dorthemus skriver:
Øv
...men jeg synes du har tacklet det godt efter omstændighederne.....og sagt det jeg også tænker jeg vil sige til min datter når hun begynder at spørge.
Tak
Ja, der er jo ikke andet at gøre....men det er en stor beslutning jeg tog dengang, som jeg må indrømme jeg har fortrudt...altså ikke fortrudt min søn, men de vilkår han skal leve under resten af sit liv.
Men ham og jeg taler da også om at der måske kommer en dag hvor man kan få lidt mere viden og selvom jeg ikke tror det sker, så kan jeg se og mærke på ham at det giver ham en ro og trøst.
Anmeld