Debatten om det tvangsfjernede barn der er "lavet" på OUH.

KaMa skriver:

Ja, men kunne også ha' ment alle over en kam. Kunne du jo ikke vide. Nu er det bare sådan at en ret stor del af vores befolkning har en psykiatrisk diagnose - eller har haft, så det ville være ret indskrænkende at mene at de ikke måtte få børn.

Psykisk sygdom er jo meget mere end dem, som bliver skudt ned af politiet! Rigtig mange har normale liv og mange vokser fra det med rette behandling. Jeg tror på recovery :-)

LivasMor skriver:

Jeg tror at problemet er mere omfattende end man ved til... OUH bliver udstillet lige nu, fordi det er dem der er i søgelyset, men tror at eksempler kan findes landet over. Jeg synes ikke at OUH er de rette til, at vurdere om folk er i stand til, at varetage et barn eller ej... Det er på ingen måder deres ansvar at læse om folk kan blive gode forældre. Deres job er at servicere folk til at få det de ønsker mest, ansvaret må ligge i et tidligere led, såsom de sociale myndigheder.

En test af forældre-evnen og en paragraf-50-undersøgelse inden behandling ville komme disse eksempler til livs...

. Min opfattelse er (og den er måske nok lidt hård), at hvis man er villig til at blive forældre er man også villig til at gennemgå sådanne ting for det

tjae, jeg synes det er noget hårdt. hvordan kan det være, at fordi nogle af os skal have hjælp til at få børn, så skal vi også forældreegnes via tests, når folk der ikke har problemer kan avle frit uanset om de er egnede eller ej?! hvis det endelig skulle være, så skulle ALLE forældregodkendes - men hvem skulle så stå som dommer?! og hvad skulle kravene være?!

Man er ikke ret meget sammen med sin fertilitetslæge, de forholder sig jo udelukkende til de tørre facts der står at læse på den enorme bunke af papirer man skal udfylde inden behandlingsstart. Samtalen inden behandlingsstart er den længste tid man har med sin fertilitetslæge og den varer knap 15 minutter. scanninger og insemineringer varer under 10 minutter. det er UMULIGT for fertilitetspersonalet at tage stilling til folks egnethed som forældre ud fra den meget korte tid. Her taler jeg om OUH fertilitetsklinik, som er den eneste klinik jeg nogensinde har haft tilknytning til, men som jeg til gengæld var tilknyttet knap halvandet år.

Derfor må skylden ligge hos den praktiserende læge, der - trods adgang til patienternes filer og sygdomshistorier - henviser dem til fertilitetsbehandling. Jeg tror ikke det er SÅ svært at bedømme for den praktiserende læge om et par er egnet som forældre eller ej ud fra de oplysninger han/hun har, og det er der da også noget der tyder på eftersom vi trods alt taler om meget få sager hvor et par er blevet henvist til behandling hvorefter de har fået fjernet barnet.

Tjuhl skriver:

 

tjae, jeg synes det er noget hårdt. hvordan kan det være, at fordi nogle af os skal have hjælp til at få børn, så skal vi også forældreegnes via tests, når folk der ikke har problemer kan avle frit uanset om de er egnede eller ej?! hvis det endelig skulle være, så skulle ALLE forældregodkendes - men hvem skulle så stå som dommer?! og hvad skulle kravene være?!

Man er ikke ret meget sammen med sin fertilitetslæge, de forholder sig jo udelukkende til de tørre facts der står at læse på den enorme bunke af papirer man skal udfylde inden behandlingsstart. Samtalen inden behandlingsstart er den længste tid man har med sin fertilitetslæge og den varer knap 15 minutter. scanninger og insemineringer varer under 10 minutter. det er UMULIGT for fertilitetspersonalet at tage stilling til folks egnethed som forældre ud fra den meget korte tid. Her taler jeg om OUH fertilitetsklinik, som er den eneste klinik jeg nogensinde har haft tilknytning til, men som jeg til gengæld var tilknyttet knap halvandet år.

Derfor må skylden ligge hos den praktiserende læge, der - trods adgang til patienternes filer og sygdomshistorier - henviser dem til fertilitetsbehandling. Jeg tror ikke det er SÅ svært at bedømme for den praktiserende læge om et par er egnet som forældre eller ej ud fra de oplysninger han/hun har, og det er der da også noget der tyder på eftersom vi trods alt taler om meget få sager hvor et par er blevet henvist til behandling hvorefter de har fået fjernet barnet.

 

Det var lige præcis også noget af det jeg ville ind på.

De fleste (og heldigvis) kan jo børn uden hjælp, også dem som er uegnet. Hvornår er man uegnet som forældre, og hvem kan vurdere det?

På den ene side skulle fertilitetsbehandling jo være så tæt som overhovedet muligt på almindelig "forplantning", men hvis man skal igennem alverdens test så er det meget langt væk netop dette.

Samtidig er der jo intet naturligt over fertilitetsbehandling - men jeg er YDERTS taknemlig for det findes.

KaMa skriver:

Jeg mener, at det er dybt forkasteligt at udviklingshæmmede og psykisk syge får behandling.

Jeg mener dog ikke at det er fertilitetsklinikkernes ansvar at indhente den slags oplysninger og vurdere patienterne. Alle som skal i behandling skal henvises af deres praktiserended læge. Jeg mener at ansvaret bør ligge hos dem. De kender patienten - eller bør i hvert fald sætte sig ind i deres historier.

En henvisning er også en blåstempling fra en anden læge, som har vurderet at parret skal ha' hjælp. Klinikkerne skal udelukkende udføre den special opgave og håndværk de kan. I det her tilfælde at lave børn.

Helt enig... Kunne ikke havde sagt det bedre...

Kan godt følge at haarder farer sådan op, men det lader ikke til at han har sat sig rigtig ind i tingene. Vil også mene at det er den læge som henviser parret til behandling, som har ansvaret.

Lægen har jo adgang til sygdomsforløb osv. nu ved jeg jo ikke om det er det samme i odense men på skejby er der jo flere forskellige læger og vi mødte stortset ikke den samme læge eller sygeplejereske 2 gange, så det kan ikke være nemt at se hvem der er egnet eller ej.

Det burde heller ikke være dem som skal bedømme dette, men deres egen læge

LivasMor skriver:

Jeg tror at problemet er mere omfattende end man ved til... OUH bliver udstillet lige nu, fordi det er dem der er i søgelyset, men tror at eksempler kan findes landet over. Jeg synes ikke at OUH er de rette til, at vurdere om folk er i stand til, at varetage et barn eller ej... Det er på ingen måder deres ansvar at læse om folk kan blive gode forældre. Deres job er at servicere folk til at få det de ønsker mest, ansvaret må ligge i et tidligere led, såsom de sociale myndigheder.

En test af forældre-evnen og en paragraf-50-undersøgelse inden behandling ville komme disse eksempler til livs...

Min opfattelse er (og den er måske nok lidt hård), at hvis man er villig til at blive forældre er man også villig til at gennemgå sådanne ting for det.

Jeg har læst lidt med i denne tråd, blir personligt letter støt over det i skriver. Jeg har selv en diagnose som hedder atypisk Borderline og blev for snart 3 år siden førtidspensionist. Nu står jeg så i den situation at jeg er gravid og tilflytter i en ny kommune og her mener de at det er meget alarmerende at jeg skal være mor. I min tidliger kommune er jeg blevet erklæret mere end egnet til forældrerollen. Men hvor jeg or nu vælger de kun at se min diagnose og det at jeg for over 5 år siden havde det rigtig skidt. Påtrods af at samtlige af mine behandler har kontaktet dem og sagt at der er intet at frygte. Men de er kun fokuseret på det faktum at jeg er psykisk syg. Og fortæller mig gang på gang jeg må forstå at det er hårdt at live mor og chancen for jeg vil klare det er meget meget lille.

2606peanut skriver:

 

Jeg har læst lidt med i denne tråd, blir personligt letter støt over det i skriver. Jeg har selv en diagnose som hedder atypisk Borderline og blev for snart 3 år siden førtidspensionist. Nu står jeg så i den situation at jeg er gravid og tilflytter i en ny kommune og her mener de at det er meget alarmerende at jeg skal være mor. I min tidliger kommune er jeg blevet erklæret mere end egnet til forældrerollen. Men hvor jeg or nu vælger de kun at se min diagnose og det at jeg for over 5 år siden havde det rigtig skidt. Påtrods af at samtlige af mine behandler har kontaktet dem og sagt at der er intet at frygte. Men de er kun fokuseret på det faktum at jeg er psykisk syg. Og fortæller mig gang på gang jeg må forstå at det er hårdt at live mor og chancen for jeg vil klare det er meget meget lille.

 

Jeg forstår ikke hvad det er du blir stødt over ? 

Liva´s indlæg som du citerede ?

Hvis du er blevet erklæret egnet må du vel også ha´fået foretaget en form for test ? 

Det ser jeg intet i vejen for, man er jo nødt til at skille fårene fra bukkene på et tidspunkt 

Og som mange i denne tråd skriver så er der stor forskel på psykisk sygdom og forløbet så man kan ikke skære alle over en kam så der er altså intet at blive stødt over, jeg tror du misforstår det skrevne 

2606peanut skriver:

Jeg har læst lidt med i denne tråd, blir personligt letter støt over det i skriver. Jeg har selv en diagnose som hedder atypisk Borderline og blev for snart 3 år siden førtidspensionist. Nu står jeg så i den situation at jeg er gravid og tilflytter i en ny kommune og her mener de at det er meget alarmerende at jeg skal være mor. I min tidliger kommune er jeg blevet erklæret mere end egnet til forældrerollen. Men hvor jeg or nu vælger de kun at se min diagnose og det at jeg for over 5 år siden havde det rigtig skidt. Påtrods af at samtlige af mine behandler har kontaktet dem og sagt at der er intet at frygte. Men de er kun fokuseret på det faktum at jeg er psykisk syg. Og fortæller mig gang på gang jeg må forstå at det er hårdt at live mor og chancen for jeg vil klare det er meget meget lille.

 

Jeg mener også at du skal have lov til at bliv mor og kan ikke forstå at der kan være forskel fra den ene kommune til den anden, men det ser man i mange sager.

Jeg mener at det må være en vurderingssag i sammenråd med ens læge/behandler og evt kommune.

Jeg forstå ikke at din kommune ser bort fra dine behandlere, for hvis de ikke skulle vide om du er egnet eller ej, hvem skulle så. De kender dit forløb.

Jeg er ked af det på dine vejne og jeg mener at du skulle have lov til at få børn som alle andre.

Soap skriver:

Jeg forstår ikke hvad det er du blir stødt over ? 

Liva´s indlæg som du citerede ?

Hvis du er blevet erklæret egnet må du vel også ha´fået foretaget en form for test ? 

Det ser jeg intet i vejen for, man er jo nødt til at skille fårene fra bukkene på et tidspunkt 

Og som mange i denne tråd skriver så er der stor forskel på psykisk sygdom og forløbet så man kan ikke skære alle over en kam så der er altså intet at blive stødt over, jeg tror du misforstår det skrevne 

ikke specielt det indlæg...

Nej jeg er ikke blevet testet da der på intet tidspukt blev vuderet at det var nødvendigt..

Det skal jeg tilgengæld nu i min nye kommune. og må indrømme at der er meget krænkene, det er meget private og intime ting kommunen vælger at blande sig i og undersøg. sys det er skræmmende hvad en kommune har ret til. Mener på ingen måde at der uden egentlige klager med gode begrundelser skal være muligt at "teste" kommende forældre på den måde. "Bare" fordi de fejler noget, Det støder mig.. Ofte kommer omsorgssvigt med mere ikke der men hos ganske "almindelige" mennesker. Det´er bare min  mening. Kommunerne er nogen gange lidt for emsige for at råde bod på at nogen er det for lidt.

AnneH skriver:

Jeg mener også at du skal have lov til at bliv mor og kan ikke forstå at der kan være forskel fra den ene kommune til den anden, men det ser man i mange sager.

Jeg mener at det må være en vurderingssag i sammenråd med ens læge/behandler og evt kommune.

Jeg forstå ikke at din kommune ser bort fra dine behandlere, for hvis de ikke skulle vide om du er egnet eller ej, hvem skulle så. De kender dit forløb.

Jeg er ked af det på dine vejne og jeg mener at du skulle have lov til at få børn som alle andre.

 

Tak Jeg satser da også kraftigt på at de til sidst gir op. Men min kæreste og jeg har fået en rigtig ringe behandling og er blevet anklaget for et og andet efterhånden. Det væreste er at de så kaldet "anklager" kommer fra en mandlig sagsbehandler der har mødt mig en gang da jeg til flyttede kommunen og søgte om at få den samme støtte her som jeg fik i min gamle kommunen. Samtalen varede 45 min og omhandlede på intet tidspunkt min graviditet eller kommende rolle som mor. han valgt så at indberette sin bekymring angående mig fordi jeg åbenbart havde et lyserødt billed af at skulle blive mor og ikke havde den store bekendskabskreds i kommunen. Jeg havde på daværende tidspunkt boede her i 4 uger, så hvad havde han lige regnet med.

Ja undskyld nu kom jeg så lige ud med lidt af mine frustrationer.

Min point er bare at kommunerne nogen gange er lidt for hurtigt ude med riven og ofte meget fordømmende og når de først har fået dannet sig en mening kan det virkelig være svært at få dem til at se virkeligheden og ikke deres fordomme.