Håber overskriften er tydelig nok.
Jeg tænker her på den sag hvor et barn er blevet tvangsfjernet lige efter fødsel, fordi forældrene er blevet erklæret uegnet, til trods for at de har fået hjælp af det offentlige til at få barnet.
Jeg er jo selv i behandling på OUH, og jeg er meget tilfreds med det forløb jeg har der ude. Derfor blev jeg også rigtig sur og ked af det over den måde Bertel Haarder kritiserede dem på i hans interview til TV2. Jeg er måske heller ikke så objektiv, slet ikke i øjeblikket hvor jeg ved at de er på halv styrke og de har haft et tragisk dødsfald blandt en af deres læger.
Jeg synes selvfølgelig ikke at par der ikke kan tage vare på et barn skal hjælpes til at få et, men jeg tænker at det er rigtig svært for lægerne, som i forvejen ikke har meget tid, at vurdere hvem der er egnet eller ikke egnet. Samtidig Tænker jeg det er en hårfin grænse, for hvornår er man uegnet og hvornår gør man det bare ikke som andre (hvis i forstår).
De snakker så om at indfører regler der minder om adoption, men hvis de bliver lige så strenge kan jeg f.eks. heller ikke blive hjulpet til et barn pga. af en kronisk sygdom.
Hvad er jeres holdning til hele den her debat?
Mvh Mia Maia
Anmeld