Eva. skriver:
Det vil betyde meget for dem i fremtiden, op gennem deres opvækst og i forhold til hvem de er...det er jeg helt sikker på,...min Jeppe føler sig jo ret alene i forhold til den ene halvdel af ham...ikke at det er noget som fylder meget herhjemme, men det kommer op ind imellem....
Jeppe går faktisk i klasse med et hold trillinger og de forældre har fortalt lidt om hvordan det var da de var små...puha...men de var så også for tidligt fødte..vejede 4800g da de blev født det samme som Jeppe vejede bare ham alene...men de kom da igennem og er endda stadig sammen, men det var rent samlebånd, men som du skriver havde de bare heller ikek tid til andet...de overlevede kun de der måneder...men det føler man egentlig også bare man gør med et barn....men lige meget hvad er det en gave med søskende...
I dag da jeg var inde i soveværelset og Bertram og Konrad legede inde på Bertrams hørte jeg Bertram sige: "Konrad du er altså bare sådan en dejlig lillebror" og svaret kommer fra Konrad:"Du er også bare en dejlig storebror". ♥♥ der blev jeg godt nok rørt og glemte et kort sekund alt om skænderier og dumme dage.....
Pyhh trillinger - så havde jeg kastet håndklædet i ringen.. altså når jeg nu er alene.
Når jeg er allermest presset og bekymret for fremtiden, så nyder jeg at læse på min-mave.dk, hvor der et stort tvillingeforum, der skriver mødrene om, hvor stor glæde de har af hinanden og hvor sjovt det er at se deres interaktion og søskendekærlighed. Det er jo kun i en kortere periode, at det er virkelig hårdt. Om et par år, så er det jo bare lige som alle andre, der har to børn, tænker jeg.
Nå, nu vil jeg sige godnat - eller dvs. jeg vil gå i seng, og lege grillkylling og rotere rundt om mig selv, løbe på toilettet hver 2. time og kamp brokke mig over varmen og det, at det er svært at finde en god stilling at sove i uden at hænder eller fødder sover.. ihhh.
Anmeld