Gravid og Borderline

KaMa skriver:

Jeg forholder mig kun til dine første to linier: Borderline er ikke en psykisk sygdom, som i en "tilvalgs" ting. Borderline ER EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE! Dvs den er så filtreret dybt ind i ens person, så ikke lige til at styre, som du hentyder til. Af samme årsag kan man ikke medicinere sig ud af forstyrrelsen. Man kan symptombehandle. Skal man ændre sin tilstand, så kræver det ÅR MED INTENSIV TERAPI. Fx dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der lærer man helt fra bunden af, at ændre nogle tanker og lære nye måder at handle på. Ganske enkelt er en del af terapien ren undervisning i at være et normalt menneske. Dét skal der desværre til for nogle af de stakkels piger, som er blevet forbandet med den personlighedsforstyrrelse. Behandling der først kan begynde, når man har erkendt man har et problem. Det er meget svært med sygdomserkendelse, når forstyrrelsen sidder i personligheden.

mange af disse ting ved ejg godt, men derfor er det svært at forholde sig til.....

ja undskyld mig men føler sgu jeg pludselig skal sidde og undskylde for hendes tyranni bare fordi hun har borderline, man har stadig selv et ansvar, uanset hvor syg man er. Jeg ved godt mange ting kan hun ikke helt gøre for, men der er stadig grænser, og ja føler sgu at jeg igen igen skal forsvare mig, fordi det er hende som har en persoblighedsforstyrrelse

Jeg synes ikke det er fair

Anonym skriver:

mange af disse ting ved ejg godt, men derfor er det svært at forholde sig til.....

ja undskyld mig men føler sgu jeg pludselig skal sidde og undskylde for hendes tyranni bare fordi hun har borderline, man har stadig selv et ansvar, uanset hvor syg man er. Jeg ved godt mange ting kan hun ikke helt gøre for, men der er stadig grænser, og ja føler sgu at jeg igen igen skal forsvare mig, fordi det er hende som har en persoblighedsforstyrrelse

Jeg synes ikke det er fair

Indlægget var ikke til dig, men til den, som mente, at borderline piger "bare kunne tage sig sammen" ...eller noget i den stil.

KaMa skriver:

Indlægget var ikke til dig, men til den, som mente, at borderline piger "bare kunne tage sig sammen" ...eller noget i den stil.

det er okay, er nok også bare så følsom med det her område, da det hele er følelser blandet ind i det, jeg betaler bøden samtidig med jeg er bekymret for den lille ny, som jeg frygter må bøde lige som jeg. Synes bare dte er så frygtelig en situation, jeg slet ikke kan løse eller overskue

Anonym skriver:

Hej Allesammen

Skriver som anonym da det er meget følsomt emne og ikke vil genkendes.

Har et nær familiemedlem, som er gravid, og er ikke så langt fra terminen. (er vist 1-2 mdr til)

Denne kommende mor har haft svært ved at blive gravid og været i behandling for barnløshed grundet pco men blev hurtigt gravid og det lykkedes også at hun ikke aborterede(før blev hun gravid men aborterede indenfor de første 6-7 uger, skete en 2-3 gange)

først nu er hun begyndt at overveje at male værelset og kigge babytøj. hun har udtalt jeg ikke måtte få børn før hende da det er hendes tur.

Hun er enormt manipulerende og på den måde meget destruktiv hvis hun har set sig ond på en, men på den manipulerende måde, at man ikke er i tvivl om hvad hun har gang i, men formår at gøre det på en måde så andre ik lægger mærke tild et på(hun kan snøre dem nemt da de ikke ved noget om borderline)

Jeg frygter desværre for deres kommende barn og har da også købt en gave, men hører aldrig fra hende, så hvorfor nager alt det her mig så, måske alle de skuffelser og følelser der ligger, da vi før var tætte, eller er det kun den frygt for barnet man har i abghånden, hun er meget sygdomskrævende og kræver generelt meget opmærksomhed, og kan splitte hele familien eller den imod en hvis amn ikke gør som det passer hende.

holder sundhedsplejersker øje med den slags, eller ved de ikke hvilke sygdomme moderen har? ved de overhovedet noget om psykiske sygdomme så hun ikke kan manipulere sig ud af det ved besøgene, for frygter lidt for barnet i det her tilfælde, specielt når hun slet ikke kan forstå hun overhovedet er gravid, og ikke engang kan klare andre får de samme glæder som hende.

nogle der kender til borderlinere med babyer/børn

Jeg syntes det virker vildt, at hun har så meget magt i jeres familie, at hun kan styrre de andre, så de ikke kommer med til noget du holder, hvis hun har set sig sur på dig.

Jeg tror jeg ville tage en snak med de mennesker, der bakker ud, efter de har tilmeldt sig, og få af vide, hvad det er der er grunden til dette, hvad de har fået af vide, siden de bakker ud.

Det kunne også tyde på, at de andre i familien , måske ikke ønsker at gøre noget som skulle få den i dårligt uføre hos hende, da de har set hvad det kan føre til, og de ikke orker dette, og derofr spille med på hendes spil, for lige som at få fred, ja jeg ved jo ikke om det er sådan det hænger sammen, men det var et bud.

Jeg tror du skal indse, at du ikke kan hjælpe et menneske der ikke ønsker hjælp, det jo hendes liv, og hendes valg, så bare støt hende som du også har gjort hele tiden, så godt du nu kan, og ønsker.

Jeg kan godt forstå du ikke syntes det er sjovt, at det skal gå ud over dig, og at du skal være syndebukken, så du kunne jo indimellem, spille med på hendes spil, så du på den måde, holdt dig gode venner med hende, og dermed også fik fred, ved ikke om det var en mulighed for dig ?

Ja det var lige hvad jeg havde, håber du kunne bruge det til noget

mvh Michael

angelmom skriver:

en omgang sludere, man vælger selv om ens sygdom skal styr ens liv,eller ej!!

mange bliver desværre osse fejl diganoserede, fordi i det øjeblik vi ikke fedte ind i mængden er vi forstyrret af en eller anden grad..

Jeg er fejl diganoserede og det har jeg 4 psykiaters ord på!!

Jeg undgår folk som har valgt at deres psykisk sygdom skal være deres identiet og skal styre deres liv, for jeg gider ikke at høre på deres ynk længere!!

Jeg har et usynligt handicap i hjernen, pga et uheld for 12 år siden jge har valgt at det ikke skal styre mit liv, så derfor ved kun lige mine to nære veninder samt min kæreste samt min familie, hvad det er for et handicap som jeg skal leve med resten af mit liv, ikke engang min egen søn ved det..

Men desværre er det tit og oftes sådan at når den enkelte ikke selv har oplevet at blive åndet i nakken pga. den ene af sine forældre eller begge er dysfunktionel, så ånder de sociale myndigheder en i nakken.. man skal dog lige huske at vi alle sammen er en del af det danske system fra den dag vi bliver udstyret med et dansk cpr nr.

også er der forskelligt fra kommune til kommune og region til region og fra psykiater til psykiater hvordan diveres behandlings tilbud og former er..

( lige pt. et område jeg ved en masse om så er det psykisk sygdomme og den danske psykiatri og behandlings formerne, samtaler terapierne samt den medicinske)

Jeg har faktisk nogle rigtig gode venner som rent faktisk har psykiske sygdomme, men har et funktionelt liv med familie og job og uddannelser, man kan ikke se eller høre på dem at de har disse her diganoser, fordi de har valgt at det ikke skal styre deres liv!!Men man kan godt være en udmærket mor faktisk til tider en bedre mor når man har en psykisk sygdom, f.eks en af mine allebedste veninder har en psykisk sygdom, men jobber i dag som familie vejleder, og har en datter med et handicap ( usynligt) også er hun osse alene mor, man aner ikke hun har den sygdom fordi det er ikke noget hun skilter med!!

Da jeg blev syg af stress og stod alene med en dreng og udviklet en fødels deprassion, gik jeg i en trance ligne tilstand og kun koncenterede sig om min søn og jeg!! Jeg blev så helbredet uden brugen af lykkepiller..

Jeg lever efter en livsfilsofi som hedder " man kan hvad man vil!"

 

undskyld mig men bliver lidt harm, det kan godt være man ikke selv vælger om en sygedom skal afgøre ens liv men det har fandme meget at sige, der er mange ting jeg ikke kan overskue og det er ikke noget med medynk at gøre, men at sådan har jeg det rent faktisk. jeg tror mange ville bukke under for 15 års psykisk og fysisk terror. man ved som aldrig hvad der står bag den enklte og det kan godt være du er fejl. dia. men derfor er det jo ikke ensbetydende med at halv delene af dk befolkning er det..

feks i min sag har der været 3 psykiater, 2 psykolog, og speciliast i borderline, samt manio depressiv. og ingen af dem har været uenige.

jeg synes ikke man kan være bekendt at sige det er ynk det man kommer med når man er syg, for det er fandme hårdt at sku tænke over hver eneste krumme i ens liv og være så hæmmede.

tror du ikke at jeg ville have en udd for mine børns skyld? tror du ikke jeg godt gad stå op til et job hver dag, og overskue min hverdag.! 

-jo det gad jeg, men ikke hvis det skal være på bekostning at min familie og ryge endnu længere ned pga et nyt nederlag.

men hvis du ikke giver vores ynk hvorfor kommer du så selv med noget i dit indlæg.

det er jo tydeligvis en beretning om du ikke kender en med den svære diagnose for den er ikke nem at leve med og HUSK at TÆNK på hvad der står bag ved hver enklte sag

Shibby skriver:

Flot svaret June (:

Ikke mange tør stå ved deres sygdom eller svagheder. Slet ikke når man er kendt fra tv og ved der sidder journalister og kigger med i håbet om en god historie. Men dig..Du er bare ærlig..Me like ^^ Håber den anonyme kunne se mere objektivt på tingene efter dine indlæg. Hvem ved. Måske har du gjort en forskel ^^

tak tak søde kath.. jeg tror nu ikke jeg er så "kendt" at de gider udgive det, og hvis de gør så lad dem, jeg er ikke bange for at stå ved det.

KaMa skriver:

Jeg forholder mig kun til dine første to linier: Borderline er ikke en psykisk sygdom, som i en "tilvalgs" ting. Borderline ER EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE! Dvs den er så filtreret dybt ind i ens person, så ikke lige til at styre, som du hentyder til. Af samme årsag kan man ikke medicinere sig ud af forstyrrelsen. Man kan symptombehandle. Skal man ændre sin tilstand, så kræver det ÅR MED INTENSIV TERAPI. Fx dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der lærer man helt fra bunden af, at ændre nogle tanker og lære nye måder at handle på. Ganske enkelt er en del af terapien ren undervisning i at være et normalt menneske. Dét skal der desværre til for nogle af de stakkels piger, som er blevet forbandet med den personlighedsforstyrrelse. Behandling der først kan begynde, når man har erkendt man har et problem. Det er meget svært med sygdomserkendelse, når forstyrrelsen sidder i personligheden.

hvor er jeg glad for det indlæg.. du skrev det jeg ikke kunne

Anonym skriver:

 

mange af disse ting ved ejg godt, men derfor er det svært at forholde sig til.....

ja undskyld mig men føler sgu jeg pludselig skal sidde og undskylde for hendes tyranni bare fordi hun har borderline, man har stadig selv et ansvar, uanset hvor syg man er. Jeg ved godt mange ting kan hun ikke helt gøre for, men der er stadig grænser, og ja føler sgu at jeg igen igen skal forsvare mig, fordi det er hende som har en persoblighedsforstyrrelse

Jeg synes ikke det er fair

vi siger ikke du skal undskylde. men at sådan er mange af os med den diagnose og kan man ikke klarer det så må man melde sig ud af det system andet er der ikke at gøre når du er så påvirket af det og begynd på dit eget liv i stedet for at tænke på hende 

Nu har jeg ikke siddet og læst alle indlæggene igennem, for der er mange og de er laaange..

Men synes ikke der står noget om, hvilken type borderline det er? Der er jo stor forskel på borderline patienter.. Og om der er andet i..

Jeg har selv diagnosen skizotypisk borderline, og har haft den i mange år..

"Hvis man har en skizotypisk sindslidelse har man tendens til at isolere sig socialt. Man er tilbøjelig til at fejltolke andre, man er mistroisk, man har aparte ideer, og man kan have en tendens til at tro på overnaturlige eller magiske fænomener.
De personlighedstræk man har, hvis man har en skizotypisk sindslidelse, er i virkeligheden de samme som hvis man har skizofreni. Forskellen er, at man ikke opfylder de øvrige betingelser for at have skizofreni"

Så jeg kender ikke til det at være manipulerende osv.. Jeg er mere bare "underlig" i tankegang and so..

Og jeg har sgu været ked af når folk er kommet med jeg er så psykisk syg jeg ikke er egnet til at have børn. Psykisk sydom er et tabuemne, og har man ikke ordentlig kendskab til hvilken diagnose det præcis er, og hvad den indebærer, så KAN det være svært at tackle en person med en psykisk diagnose.

Da min søns far gik fra mig, der brugte han også det psykiske og det gør han STADIG!

Jeg vil ikke sige min søn "reddede" mig, men han ændrede meget.. Der var der pludselig en mere der skulle tages hensyn til, og han er ALTID kommet i første række.. Og efter han er kommet til, så er jeg blevet så rask at jeg hverken går i terapi hos psykiater længere, eller får medicin af nogen art. Diagnosen vil altid bestå, men jeg er så rask som man kan være.. Selvfølgelig har jeg stadig en underlig tankegang til tider, men det har ALDRIG påvirket min søn.

Min søn er nu delebarn.. Og uanset hvor meget hans far kæfter op om det er forkert fordi jeg har en diagnose, så kan omverdenen se at jeg først og fremmest fungere som FORÆLDER og ikke en psykisk syg

Selve diagnosen siger meget, så undersøg hvilken type det er.. Undersøg hvad det indebærer, og tag den langsomt derfra, for vi borderlinere tackler ting forskelligt..

"Lidelsen er pt. ved at blive reklaccificeret, da fagkundskaben hælder mere og mere til, at borderline personlighedsforstyrrelse er en form for forsinket Post Traumatisk Stress Syndrom (DPTSS), eller Forsinket Belastnings Stress Syndrom eller belastningspsykose."

Borderline skyldes jo oftest det livet har budt på, og i de fleste tilfælde, så kan man vokse fra det..

Tjuls skriver:

Nu har jeg ikke siddet og læst alle indlæggene igennem, for der er mange og de er laaange..

Men synes ikke der står noget om, hvilken type borderline det er? Der er jo stor forskel på borderline patienter.. Og om der er andet i..

Jeg har selv diagnosen skizotypisk borderline, og har haft den i mange år..

"Hvis man har en skizotypisk sindslidelse har man tendens til at isolere sig socialt. Man er tilbøjelig til at fejltolke andre, man er mistroisk, man har aparte ideer, og man kan have en tendens til at tro på overnaturlige eller magiske fænomener.
De personlighedstræk man har, hvis man har en skizotypisk sindslidelse, er i virkeligheden de samme som hvis man har skizofreni. Forskellen er, at man ikke opfylder de øvrige betingelser for at have skizofreni"

Så jeg kender ikke til det at være manipulerende osv.. Jeg er mere bare "underlig" i tankegang and so..

Og jeg har sgu været ked af når folk er kommet med jeg er så psykisk syg jeg ikke er egnet til at have børn. Psykisk sydom er et tabuemne, og har man ikke ordentlig kendskab til hvilken diagnose det præcis er, og hvad den indebærer, så KAN det være svært at tackle en person med en psykisk diagnose.

Da min søns far gik fra mig, der brugte han også det psykiske og det gør han STADIG!

Jeg vil ikke sige min søn "reddede" mig, men han ændrede meget.. Der var der pludselig en mere der skulle tages hensyn til, og han er ALTID kommet i første række.. Og efter han er kommet til, så er jeg blevet så rask at jeg hverken går i terapi hos psykiater længere, eller får medicin af nogen art. Diagnosen vil altid bestå, men jeg er så rask som man kan være.. Selvfølgelig har jeg stadig en underlig tankegang til tider, men det har ALDRIG påvirket min søn.

Min søn er nu delebarn.. Og uanset hvor meget hans far kæfter op om det er forkert fordi jeg har en diagnose, så kan omverdenen se at jeg først og fremmest fungere som FORÆLDER og ikke en psykisk syg

Selve diagnosen siger meget, så undersøg hvilken type det er.. Undersøg hvad det indebærer, og tag den langsomt derfra, for vi borderlinere tackler ting forskelligt..

"Lidelsen er pt. ved at blive reklaccificeret, da fagkundskaben hælder mere og mere til, at borderline personlighedsforstyrrelse er en form for forsinket Post Traumatisk Stress Syndrom (DPTSS), eller Forsinket Belastnings Stress Syndrom eller belastningspsykose."

Borderline skyldes jo oftest det livet har budt på, og i de fleste tilfælde, så kan man vokse fra det..

jeg kan kun give dig ret, børn gør noget ved en, jeg tænker heller ikke som jeg gjorde før i tiden somme tider kan jeg tage mig selv i at tænke på alt det jeg kunne men så hov det jeg ikke da jeg jo har børn, og min psykiater siger at mine børn er dem der redder mig, de gør at jeg ikke altid tænker på mig selv men også tænker på mine piger..