Jeg er i 8. uge (7+3) og skal være mor for første gang, trods mine 42 år. Det er tredje gang, jeg er gravid. For ti år siden valgte jeg barnet fra. Og i efteråret havde jeg en spontan abort. Denne gang har jeg dog en god fornemmelse af det. Har ikke blødt eller haft voldsomme smerter, som jeg havde i efteråret. Har kun den sædvanlige små-kvalme, lettere svimmelhed ind imellem og ømme bryster, ja og så selvfølgelig ligament-smerter til tider.
Skal for en sikkerhedsskyld til en tryghedsscanning på torsdag. Det blir dælme spændende ! Udover det, så skal jeg til første læge-undersøgelse på onsdag og få lavet vandre-journal.
Men ellers tager jeg det noget mere afslappet denne gang, for i efteråret var det noget af et chok og en traumatisk oplevelse, dels selve aborten, dels at skulle skuffe familien, som havde glædet sig over, at der ENDELIG kom børnebørn. Så denne gang har jeg slået koldt vand i blodet og afventer situationen og overståelsen af 1. trimester, inden jeg begynder at forberede mig alt for meget. Men jeg synes godt nok ventetiden er lang. Gad godt, at de første seks måneder snart var overstået :-)
Jeg har valgt at få barnet alene, med hjælp fra en ven og ex-kæreste, som gerne ville ha' et barn med mig. Det er jeg også spændt på, hvordan det kommer til at fungere, men tror, vi finder ud af det, for vi er begge to modne mennesker.
Anmeld