Bavianis skriver:
Så skriver jeg afslutningen - vores lille August er blevet født.
Fødslen trak meget ud, de startede den fredag kl 10 og han er født 18.30. Vi så ham desværre først lidt over 01.00 om natten da moderkagen ikke ville løsne sig. Jeg synes det var forfærdeligt, kunne ikke rigtigt rumme at være midt i det længere. De fjernede den til sidst kirurgisk, og det gik heldigvis fint.
Til sidst fik vi ham at se. Han var utrolig smuk, og han lå og så så fredfuldt ud. Han var så fin, lignede en rigtig baby, bare lille og fin. Vi var meget stolte, på trods af det hele.
Det var utroligt rørende at se sin lille søn.
Kærlig hilsen Susanne.
Det gør mig så frygtelig ondt at høre!
Det er det værste man kan blive udsat for!
Selvom det vat kort, havde jeres lille August et fantastisk dejligt liv -inde i din mave, fyldt med kærlighed!!
Smerten findes der ingen .tidsbegrænsing på, men med tiden "lærer" man at leve med mindet, og glædes over det liv der var.
Håber du får talt ud om det, det værste man kan gøre er ikke at snakke om det.
Minder er vigtigt, i billeder tekst, alt man nu har tilgængeligt. Lav måske en lille mindebog.
Altid vil August leve videre i jeres hjerter!
Ønsker jer det bedste.
Anmeld