Gravid og Borderline

Anonym skriver:

 

så dit forslag er simpelthen jeg skal melde mig ude af hele min familie, og stå helt alene tilbage, fordi hun har borderline!!!!!

tak for kaffe

nej det siger jeg ikke, men du virker jo heller ikke til at forstå det jeg skriver du ser kun alt det negative og hvis du virkelig ikke kan holde det ud så meld det ud for din familie man kan sagtens lade et familiemedlem være

Eva skriver:

 

MIn søster har borderline og hun er færdig med uddannelse og lidt over et år...ja, det har da trukket tænder ud for hende, men det kan faktisk lade sig gøre og især, tror jeg, hvis man finder lige præcis det man brænder for og er god til. det har i hvert fald gjort hende mere rask og gjort hun ikke falder helt sammen, at hun har noget at tage sig til og gå op i...at have en mening med hverdagen...med livet.

Knus..

tak tak jeg har bare ikke så meget håb for fremtiden da jeg som sagt har den svære grad af borderline samt den svære type af bipolar så der skal ske et mirakel hvis jeg skal komme over begge to på en gang.. men ja jeg håber da der er et lille lys i fremtiden

til dig også

june1987 skriver:

tak tak jeg har bare ikke så meget håb for fremtiden da jeg som sagt har den svære grad af borderline samt den svære type af bipolar så der skal ske et mirakel hvis jeg skal komme over begge to på en gang.. men ja jeg håber da der er et lille lys i fremtiden

til dig også

Min søster har været indlagt og skåret sig så hun skulle syes osv...det har virkelig været slemt, men hun er kommet så meget videre med hjælp og støtte og stor åbenhed..

Tror måske også man skal passe på en diagnose ikke hæmmer en og man stopper op fordi man jo ikke kan pga det og det og det...giv den baghjul, den sygdom..

Knus Eva..

Eva skriver:

 

Min søster har været indlagt og skåret sig så hun skulle syes osv...det har virkelig været slemt, men hun er kommet så meget videre med hjælp og støtte og stor åbenhed..

Tror måske også man skal passe på en diagnose ikke hæmmer en og man stopper op fordi man jo ikke kan pga det og det og det...giv den baghjul, den sygdom..

Knus Eva..

det er bare ikke alle der formår at gøre det selv om man ønsker det så inderligt. da det er en meget tricky sygedom, og det er jo forskellige af dem og jeg er meget "klog" siger min psykolog han siger jeg bliver hammer svær at hjælpe da jeg kun hører det jeg vil hører og resten sortere jeg bare fra eller sover inden i mig selv. 

men jeg håber da 

june1987 skriver:

det er bare ikke alle der formår at gøre det selv om man ønsker det så inderligt. da det er en meget tricky sygedom, og det er jo forskellige af dem og jeg er meget "klog" siger min psykolog han siger jeg bliver hammer svær at hjælpe da jeg kun hører det jeg vil hører og resten sortere jeg bare fra eller sover inden i mig selv. 

men jeg håber da 

Jamen, der er ingen der siger det er nemt...men når man kender sine problematikker og svagheder så kan man jo afhjælpe eller finde løsninger når problemer opstår...og især hvis alle kender til dem.

Det jeg bare synes er synd er hvis man lader sygdommen styrer sit liv..det er DIG der skal bestemme... og kan jo høre du har vildt meget indsigt i det der sker med dig og hvorfor...mere end min søster.

Knus..

Eva skriver:

 

Jamen, der er ingen der siger det er nemt...men når man kender sine problematikker og svagheder så kan man jo afhjælpe eller finde løsninger når problemer opstår...og især hvis alle kender til dem.

Det jeg bare synes er synd er hvis man lader sygdommen styrer sit liv..det er DIG der skal bestemme... og kan jo høre du har vildt meget indsigt i det der sker med dig og hvorfor...mere end min søster.

Knus..

det er skam heller ikke alle mine egne svagheder jeg kender da jeg ikke kender dem alle men jeg kan sige mange ting som jeg gør. men det skal nu nok gå tager en dag af gangen

june1987 skriver:

nej det siger jeg ikke, men du virker jo heller ikke til at forstå det jeg skriver du ser kun alt det negative og hvis du virkelig ikke kan holde det ud så meld det ud for din familie man kan sagtens lade et familiemedlem være

jeg er ikke negativ, men vi misforstår åbenbart begge hinanden, for det er jo der problemet er, selvom jeg har skåret ned på kontakten til hende til absolutte minimum, fortsætter tingene jo stadig, og de er blevet værre hen over årene. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, og det er frustrende, også at se hvordan hun behandler andre

june1987 skriver:

det er bare ikke alle der formår at gøre det selv om man ønsker det så inderligt. da det er en meget tricky sygedom, og det er jo forskellige af dem og jeg er meget "klog" siger min psykolog han siger jeg bliver hammer svær at hjælpe da jeg kun hører det jeg vil hører og resten sortere jeg bare fra eller sover inden i mig selv. 

men jeg håber da 

jeg ved godt ikke alle formår men nogle mennesker bruger altså en diagnose som undskyldning, og det er både borderlinere og andre diagnoser. selvfølgelig forventer jeg personligt ikke at en med borderline, bliver bedre fra dag til dag, eller ikke har svære perioder eller lignende, men synes der er en grænse for hvor meget man må "pisse" på folk. Borderline er jo også meget forskellig, nogle er selvskadende og andre ikke, og nogle bliver aldrig bedre mens nogle kan leve et meget normalt liv.

synes du er rigtig åben om din sygdom, og bevidst om mange ting, det er altså en stor del af vejen, hvis man ikke vil indse man er syg, og ikke få behandling, gør det jo også tingene en hel del sværere

Anonym skriver:

 

jeg ved godt ikke alle formår men nogle mennesker bruger altså en diagnose som undskyldning, og det er både borderlinere og andre diagnoser. selvfølgelig forventer jeg personligt ikke at en med borderline, bliver bedre fra dag til dag, eller ikke har svære perioder eller lignende, men synes der er en grænse for hvor meget man må "pisse" på folk. Borderline er jo også meget forskellig, nogle er selvskadende og andre ikke, og nogle bliver aldrig bedre mens nogle kan leve et meget normalt liv.

synes du er rigtig åben om din sygdom, og bevidst om mange ting, det er altså en stor del af vejen, hvis man ikke vil indse man er syg, og ikke få behandling, gør det jo også tingene en hel del sværere

ja desværre men derfor kan jeg skam også godt være sådan over for andre mennesker som du beskriver hvis du vidste hvor mange veninder osv jeg har haft igennem systemet nu har jeg 3 gode tilbage og dem har jeg så været venner med laaang tid men de støtter mig også altid.

men self siger de noget som jeg ikke bryder mig om så lader jeg dem lige være et stykke tid og så kontakter jeg dem igen. den eneste jeg har formået at være venner med er sommerfugllarven her inde fra. hende har jeg været med i snart 4 gode år 

men jeg forstår udmærket godt din frustration. du kan altid sende en privat mail hvis der er noget jeg kan hjælpe med 

jeg ved godt man ikke skal bruge sin sygedom som en undskyldning men desværre er det en stor identitet af mig og når man er som man er så er det desværre ofte svært at se man begår fejl

og man vil slet ikke indse dem så heller sårer en anden, da man ved at undskylde føler man at det er et nederlag..

men nogengange kan man være så langt ude man ikke kan se ens fejl desværre og jeg kan godt se andres fejl osv men ikke mine egne og det giver som regl bagslag..

june1987 skriver:

det var da så lidt og tak for din søde ord..

man har svært ved at fastholde sig ved venner eller andre ting i længere tid da man ser sig sort på tingene over det mindste og så gider man bare ikke mere..

jeg håber også på et anstændigt liv engang i fremtiden, og at jeg en dag kunne blive så frisk til en udd. men lige nu kan jeg ikke det er ikke fordi jeg ikke gider, jeg ville være glad for det men efter en måned ville jeg ikke kunne fastholde mig selv til det og derfor måtte give op og det ville give mig et nederlag som er så stort som at have mistet ens egne forældre.. fordi jeg har sat mig noget for og så ikke kan gennemføre det..

jeg har dog ikke været indenlagt jeg har selv bedt om hjælpen da jeg ikke længere kan holde min ideer ud eller tanker osv.. 

borderline er en sygedom der er på grænsen til sindsyge og jeg kan godt forstå det er sådan..

jeg har meget stort indsigt i min sygedom, da jeg er god til at fortælle om det, men når det kommer til ting hvor feks min psykiater går over min grænse så bliver jeg meget meget irretable og sur og har allermest lyst til at forlade rummet..

men godt du har to veninder som på trods af det hele er kommet ud.. og self vil jeg være åben da det jo er en del af mig og ikke noget man skal være flov over, sådan er jeg bare og hvis jeg ikke er ærlig over for andre kan jeg heller ikke være det over for mig selv

Vi er desværre ikke veninder mere. Vi er slet ikke uvenner eller noget. Men efter de to episoder har vi bare ikke set hinanden. Men har skrevet med dem et godt stykke tid efter og der er ingen sure mine hverken fra min eller deres side. Men da det skete (de to situationer var helt uafhængige af hinanden og de to piger kender ikke hinanden) anede jeg ikke hvad de havde gang i, forstod ingenting og var smadder ked af pludselig at blive skrodtet uden grund! Men nu efter at de har fået stillet diagnosen Borderline gør det det nemmere at acceptere, fordi jeg ved at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes dengang!

Mht. dig og din fremtid, så skal du gøre det i præcis det tempo DU kan! Jeg håber du opnår dine drømme og mål på et tidspunkt når du er klar til det!!

Knus