Bavianis skriver:
Så skriver jeg afslutningen - vores lille August er blevet født.
Fødslen trak meget ud, de startede den fredag kl 10 og han er født 18.30. Vi så ham desværre først lidt over 01.00 om natten da moderkagen ikke ville løsne sig. Jeg synes det var forfærdeligt, kunne ikke rigtigt rumme at være midt i det længere. De fjernede den til sidst kirurgisk, og det gik heldigvis fint.
Til sidst fik vi ham at se. Han var utrolig smuk, og han lå og så så fredfuldt ud. Han var så fin, lignede en rigtig baby, bare lille og fin. Vi var meget stolte, på trods af det hele.
Det var utroligt rørende at se sin lille søn.
Kærlig hilsen Susanne.
Sender dig et kæmpe 
og en masse varme tanker.
Selvom det må være dybt tragisk at føde sit døde barn, lyder det alligevel som en smuk oplevelse. I fik set ham og i husker ham som en smuk lille engel. Det må være noget i kan bære i jeres hjerter til evig tid. Det er noget din mand og du har gennemgået sammen, og erfaringen siger mig at et forhold ofte bliver meget stærkere når man har oplevet noget så tragisk sammen.
Min mands søn døde for 2,5 år siden, 7 år gammel, af en kræftsvulst i hjernen. Det var den mest forfærdelige oplevelse, men det har bragt os tættere sammen. Jeg kan med 100% sikkerhed sige at vi aldrig går fra hinanden. Vi er sjælemager, det er jeg helt sikker på.
Håber i støtter hinanden og får talt en masse om det i har oplevet. Det er ikke noget der skal gemmes væk. Lille August vil jo altid være en del af jeres liv.
Stort knus herfra.
Anmeld
