Gravid og Borderline

Hej Allesammen

Skriver som anonym da det er meget følsomt emne og ikke vil genkendes.

Har et nær familiemedlem, som er gravid, og er ikke så langt fra terminen. (er vist 1-2 mdr til)

Denne kommende mor har haft svært ved at blive gravid og været i behandling for barnløshed grundet pco men blev hurtigt gravid og det lykkedes også at hun ikke aborterede(før blev hun gravid men aborterede indenfor de første 6-7 uger, skete en 2-3 gange)

først nu er hun begyndt at overveje at male værelset og kigge babytøj. hun har udtalt jeg ikke måtte få børn før hende da det er hendes tur.

Hun er enormt manipulerende og på den måde meget destruktiv hvis hun har set sig ond på en, men på den manipulerende måde, at man ikke er i tvivl om hvad hun har gang i, men formår at gøre det på en måde så andre ik lægger mærke tild et på(hun kan snøre dem nemt da de ikke ved noget om borderline)

Jeg frygter desværre for deres kommende barn og har da også købt en gave, men hører aldrig fra hende, så hvorfor nager alt det her mig så, måske alle de skuffelser og følelser der ligger, da vi før var tætte, eller er det kun den frygt for barnet man har i abghånden, hun er meget sygdomskrævende og kræver generelt meget opmærksomhed, og kan splitte hele familien eller den imod en hvis amn ikke gør som det passer hende.

holder sundhedsplejersker øje med den slags, eller ved de ikke hvilke sygdomme moderen har? ved de overhovedet noget om psykiske sygdomme så hun ikke kan manipulere sig ud af det ved besøgene, for frygter lidt for barnet i det her tilfælde, specielt når hun slet ikke kan forstå hun overhovedet er gravid, og ikke engang kan klare andre får de samme glæder som hende.

nogle der kender til borderlinere med babyer/børn

hejsa

jeg har selv fået konstateret Borderline, og manio depressiv.(bipolar)

jeg har to hjemme boende piger på 2 og 3 år, jeg kan sagtens sætte mig ind i de ting du skriver, jeg ved hvordan man kan være. idag er der meget hjælp at hente det vigtigste er hun er ærlig og tager imod de råd fagfolkene de siger, det er jeg kommer længst med selvom jeg ved hvor svært det er at gøre det. men når hun får barnet vil hun også vågne lidt mere op da hun har et ansvar og nogen er ansvaret for stort til og andre er det noget man kan leve med.

går hun i behandling'?

min psykolog siger at mine børn bliver min redning da jeg ikke ville gøre nogn dumme ting pga jeg er en mor.

man kan ikke gøre for man har denne sygedom, det er jo desværre ikke noget man har valgt.

det kan jo være hun føler hun gerne vil have den opmærksomhed nu fordi hun er gravid men samtidig nok også en del bange selvom hun nok ikke vil indrømme det.

det med hun ikke rigtigt snakker med dig, giv hende tid, det er ikke altid jeg ej heller har overskud til det, men vær der for hende når hun ringer eller skriver, støt hende og hjælp hende i det omfang du kan magte. lad vær med at indlede dig for meget i hendes gøremål og hvad hun gør, stol på hende og tro hun nok skal klarer det.

jeg ved selv hvordan jeg er ang. at manipulere folk, ja det kan man men med tiden vil hun blive lidt mere voksen og finde ud af det ikke er den rette vej, jeg kan også gøre det i det omfang jeg vil, men det er altså bare ikke vejen frem man kan ikke snakke sig ud af problemer men lad for guds skyld vær med at sige det til hende du vil bare skubbe hende endnu mere væk fra dig

da jeg ved hvor sort og hvid seer man er skal du gå med en maske på og støt hende og ros hende når hun gør noget godt og snak med hende

og i perioder snakker jeg heller ikke med veninder fordi de måske har sagt en ting der irretere mig grænse løst og så bliver jeg meget sort seende. hvis nu hun har på samme måde så læg hende lidt på køl til hun er tøet op og fundet ud af det ikke er så slemt alligevel.

det blev lidt roddet, men det er sævrt at forklare hvis du har behov for hjæp så skriv til mig så skal jeg nok hjælp i det omfang jeg kan.

venlig hilsen june

 

Jeg arbejder med psykisk syge og har blandt andet været til foredrag, hvor en kvinde med borderline holdt foredrag. Hendes redning var at få børn. Det flytter fokus fra ens egen forpinte sjæl og man har noget større at leve for - noget man er god til! Borderline er en personlighedsforstyrrelse med gode prognoser. Man kan kort sagt sige, at man har et umodent reaktionsmønster, hvor følelser styrer over fornuften. Ved hjælp af terapi og tid, så kan det blive rigtig godt. Mange vokser fra diagnosen. Selvfølgelig skal hun følges tæt og sundhedsplejersken og andet personale omkring hende vil få det at vide og være opmærksom på det. Men lige for at opsummere: En borderline pige kan sagens blive en super mor - hvis hun får lidt hjælp og/eller er den slags pige, der vokser med opgaven. Ellers har barnet jo også en far. At pigen indgår i et parforhold er jo også et tegn på, at hun har lidt styr på tingene. Det er nemlig en af de største udfordringer, når man lider af borderline :-)

Jeg er vokset op med en mor, der er borderline (og som har haft en del svære depressioner) og det har været hårdt, men i dag har vi et godt forhold igen - det skifter hurtigt og der skal stadig ikke meget til før jeg ikke er i kridthuset - men i dag ved jeg, at det er en del af hendes sygdom og det gør det lettere at leve med for jeg kan se, hvad hun har at kæmpe med.

Hun har på nogle punkter været en svær mor at have, men overordnet set har hun gjort sit bedste og forsøgt at være der for mig - på sin egen skæve måde.

Og jeg er sikker på, at din veninde vil gøre sit bedste som mor. Du kan være der ved at støtte hende og støtte barnet. Give hende et sted, hvor det er ok, ikke altid at være perfekt og være en person som hun tør spørge om de dumme ting, uden at du dømmer hende.

june1987 skriver:

hejsa

jeg har selv fået konstateret Borderline, og manio depressiv.(bipolar)

jeg har to hjemme boende piger på 2 og 3 år, jeg kan sagtens sætte mig ind i de ting du skriver, jeg ved hvordan man kan være. idag er der meget hjælp at hente det vigtigste er hun er ærlig og tager imod de råd fagfolkene de siger, det er jeg kommer længst med selvom jeg ved hvor svært det er at gøre det. men når hun får barnet vil hun også vågne lidt mere op da hun har et ansvar og nogen er ansvaret for stort til og andre er det noget man kan leve med.

går hun i behandling'?

min psykolog siger at mine børn bliver min redning da jeg ikke ville gøre nogn dumme ting pga jeg er en mor.

man kan ikke gøre for man har denne sygedom, det er jo desværre ikke noget man har valgt.

det kan jo være hun føler hun gerne vil have den opmærksomhed nu fordi hun er gravid men samtidig nok også en del bange selvom hun nok ikke vil indrømme det.

det med hun ikke rigtigt snakker med dig, giv hende tid, det er ikke altid jeg ej heller har overskud til det, men vær der for hende når hun ringer eller skriver, støt hende og hjælp hende i det omfang du kan magte. lad vær med at indlede dig for meget i hendes gøremål og hvad hun gør, stol på hende og tro hun nok skal klarer det.

jeg ved selv hvordan jeg er ang. at manipulere folk, ja det kan man men med tiden vil hun blive lidt mere voksen og finde ud af det ikke er den rette vej, jeg kan også gøre det i det omfang jeg vil, men det er altså bare ikke vejen frem man kan ikke snakke sig ud af problemer men lad for guds skyld vær med at sige det til hende du vil bare skubbe hende endnu mere væk fra dig

da jeg ved hvor sort og hvid seer man er skal du gå med en maske på og støt hende og ros hende når hun gør noget godt og snak med hende

og i perioder snakker jeg heller ikke med veninder fordi de måske har sagt en ting der irretere mig grænse løst og så bliver jeg meget sort seende. hvis nu hun har på samme måde så læg hende lidt på køl til hun er tøet op og fundet ud af det ikke er så slemt alligevel.

det blev lidt roddet, men det er sævrt at forklare hvis du har behov for hjæp så skriv til mig så skal jeg nok hjælp i det omfang jeg kan.

venlig hilsen june

 

skal lige siges, jeg altid har støttet hende, men efter hun gik i behandling og kort tid efter stoppede, gik det helt galt for hende, der kom en masse grimt frem af hun først gik i behandling og så stoppede. Jeg skal konstant gå på listefødder, ellers bliver jeg frosset ud, og desværre får hun hele familien med på det. pga hende meldte folk lige pludselig afbud til min fødselsdag, julefrokost og påskefrokoster, da hun ikke altid kunne komme med, og når hun ik skulle med måtte andre heller ik, og ofte har de tilmeldt sig er siden afmeldt få dage før, fordi hun enten havde set sig sur på mig eller ikke selv kunne deltage.

jeg synes det har været rigtig svært, da jeg gerne vil støtte men jeg har også en grænse for hvad jeg kan holde til og vil finde mig i, derudover håber jeg bare hun tager ansvar for det lille barn.

jeg kender godt borderline og har også veninder med borderline, men synes jeg er nemmere at styre, for der bliver amn ikke pludselig bagtalt og lagt på is af hele familien. desværre efter hun har fået barn har det givet problemer, bla ved bevidst at vælge en person som gudmor, som står mig nært, og hun har udelukkende valgt hende for at ramme mig, hun prøver åbenlyst at få mig til at skabe splid i familien, og det irriterer grænseløst jeg ved en masse om borderline og ved hun har det.

derudover benægter hun at hun er syg, trods pension, og siger at det kun lige er den følelsmæssige del, selvom det er hele borderline jo. håber bare det ikke kommer til at ramme barnet, også senere hen, når barnet begynder at få venner fra børnehaven/skolen osv

Anonym skriver:

<br /><br /><p> skal lige siges, jeg altid har støttet hende, men efter hun gik i behandling og kort tid efter stoppede, gik det helt galt for hende, der kom en masse grimt frem af hun først gik i behandling og så stoppede. Jeg skal konstant gå på listefødder, ellers bliver jeg frosset ud, og desværre får hun hele familien med på det. pga hende meldte folk lige pludselig afbud til min fødselsdag, julefrokost og påskefrokoster, da hun ikke altid kunne komme med, og når hun ik skulle med måtte andre heller ik, og ofte har de tilmeldt sig er siden afmeldt få dage før, fordi hun enten havde set sig sur på mig eller ikke selv kunne deltage.</p><p> jeg synes det har været rigtig svært, da jeg gerne vil støtte men jeg har også en grænse for hvad jeg kan holde til og vil finde mig i, derudover håber jeg bare hun tager ansvar for det lille barn.</p><p> jeg kender godt borderline og har også veninder med borderline, men synes jeg er nemmere at styre, for der bliver amn ikke pludselig bagtalt og lagt på is af hele familien. desværre efter hun har fået barn har det givet problemer, bla ved bevidst at vælge en person som gudmor, som står mig nært, og hun har udelukkende valgt hende for at ramme mig, hun prøver åbenlyst at få mig til at skabe splid i familien, og det irriterer grænseløst jeg ved en masse om borderline og ved hun har det.</p><p> derudover benægter hun at hun er syg, trods pension, og siger at det kun lige er den følelsmæssige del, selvom det er hele borderline jo. håber bare det ikke kommer til at ramme barnet, også senere hen, når barnet begynder at få venner fra børnehaven/skolen osv</p>

Undskyld jeg skriver det, men det lyder også som om noget af problemet ligger hos dig. Jeg skriver det ikke for at genere dig. Jeg har bare svært ved at tro på, at alt hvad hun foretager sig skal handle om at gøre dig ondt. Borderline piger er ekstrem manipulerende - det er vi enige om. Jeg synes, du skal tage en snak med familien og forklare, at du føler at personen styrer, hvornår de må se dig. Få det frem i lyset. Måske er der er forklaring på det hele. At gå at føle sig ondt behandlet og såret kan vokse sig meget stort. Så ta' fat i det. Held og lykke med det :-)

skal lige siges, jeg altid har støttet hende, men efter hun gik i behandling og kort tid efter stoppede, gik det helt galt for hende, der kom en masse grimt frem af hun først gik i behandling og så stoppede. Jeg skal konstant gå på listefødder, ellers bliver jeg frosset ud, og desværre får hun hele familien med på det. pga hende meldte folk lige pludselig afbud til min fødselsdag, julefrokost og påskefrokoster, da hun ikke altid kunne komme med, og når hun ik skulle med måtte andre heller ik, og ofte har de tilmeldt sig er siden afmeldt få dage før, fordi hun enten havde set sig sur på mig eller ikke selv kunne deltage.

jeg synes det har været rigtig svært, da jeg gerne vil støtte men jeg har også en grænse for hvad jeg kan holde til og vil finde mig i, derudover håber jeg bare hun tager ansvar for det lille barn.

jeg kender godt borderline og har også veninder med borderline, men synes jeg er nemmere at styre, for der bliver amn ikke pludselig bagtalt og lagt på is af hele familien. desværre efter hun har fået barn har det givet problemer, bla ved bevidst at vælge en person som gudmor, som står mig nært, og hun har udelukkende valgt hende for at ramme mig, hun prøver åbenlyst at få mig til at skabe splid i familien, og det irriterer grænseløst jeg ved en masse om borderline og ved hun har det.

derudover benægter hun at hun er syg, trods pension, og siger at det kun lige er den følelsmæssige del, selvom det er hele borderline jo. håber bare det ikke kommer til at ramme barnet, også senere hen, når barnet begynder at få venner fra børnehaven/skolen osv

der er ingen der siger det er nemt at være venner med en person med borderline, og hvis du læste hvad jeg skrev det med du er nødt til at melde ud for hende når din grænse den er nået. hun vil uden tvivl tænke over det selv om hun bliver sur i første omgang..

det med behandling, det der er så mega svært for personer som os det er at vi har SKIDE svært ved at fasteholde os i ting længere af gangen og derfor kan det for nogen være meget uoverskueligt at skulle på syge dagligt for at snakke om hvor syg man er.. for man vil ikke indse man er syg.

men for mig lyder det ikke til at barnet lider af svigt fordi hun vælger en gudmor der er tæt på dig. jeg kan godt se det trælse i det og det forkerte i det hvis hun kun har gjordt det for at irretere dig. men samtidig kan det jo også være hun er vokset fra dig som en veninde og heller ser den anden som en veninde man kan ikke sige det med sikkerhed,men jeg synes helt klart du skal snakke med familien om hvordan du har det. ærlighed kommer man længst med

Jeg har feks et børnehave barn nu, det påvirker da ikke dem på nogen måder jeg har boderline jeg har selv den svære grad af det, borderline er en personligheds forspaltning så man kan være flere personer i samme krop.

der er feks mange af mine veninder osv der ryster på hovedet når jeg fortæller hvordan jeg er fordi de ser mig som en stille og rolig pige det er jeg ud af til

KaMa skriver:

Undskyld jeg skriver det, men det lyder også som om noget af problemet ligger hos dig. Jeg skriver det ikke for at genere dig. Jeg har bare svært ved at tro på, at alt hvad hun foretager sig skal handle om at gøre dig ondt. Borderline piger er ekstrem manipulerende - det er vi enige om. Jeg synes, du skal tage en snak med familien og forklare, at du føler at personen styrer, hvornår de må se dig. Få det frem i lyset. Måske er der er forklaring på det hele. At gå at føle sig ondt behandlet og såret kan vokse sig meget stort. Så ta' fat i det. Held og lykke med det :-)

jeg har skam prøvet, desværre har det nære familiemedlem fået sig manipuleret godt og grundigt igennem, og derfor er jeg åbenbart blevet problemet, ingen lytter, for de tror på, når hun siger hun jo ikke er syg, og "kun" lige har det følelses mæssige" hun har giver mig ordrer flere gange om at jeg ikke måtte dit og dat og ydmyget og vendt ting foran familien, jeg har virkelig prøvet, og ja det kan godt være jeg måske er en del af problemet, fordi jeg efterhånden måske har fået nok, og ikke vil finde mg i det mere, jeg skrev også herinde fordi jeg ikke længere vidste hvad jeg skulle stille op, med den  familie jeg har som svigter

june1987 skriver:

der er ingen der siger det er nemt at være venner med en person med borderline, og hvis du læste hvad jeg skrev det med du er nødt til at melde ud for hende når din grænse den er nået. hun vil uden tvivl tænke over det selv om hun bliver sur i første omgang..

det med behandling, det der er så mega svært for personer som os det er at vi har SKIDE svært ved at fasteholde os i ting længere af gangen og derfor kan det for nogen være meget uoverskueligt at skulle på syge dagligt for at snakke om hvor syg man er.. for man vil ikke indse man er syg.

men for mig lyder det ikke til at barnet lider af svigt fordi hun vælger en gudmor der er tæt på dig. jeg kan godt se det trælse i det og det forkerte i det hvis hun kun har gjordt det for at irretere dig. men samtidig kan det jo også være hun er vokset fra dig som en veninde og heller ser den anden som en veninde man kan ikke sige det med sikkerhed,men jeg synes helt klart du skal snakke med familien om hvordan du har det. ærlighed kommer man længst med

Jeg har feks et børnehave barn nu, det påvirker da ikke dem på nogen måder jeg har boderline jeg har selv den svære grad af det, borderline er en personligheds forspaltning så man kan være flere personer i samme krop.

der er feks mange af mine veninder osv der ryster på hovedet når jeg fortæller hvordan jeg er fordi de ser mig som en stille og rolig pige det er jeg ud af til

jeg lige pointere jeg ikke tror barnet lider svigt pga gudmor valget, men jeg frygtede det, da hun er utrolig manipulerende, og den måde hun er på onkring andre, og den måde hun skaber splid på, det er rigtig svært at forklare, og ved jo godt at der ikke er to borderlinetilfælde som er ens, men ja var jo generelt bare bekymret, men selvfølgelig er der også en masse problematikker for mig, men disse to er jo hver sin ting.

jeg ved osse lidt omkring borderliner.. man kan som mange herinde osse siger sagtens være en god mor selvom at man er borderliner.. men det kommer så osse meget an på om den enkelte person som har den diganose rent faktisk har valgt at den ikke skal styre deres liv! hvis det enkelte person har valgt at ligge sin identiet i den diganose så hjælper terapi eller lykkepiller noget..

og vedr. behandling og synspunkt på mødre med borderliner er meget forskelligt fra kommune til kommune, og hvor meget den enkelte sundhedsplejske egentligt ved omkring psykiske sygdomme..Og ja man kan godt voske sig fra det!
jeg er fejl diganoserede og det har fået min egen teraputs pis i kog, jeg gik hos hende igennem 3 år for at så min barndom i øjene, da jeg er datter af en psykotisk manio deprassiv mor, og fik faktisk stemplet her for nogle år siden, det tog en børne psykolog og en pædagog at komme frem til den konklussion, men selvom at jeg har 4 psykiater som modsiger dem..Så har jeg stadigtvæk de sociale myndigheder til at ånde mig i nakken!!

Men der er mange fordomme omkring diveres psykiske syge, men med det rette værktøj så kan man udemærket godt fungere funktionelt..

jeg har bare tit og oftes oplevet især kvinder ligge hele deres identiet i den diganose de nu engang har fået stilt,også kan de som debatten/oplægget starter med være opslidene og krævene og manipulerene, og det slider på deres venskabs kred og familie, og i sidste ende mister de osse kontakten, og det kan både koste dem deres ægteskab samt deres forældre myndighed over deres børn..