har et håb om, at vi måske kan finde sammen på et tidspunkt som en familie.

Men ind imellem er han ikke helt ærlig overfor mig og jeg blir i tvivl om, hvad der foregår og hvem han egentlig er. Fx idag finder jeg ved en tilfældighed ud af, at han skal til grøn koncert med en flok singler i eftermiddag/aften, uden at han overhovedet har nævnt det i nogle af vores samtaler. Det er åbenbart nogen, han også har holdt skt. hans med og allerede der har lavet aftale om grøn koncert med. Hvorfor har han ikke nævnt det ? Det virker unaturligt ikke at nævne det og gør mig mistænksom overfor, om der er noget, jeg ikke skal vide. Noget han skjuler for mig. Er han alligevel på kæreste-jagt ? Måske har han allerede mødt en, han har et godt øje til. Hvad så med vores aftale om ikke at involvere os til andre sider her det første år, indtil babyen er der og den første svære tid er overstået, hvor jeg får meget brug for ham ? Jeg frygter at stå der med stor mave og så afslører han, at han faktisk har fundet en anden. Så kan jeg gå og være ulykkelig som højgravid og føle mig forrådt, forladt og alene.

Jeg spiller selv med åbne kort mht. de andre kontakter jeg har til både hun- og hankøn og han er generelt meget inviet i, hvad der sker i mit liv. Jeg har ikke noget kørende med nogen ellers. Men jeg er generelt også et ret ærligt menneske og hader skjulte egoistiske agendaer. Det gør mig utryg og de der episoder har ødelagt en del mellem os.

Grunden til at det bekymrer mig, er at det ikke er første gang, det sker. Der er et mønster. Jeg ved, at når han er bange for at såre nogen, så holder han tingene skjult for vedkommende. Vi har haft en del problemer med, at han har insisteret på fortsat at se sin ex fra sidste sommer. Hun var meget forelsket i ham og ville ikke give slip på ham. Og han ville ikke være en dårlig ven og miste hende som ven, så han så hende fortsat som ven. Det havde jeg det dengang rigtig dårligt med, fordi vi prøvede at få et forhold op at køre. Det endte med, at han holdt det skjult for mig, når han havde lavet aftale om at se hende, med og uden hans børn. Selv til jul var de derude hos hende, uden at jeg var med (vi var stadig kærester på det tidspunkt).

Udover ærligheden, er det også et spm om hans prioriteringer. Dels med ex'en dengang, men også i dette tilfælde. Jeg skal ind til en udskrabning på hospitalet imorgen, fordi graviditeten denne gang ikke blev til noget. Det er bestemt ikke noget, jeg ser frem til og jeg ville rigtig gerne have haft ham med som støtte. Vi er jo sammen om dette og ingen andre, fx min familie, kan jo helt sætte sig ind i, hvordan det er. Men vi bor 150  km fra hinanden og han skal have sine børn her fra torsdag eftermiddag - søndag. Derfor ku han ikke komme med imorgen og blive til lørdag. Men han kan åbenbart godt gå til grøn koncert idag og har aftalt med børnenes mor først at hente ungerne imorgen, i fald det nu sku blive sent i aften !?!?

Jeg forstår ærlig talt ikke helt den prioritering og at han overhovedet kan få sig selv til at gå til fest, når jeg sidder her og er skide nervøs for imorgen.

Åhh gud noget forfærdeligt rod!!!

Lige nu er du ved at grave en meget dyb grav.. ja, undskyld, at jeg skriver det. At få et barn med en mand, som ikke en gang gider at være kærester, og som ikke er ærlig er da rent selvmord.

Når det lykkes at blive forældre, så vil du opleve følelser SÅ stærke for det lille mennesker. At skulle samarbejde/dele/forvente noget af en mand, som du ikke en gang havde et familieønske med, er da fuldstændig ude i skoven.

Du kan sagens vælge en sæddonor, som ikke er anonym. Du kan vælge inserminering på jordemoderklinik, så kan dit barn, som 18 årig møde donor. Hvis det er vigtigt for dig/barnet.

Tænk godt og grundig over, at du vil være forbundet med den mand de næste 18 år - og de varme følelser du nærer nu, er forlængst forduftet, hvis du erfarer, at han ikke lever op til rollen. Det bliver ikke sjovt.

Derudover så kan dog også indstille dig på, at være godt og grundig single fra graviditet og et par år frem. Han kan meget vel have fundet sin store kærlighed, mens du render rundt med vand i benene og savner opmærksomhed. Han kan sågar vælge dig og barn fra inden barnet overhovedet har set dagens lys, hvis han nu finder en ny kvinde.

Tænk de forskellige scenarier igennem. Jeg finder det meget naivt med den model du der har strikket sammen.

Hilsen fra mig, der også fik det tilbud af hele to mænd i mit liv. Valgte dog sæddonor, så der ikke bliver ballade. En ting er at få et kærlighedsbarn med en kæreste og det krakelerer og det eftefølgende bliver et svært samarbejde.. det kan ske. Men ligefrem at opsøge problemer ved at få barn med en mand, som man aldrig skal være sammen med - nej tak.

KaMa skriver:

Åhh gud noget forfærdeligt rod!!!

Lige nu er du ved at grave en meget dyb grav.. ja, undskyld, at jeg skriver det. At få et barn med en mand, som ikke en gang gider at være kærester, og som ikke er ærlig er da rent selvmord.

Når det lykkes at blive forældre, så vil du opleve følelser SÅ stærke for det lille mennesker. At skulle samarbejde/dele/forvente noget af en mand, som du ikke en gang havde et familieønske med, er da fuldstændig ude i skoven.

Du kan sagens vælge en sæddonor, som ikke er anonym. Du kan vælge inserminering på jordemoderklinik, så kan dit barn, som 18 årig møde donor. Hvis det er vigtigt for dig/barnet.

Tænk godt og grundig over, at du vil være forbundet med den mand de næste 18 år - og de varme følelser du nærer nu, er forlængst forduftet, hvis du erfarer, at han ikke lever op til rollen. Det bliver ikke sjovt.

Derudover så kan dog også indstille dig på, at være godt og grundig single fra graviditet og et par år frem. Han kan meget vel have fundet sin store kærlighed, mens du render rundt med vand i benene og savner opmærksomhed. Han kan sågar vælge dig og barn fra inden barnet overhovedet har set dagens lys, hvis han nu finder en ny kvinde.

Tænk de forskellige scenarier igennem. Jeg finder det meget naivt med den model du der har strikket sammen.

Hilsen fra mig, der også fik det tilbud af hele to mænd i mit liv. Valgte dog sæddonor, så der ikke bliver ballade. En ting er at få et kærlighedsbarn med en kæreste og det krakelerer og det eftefølgende bliver et svært samarbejde.. det kan ske. Men ligefrem at opsøge problemer ved at få barn med en mand, som man aldrig skal være sammen med - nej tak.

Kloge Karina, jeg er så enig

dorthemus skriver:

Kloge Karina, jeg er så enig

Tak Dorthe, du gør mig klog..

....hahahah

Jeg kan bare lige se scenariet for mig.. Et samarbejde omkring det dyrebareste i sit liv kan ret hurtigt gå i hårknude - hvorfor udsætte sig selv (og barnet) for det! Nøj, man ville fortryde. Det var jo derfor jeg gik væk fra en "regnbuefamilie".

KaMa skriver:

Tak Dorthe, du gør mig klog..

 

....hahahah

Jeg kan bare lige se scenariet for mig.. Et samarbejde omkring det dyrebareste i sit liv kan ret hurtigt gå i hårknude - hvorfor udsætte sig selv (og barnet) for det! Nøj, man ville fortryde. Det var jo derfor jeg gik væk fra en "regnbuefamilie".

Det kan kun ende galt...ligegyldig hvor "enige" man var fra starten. Så hellere en anonym/åben donor

Jeg er så enig med KaMa - kan ikke sige det bedre selv. 

Nu er vi jo ikke hormonfyldte vårharer nogen af os. Jeg er en 42 årig moden kvinde med en høj etik, ansvarsfølelse og særdeles selvkørende. Ikke karriere-kvinde, men har alligevel indtil videre valgt børn fra, fordi jeg ikke følte det var mig. Sent i livet, efter en ufrivillig graviditet som 32 årig og en efterfølgende nødvendig abort, skete der dog noget med mig og jeg har i årene efter spekuleret meget over det med at blive mor. Sådan i sidste øjeblik, da det for alvor gik op for mig, at nu var det snart for sent, ku jeg mærke, at jeg ikke ku leve uden at blive mor. Da jeg havde været single i 8 år, dog med kortere varende affærer, var jeg nødt til at vælge donor løsningen. Men så blev min ven ledig på markedet og jeg havde længe set ham som et godt bud på både en god partner og en god far.

Han er også 42 år og har to børn fra et tidligere 8-årigt forhold, som han er en udmærket deltids far for. Han har dem 4 dage hveranden uge. Han er særdeles nede på jorden og normalt det, jeg ville betegne som en rolig, stabil jyde med begge ben på jorden. Ikke typen der pludselig tager de store spring med noget nyt, men en lidt tung tøffen derud af i den retning, han nu bevæger sig.

Beslutningen om at få barn sammen, er ikke noget, der er kommet som en pludselig indskydelse over nat. Vi har snakket om det i 1½ år, altså også før vi begyndte at være sammen, hvor han overvejede at tilbyde sig som donor, fordi jeg så brændende ønsker mig et barn. Og vi har snakket om alle mulige faktorer omkring det at blive forældre sammen, i forhold eller som to singler, der bare er venner.

Det er klart, at det ikke er ukompliceret. Det er det aldrig mellem to mennesker, hvor der selvfølgelig også er følelser involveret. Så naiv er jeg ikke, at jeg tror, at det bare vil køre på skinner. Men jeg har nok en forventning om, at de aftaler vi laver, de bliver overholdt. Det er måske naivt, for jeg ved godt, at livet forandrer sig og at ingen kan se ud i fremtiden.

Men valget for mig står jo som sagt ml. at vælge den kolde, dyre og meget ensomme løsning med en donor (anonym eller ej), som frarøver mit barn en far, stiller mig i en økonomiske pine da jeg i forvejen ikke har meget at gøre med og stiller mig uden en sparringspartner og ven at dele det hele med. En ven, som jeg desværre samtidig er i tvivl om jeg kan regne 100% med. En ven som normalt ellers virker til at være der for mig og gerne ville være det også, men som ind imellem gør noget, som jeg oplever som negativt.

Så det er et valg mellem pest eller kolera. Ingen løsninger er optimale. Hvordan finder man ud af, at vælge mellem ikke-optimale løsninger ?

Hold da op - det her bliver ét af de hårde indlæg, men det kræver situationen ligesom for at sætte noget skub i dine hjerneceller (undskylder på forhånd)... 

Du virker som en intelligent kvinde, hvordan kan du rode dig ud i sådan noget? Der er da usandsynligt mange problematikker i dette:

- du har valgt en far til dit barn, som du ikke kan stole 100% på?! Øhm, har da hørt om kvinder, der bliver skuffede hen ad vejen, men du ved det oveni købet på forhånd?

- du tænker som en jaloux kæreste, der skal styre hans liv i et par år (jo, det er det, du vil, når du skriver, at han siger, at han ikke har brug for at date, det tror og forventer du så).

- manden har fundet sin 2. ungdom og vil gerne feste og skyde kanonen af, hvilket du slet ikke har noget krav på at blive informeret om eller deltage i, - også selvom han måske giver udtryk for noget andet.

- manden skrider fra dig i en situation, hvor du skal have en abort, ikke nok med at han var faren, - men selv den dårligste ven ville nok overveje situationen 2 gange og vælge det rigtige at gøre i dén situation...

- det skinner klart igennem, at du har et håb om at få et forhold til ham på et tidspunkt - hvorfor skulle han vælge det? Hvad kan du tilbyde, som han ikke allerede har eller kan få et andet sted? Han har et venskab i dig (som går helt udover alle normale grænser), så dén side er dækket ind, han har børn og eks(er?), der stiller krav og begrænsninger for ham - nu er næste skridt da at leve livet og have tilfældige forhold, hvorfor ikke? 

- har du tænkt over, hvad manden får ud af at donere sæd til dig? Ja, altså han får skudt kanonen af, fedt for ham - men hvad er fordelene, når trykket er lettet? Der er ingen! Han kan se frem til en graviditetspumpet hormonbombe, som (og det gør du allerede nu) vil forvente, at han interesserer sig for projektet, der forventer, at han leger far i min. et år bagefter uden mulighed for at svinge træbenet og med forventningen "far, mor og barn" bagefter. Derudover kan han se frem til at skulle betale til barnet hver måned de næste 18 år....

Armen, jeg kunne blive ved, men har vist allerede lagt i kakkelovnen til en gang tæsk, håber dog stadig, at du vil overveje donor i stedet, - kan dog blive i tvivl om, hvad det er, du jagter? Du skriver, at det primært er et barn, du vil have - men er det nu også dét? Prøv at mærke efter indeni.... 

Men valget for mig står jo som sagt ml. at vælge den kolde, dyre og meget ensomme løsning med en donor (anonym eller ej), som frarøver mit barn en far, stiller mig i en økonomiske pine da jeg i forvejen ikke har meget at gøre med og stiller mig uden en sparringspartner og ven at dele det hele med.

_________________

Du skriver den ensomme løsning med donor.... Den har du jo højest sandsynligt allerede valgt, da der jo ikke er noget i vejen for, at han levere "sit" og derefter render sin vej... Det lyder mere ensomt at blive forladt end slet ikke at regne med nogen... Tænk over hvor mange par der går fra hinanden inden for de første år af barnets liv, hvorfor skulle en donorfar som dit valg så stille op, når det brænder på.

Og så studser jeg over at du blander økonomi ind i dit valg...

Hvis du ikke har god nok økonomi i forvejen, og at du derfor vælger denne form for løsning, det synes jeg er virkelig tamt... For hver gang vi har ønsket barn, har vi måtte tænke grundigt igennem, hvilke konsekvenser endnu et barn vil have for vores økonomi... De tanker burde du nok også tænke mere over.

Selvom du skriver det er en velovervejet beslutning, så virker den meget usikker og uholdbar, og jeg forstår slet ikke dine tanker omkring det. Det er et barn for pokker...

Man skal være meget varmsom med hvem man laver et barn med. Jeg tror, at hvis det skal være "som venner" skal det være et helt andet forhold end det i har. Så skal man være 100 procent afklaret med at det er som venner. Og at begge selvfølgelig kan/skal have en kæreste på et tidspunkt (som også kan være 1 måned efter man er blevet gravid) uden at det kan give problemer. Det skal være en man kan stole på er der, men som stadigvæk kan have sit egen liv.

Jeg tror faktisk det er meget, meget få, der kan have sådan et arrangement uden at man bliver skuffet/ked af det. Jeg kan heller ikke helt forstå hvad man som mand får ud af fra starten at gå med til at få et barn på gule plader, men det er jo en anden sag.

Jeg har læst, at ham tv lægen skal have et barn med en meget god veninde. Det virker på mig som noget der sagtens ville kunne blive godt. Men det du beskriver, virker som om det ikke er det smarteste for at sige det mildt.