Lille August

Bavianis skriver:

Ja, jeg var i en længere operation, da den var svær at fjerne. Inden prøvede de i flere timer at få den ud - de rykkede i den (navlestrengen) selvom jeg tiggede dem om at holde op. De sagde at jeg psykisk ikke ville af med den (hvilket jo slet ikke er muligt!). Det var ganske forfærdeligt. Nu bløder jeg lidt meget pga at såret åbenbart er lidt anderledes.

Har lige været inde og fået en GU, hvilket er forfærdeligt når man lige har født. Det gjorde ondt, og jeg er stadig i "dårlig balance" rent ´psykisk over alt det der er sket og de instrumenter gennem de sidste mange uger, især i fredags, og lægen skruede bissen på da hun var meget stresset, så det føltes mest som et overgreb. 

Men nu skal vi bare være hjemme heldigvis.

Nej, hvor er det bare ikke en god behandling i jeres situation. Jeg bliver både gal og ked af det på jeres vegne.

Mange knus og tanker til jer. Det er så uretfærdig hårdt det I går igennem lige nu. Det skulle ingen opleve.

Maria

Kære jer,

jeg er helt tom for ord, hvor er det forfærdelig at i skulle igennem dette. Som rigtig mange skriver herinde, godt i har hinanden.

Tanker til jer og lille August

jeg får helt kuldegysninger....synes at I har været fantastiske (har læst med på sidelinien) og tacklet det rigtig flot

Ååh det må være så svært, men dejligt at I fik ham at se og I nu ved at han er en skøn lille engel som altid vil være hos jer og vente på jer, når den tid kommer

Hej søøde.
Først tillykke med den lille engleprins. Jeg er ikke i tvivl om i valgte at gøre det rigtige for ham.
Hvor er jeg ked af det på jere vegne. Forstår godt du er meget ked af det. og det skal der bestemt være plads til.
Jeg har tænkt meget på jer. Har jo fulgt en del med.
Håber i får snakket godt om det, og evt. får noget hjælp.

Du må endelig sige til hvis du har lyst/brug for at snakke. Så ved du hvor du fanger mig

Carina
Mine tanker er på jer

Jeg sender jer også alle mine tanker! Ved ikke rigtigt hvad jeg ellers skal skrive, andet end at jeg virkelig har ondt af jer, og håber I finder styrken til at komme jeg over tabet.

mange knus fra mig

Det gør mig så ufatteligt ondt! Jeg ville ønske der var et eller andet eg kunne sige eller gøre som kunne trøste lidt - jeg sender jer i stedet alle mine varmeste tanker og en masse knus, kram og varm kakao. Du må endelig sige til hvis der er det indste du har brug for!

Kh

Rosa

Bavianis skriver:

Ja, jeg var i en længere operation, da den var svær at fjerne. Inden prøvede de i flere timer at få den ud - de rykkede i den (navlestrengen) selvom jeg tiggede dem om at holde op. De sagde at jeg psykisk ikke ville af med den (hvilket jo slet ikke er muligt!). Det var ganske forfærdeligt. Nu bløder jeg lidt meget pga at såret åbenbart er lidt anderledes.

Har lige været inde og fået en GU, hvilket er forfærdeligt når man lige har født. Det gjorde ondt, og jeg er stadig i "dårlig balance" rent ´psykisk over alt det der er sket og de instrumenter gennem de sidste mange uger, især i fredags, og lægen skruede bissen på da hun var meget stresset, så det føltes mest som et overgreb. 

Men nu skal vi bare være hjemme heldigvis.

nej hvor er det skrækkeligt, jeg sidder her og græder lidt på dine vegne, Søren tror vist jeg har mistet forstanden. hvor er det dog ... åh! jeg blir rasende af at tænke på de de har udsat dig for i en situation hvor du i forvejen er rigtig rigtig skidt.

Bavianis skriver:

Så skriver jeg afslutningen - vores lille August er blevet født.

Fødslen trak meget ud, de startede den fredag kl 10 og han er født 18.30. Vi så ham desværre først lidt over 01.00 om natten da moderkagen ikke ville løsne sig. Jeg synes det var forfærdeligt, kunne ikke rigtigt rumme at være midt i det længere. De fjernede den til sidst kirurgisk, og det gik heldigvis fint.

Til sidst fik vi ham at se. Han var utrolig smuk, og han lå og så så fredfuldt ud. Han var så fin, lignede en rigtig baby, bare lille og fin. Vi var meget stolte, på trods af det hele.

Det var utroligt rørende at se sin lille søn.

Kærlig hilsen Susanne.

 

 

Åh..... Godt at I så ham og at han var en fin lille en.... Håber I kan finde ro nu og komme videre med ham i tankerne. I to har jo været forbundet og vil altid være det uanset hvad.... Sender dig så mange tanker....

Kære Du.

Jeg har også læst med på sidelinien, og ikke rigtig vist hvad jeg skulle svare. For hvad kan trøste eller hjælpe i sådan en tragisk og sørgelig, helt umulig trist situation.

Jeg håber du og kæresten kan hjælpe hinanden i denne tid, og at i kommer sikkert ud på den anden side af sorgen. Husk at i ikke har travlt og at det er helt okay at være fuldstændig ulykkelig!

Kæmpe knus Ditte

Kæreste begge to!

Jeg læser først din tråd nu, og sidder her fuldstændig opløst i tårer, og kan ikke begribe hvordan man skal komme igennem en sorg som den I gennemgår nu! Det gør mig frygteligt ondt, og jeg havde inderligt håbet at August var blevet derinde til han var stor nok til at komme ud. Men det havde I jo også om nogen!

Du skriver så smukt om jeres lille dreng, som for altid vil være med jer uanset hvad der sker og hvor I er! Jeg forestiller mig ham som en lille fin englebaby, som ligger under jeres kirsebærtræ og passer på jer!

Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og jeg håber at I får den hjælp I behøver i denne svære tid