Gravid og Borderline

Anonym skriver:

jeg lige pointere jeg ikke tror barnet lider svigt pga gudmor valget, men jeg frygtede det, da hun er utrolig manipulerende, og den måde hun er på onkring andre, og den måde hun skaber splid på, det er rigtig svært at forklare, og ved jo godt at der ikke er to borderlinetilfælde som er ens, men ja var jo generelt bare bekymret, men selvfølgelig er der også en masse problematikker for mig, men disse to er jo hver sin ting.

jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan hun er. da jeg selv kan være sådan nogen gange dog ikke så heftigt jeg lukker mig bare inde i mig selv.

hun er nok også misundlig over at du er rask og der kan lægge nogen vigtige faktore med at hun så måske vil styre dig.

 

angelmom skriver:

jeg ved osse lidt omkring borderliner.. man kan som mange herinde osse siger sagtens være en god mor selvom at man er borderliner.. men det kommer så osse meget an på om den enkelte person som har den diganose rent faktisk har valgt at den ikke skal styre deres liv! hvis det enkelte person har valgt at ligge sin identiet i den diganose så hjælper terapi eller lykkepiller noget..

og vedr. behandling og synspunkt på mødre med borderliner er meget forskelligt fra kommune til kommune, og hvor meget den enkelte sundhedsplejske egentligt ved omkring psykiske sygdomme..Og ja man kan godt voske sig fra det!
jeg er fejl diganoserede og det har fået min egen teraputs pis i kog, jeg gik hos hende igennem 3 år for at så min barndom i øjene, da jeg er datter af en psykotisk manio deprassiv mor, og fik faktisk stemplet her for nogle år siden, det tog en børne psykolog og en pædagog at komme frem til den konklussion, men selvom at jeg har 4 psykiater som modsiger dem..Så har jeg stadigtvæk de sociale myndigheder til at ånde mig i nakken!!

Men der er mange fordomme omkring diveres psykiske syge, men med det rette værktøj så kan man udemærket godt fungere funktionelt..

jeg har bare tit og oftes oplevet især kvinder ligge hele deres identiet i den diganose de nu engang har fået stilt,også kan de som debatten/oplægget starter med være opslidene og krævene og manipulerene, og det slider på deres venskabs kred og familie, og i sidste ende mister de osse kontakten, og det kan både koste dem deres ægteskab samt deres forældre myndighed over deres børn..

undskyld mig, men vælger ikke selv at lægge ens identitet i ens sygedom, ens sygedom gør til den man er. nogen dage er jeg meget vag som en der virkelig er dødsyg og bare lægger andre dage har jeg det ok og andre helt oppe i det røde felt..

jeg kan være pisse irreterende, for meget ærlig, manipulerende hvis jeg kan få lov, træls, sur,ked af det, sort/hvid seende. og meget meget mere, jeg kan ikke selv vælge om jeg vil have en god dag påtrods af lykkepiller osv. men jeg har fundet en ting som er godt for mig som er ridning og det gør mig glad derfor bruger jeg meget tid ved min hest da det giver mig lidt overskud.

det er med at lærer sig selv at kende, jeg har selv langt endnu, det ved jeg..

det kan godt være jeg kan skrive så godt om mig selv pt men i morgen ser jeg måske mere træls på det og orker ikke at skrive noget, men igen det er hvordan den dag den starter man har,

jeg kan ikke kigge mig selv i spejlet og sige idag skal være en god dag, jeg tager ikke sådanne ting seriøst.

jeg er dog ikke startet behandling endnu, men skal det inden længe. men jeg render på dagbehandlingscenter i hjørring.

i min kommune ser man feks ok på psykisk syge det kommer self an på hvordan man er for sine børn, men har aldrig haft en kommune i nakken selvom jeg nogen gange har taget nogen dumme valg i mit liv som kan give bagslag. men for pokker vi er jo første gangs forældre, jeg er ung og jeg skal prøve nogen ting så kan jo ikke give sygedommen hele skylden men jeg har valgt min sundhedssplejerske skal komme her når jeg har behov og ringer til hende fordi jeg måske lige har behov for en snak, jeg beder om hjælpen tager i mod den, og hun ser mig med børnene osv så jeg har mit på det rene det er det vigtigste for mig.

en del af min sygedom bunder også i at jeg vil så pokkers gerne være så perfekt over for børnene og det bliver jo til skuffelser indimellem da jeg har sat mig nogen ting for feks en tur i zoo hvor børnene måske lige har en træls dag og inderst inde gør jeg det jo i en god gernning men føler mig såret.

der er mange måder at tackle sin sygedom på, men igen ja der er flere typer men jeg har den svære grad af det og jeg kan godt have god indsigt i mit liv. men det er bare ikke altid jeg vil stå ved det

så man kan være syg og holde kommunen uden for døren

men ja der er nogen kommuner der mener andet, det siger jeg ikke. men tror også det er efter hvor samarbejdsvillig man er og selv tager intativ  til hjælp

Flot svaret June (:

Ikke mange tør stå ved deres sygdom eller svagheder. Slet ikke når man er kendt fra tv og ved der sidder journalister og kigger med i håbet om en god historie. Men dig..Du er bare ærlig..Me like ^^ Håber den anonyme kunne se mere objektivt på tingene efter dine indlæg. Hvem ved. Måske har du gjort en forskel ^^

Jeg er bodrliner og mor. Da jeg var gravid blev der holdt øje med hvordan jeg klarede alting derhjemme og hvordan mit humør gik. Da jeg havde født skulle jeg blive inde på hospitalet i 7 dage til obs for at sikre at jeg havde styr på det hele. Da så jeg kom hjem kom der en bostøtte og besøgte mig, en sundhedsplejeske og så skulle jeg komme i mødrehjælpen 1 gang om ugen. Nu er min søn 1 år gamel og der er ikke noget obs længere. Jeg har det bedre end nogensinde.

Hej.... har ikke lige læst de andre svar, men vil bare sige at du kan være tryg ved, at sundhedsplejersken har fokus på hendes psykiske tilstand også. En sundhedsplejerske er uddannet sygeplejerske og har dermed også eksamen i psykiske sygdomme og har arbejdet med psykisk syge under hendes uddannelse.

Men jeg tænker lidt... hvis hun har denne diagnose, er hun så ikke i kontakt med en psikiater eller lignende... så er der jo fokus på at hun har sygdommen og nu skal have barn.

Mvh Anne - psykiatrisk sygeplejerske

en omgang sludere, man vælger selv om ens sygdom skal styr ens liv,eller ej!!

mange bliver desværre osse fejl diganoserede, fordi i det øjeblik vi ikke fedte ind i mængden er vi forstyrret af en eller anden grad..

Jeg er fejl diganoserede og det har jeg 4 psykiaters ord på!!

Jeg undgår folk som har valgt at deres psykisk sygdom skal være deres identiet og skal styre deres liv, for jeg gider ikke at høre på deres ynk længere!!

Jeg har et usynligt handicap i hjernen, pga et uheld for 12 år siden jge har valgt at det ikke skal styre mit liv, så derfor ved kun lige mine to nære veninder samt min kæreste samt min familie, hvad det er for et handicap som jeg skal leve med resten af mit liv, ikke engang min egen søn ved det..

Men desværre er det tit og oftes sådan at når den enkelte ikke selv har oplevet at blive åndet i nakken pga. den ene af sine forældre eller begge er dysfunktionel, så ånder de sociale myndigheder en i nakken.. man skal dog lige huske at vi alle sammen er en del af det danske system fra den dag vi bliver udstyret med et dansk cpr nr.

også er der forskelligt fra kommune til kommune og region til region og fra psykiater til psykiater hvordan diveres behandlings tilbud og former er..

( lige pt. et område jeg ved en masse om så er det psykisk sygdomme og den danske psykiatri og behandlings formerne, samtaler terapierne samt den medicinske)

Jeg har faktisk nogle rigtig gode venner som rent faktisk har psykiske sygdomme, men har et funktionelt liv med familie og job og uddannelser, man kan ikke se eller høre på dem at de har disse her diganoser, fordi de har valgt at det ikke skal styre deres liv!!Men man kan godt være en udmærket mor faktisk til tider en bedre mor når man har en psykisk sygdom, f.eks en af mine allebedste veninder har en psykisk sygdom, men jobber i dag som familie vejleder, og har en datter med et handicap ( usynligt) også er hun osse alene mor, man aner ikke hun har den sygdom fordi det er ikke noget hun skilter med!!

Da jeg blev syg af stress og stod alene med en dreng og udviklet en fødels deprassion, gik jeg i en trance ligne tilstand og kun koncenterede sig om min søn og jeg!! Jeg blev så helbredet uden brugen af lykkepiller..

Jeg lever efter en livsfilsofi som hedder " man kan hvad man vil!"

 

Shibby skriver:

Flot svaret June (:

Ikke mange tør stå ved deres sygdom eller svagheder. Slet ikke når man er kendt fra tv og ved der sidder journalister og kigger med i håbet om en god historie. Men dig..Du er bare ærlig..Me like ^^ Håber den anonyme kunne se mere objektivt på tingene efter dine indlæg. Hvem ved. Måske har du gjort en forskel ^^

vil da gerne lige ha forklaret den med at se objectivt på det, det er jo ret svært, når det er ens tætte familiemedlem, hvor man længe har været tålmodig, ja i mange år, sagt nåh ja, og prøvet at være overbærende, specielt fordi man ved, en diskusion kan ende helt ude i hampen, og det er bedst at snakke en anden dag, men mange af de ting personen har sjort mod mig, har bestemt ikke gjort det nemmere, kan ikke skrive alle de konkrete eksempler, af frygt for at blive genkendt, men personen har desideret bedt andre familie medlemmer vælge mellem mig og hende, de der ikke ville vælge mig fra, blev hun sur på, men holdte kontakten, og fortsatte med at stille mig i dårligt lys, og sig selv som frelseren/helgen, bla ved at give modstridende råd, råd der fagligt var forkerte, hun vidste det godt, for gjorde det modsatte selv,og enkelte gange prøvede at rådføre mig korrekt, som om jeg intet vidste, og bagefter fik det til at lyde foran familien, somom hun lige havde reddet det hele.

så ja jeg prøver at se objectivt, kan jeg sagtens ved veninder eller andre med borderline, men når det er så tæt på, og man bliver behandlet som man gør, kan det måske være en kende svært, og nu er borderline jo ikke en diagnpose hvor man kan sige man så er præcist sådan, der er jo forskellige grene, og og som jeg sagde tidligere er der ikke en borderline patiant der er ens

Anne85 skriver:

Hej.... har ikke lige læst de andre svar, men vil bare sige at du kan være tryg ved, at sundhedsplejersken har fokus på hendes psykiske tilstand også. En sundhedsplejerske er uddannet sygeplejerske og har dermed også eksamen i psykiske sygdomme og har arbejdet med psykisk syge under hendes uddannelse.

Men jeg tænker lidt... hvis hun har denne diagnose, er hun så ikke i kontakt med en psikiater eller lignende... så er der jo fokus på at hun har sygdommen og nu skal have barn.

Mvh Anne - psykiatrisk sygeplejerske

desværre nej, i vores kommune/område, er der meget lidt fokus på borderline, de forskellige områder i landet, har jo nogle specialer, og borderline er et af dem som de ikke kender så god til her, hun gik i noget støttegruppe, samtaleterapi halløj i en organg, men kort efter stoppede hun, efter hun i sin tid fik sin pension, har hun ikke haft kontakt til psykiatrisk afdeling, selvom hun før var tilknyttet der og dagspatient

angelmom skriver:

en omgang sludere, man vælger selv om ens sygdom skal styr ens liv,eller ej!!

mange bliver desværre osse fejl diganoserede, fordi i det øjeblik vi ikke fedte ind i mængden er vi forstyrret af en eller anden grad..

Jeg er fejl diganoserede og det har jeg 4 psykiaters ord på!!

Jeg undgår folk som har valgt at deres psykisk sygdom skal være deres identiet og skal styre deres liv, for jeg gider ikke at høre på deres ynk længere!!

Jeg har et usynligt handicap i hjernen, pga et uheld for 12 år siden jge har valgt at det ikke skal styre mit liv, så derfor ved kun lige mine to nære veninder samt min kæreste samt min familie, hvad det er for et handicap som jeg skal leve med resten af mit liv, ikke engang min egen søn ved det..

Men desværre er det tit og oftes sådan at når den enkelte ikke selv har oplevet at blive åndet i nakken pga. den ene af sine forældre eller begge er dysfunktionel, så ånder de sociale myndigheder en i nakken.. man skal dog lige huske at vi alle sammen er en del af det danske system fra den dag vi bliver udstyret med et dansk cpr nr.

også er der forskelligt fra kommune til kommune og region til region og fra psykiater til psykiater hvordan diveres behandlings tilbud og former er..

( lige pt. et område jeg ved en masse om så er det psykisk sygdomme og den danske psykiatri og behandlings formerne, samtaler terapierne samt den medicinske)

Jeg har faktisk nogle rigtig gode venner som rent faktisk har psykiske sygdomme, men har et funktionelt liv med familie og job og uddannelser, man kan ikke se eller høre på dem at de har disse her diganoser, fordi de har valgt at det ikke skal styre deres liv!!Men man kan godt være en udmærket mor faktisk til tider en bedre mor når man har en psykisk sygdom, f.eks en af mine allebedste veninder har en psykisk sygdom, men jobber i dag som familie vejleder, og har en datter med et handicap ( usynligt) også er hun osse alene mor, man aner ikke hun har den sygdom fordi det er ikke noget hun skilter med!!

Da jeg blev syg af stress og stod alene med en dreng og udviklet en fødels deprassion, gik jeg i en trance ligne tilstand og kun koncenterede sig om min søn og jeg!! Jeg blev så helbredet uden brugen af lykkepiller..

Jeg lever efter en livsfilsofi som hedder " man kan hvad man vil!"

 

jeg er delvis enig, nogle ting kan godt gøre man ikke kan 100% som man vil, men man kan dælme meget hen af vejen, man er også selv medstemmente til hvor meget man pisse på andre mennesker(undskyld udtrykket) jeg har selv fysiske handicaps, men lever et næsten helt normalt liv, selvfølgelig en smule begrænset, men ja jeg vil heller ikke lade det sture, men jeg kontrollerer selv, bla ved hjælp af at jeg passer på mig selv, og gør hvad der er bedst, og lytter efter min krop, så kan jeg 100% mere end hvis jeg bare lod stå til, man kan meget selv også.

men netop derfor synes jeg jo også der er grænser hvad man skal finde sig i, men samtidig blev jeg også nærvøs for det lille barn, pga netop den nære familiemedlems måde at behandle andre på, og det er stort set en af vores fælles nære familiemedlem, som har taget over hjemme hos dem, da hendes mand ikke hjælper det store, hun spiller utrolig meget på sygdom, og som undskyldning, og synes jo det er lidt skræmmende at det fælles nære medlem af familien, stort set har taget over, men ikke gør dte den ½ time hvor sundhedsplejersken er der, for der vil hun være alene med hende, så hun kn vise hvor perfekt hun klarer det, selvom det et det fælles nære medlem, der inden lige har klaret det meste

angelmom skriver:

<p> en omgang sludere, man vælger selv om ens sygdom skal styr ens liv,eller ej!!</p><p> mange bliver desværre osse fejl diganoserede, fordi i det øjeblik vi ikke fedte ind i mængden er vi forstyrret af en eller anden grad..</p><p> Jeg er fejl diganoserede og det har jeg 4 psykiaters ord på!!</p><p> Jeg undgår folk som har valgt at deres psykisk sygdom skal være deres identiet og skal styre deres liv, for jeg gider ikke at høre på deres ynk længere!!</p><p> Jeg har et usynligt handicap i hjernen, pga et uheld for 12 år siden jge har valgt at det ikke skal styre mit liv, så derfor ved kun lige mine to nære veninder samt min kæreste samt min familie, hvad det er for et handicap som jeg skal leve med resten af mit liv, ikke engang min egen søn ved det..</p><p> Men desværre er det tit og oftes sådan at når den enkelte ikke selv har oplevet at blive åndet i nakken pga. den ene af sine forældre eller begge er dysfunktionel, så ånder de sociale myndigheder en i nakken.. man skal dog lige huske at vi alle sammen er en del af det danske system fra den dag vi bliver udstyret med et dansk cpr nr.</p><p> også er der forskelligt fra kommune til kommune og region til region og fra psykiater til psykiater hvordan diveres behandlings tilbud og former er..</p><p> ( lige pt. et område jeg ved en masse om så er det psykisk sygdomme og den danske psykiatri og behandlings formerne, samtaler terapierne samt den medicinske)</p><p> Jeg har faktisk nogle rigtig gode venner som rent faktisk har psykiske sygdomme, men har et funktionelt liv med familie og job og uddannelser, man kan ikke se eller høre på dem at de har disse her diganoser, fordi de har valgt at det ikke skal styre deres liv!!Men man kan godt være en udmærket mor faktisk til tider en bedre mor når man har en psykisk sygdom, f.eks en af mine allebedste veninder har en psykisk sygdom, men jobber i dag som familie vejleder, og har en datter med et handicap ( usynligt) også er hun osse alene mor, man aner ikke hun har den sygdom fordi det er ikke noget hun skilter med!!</p><p> Da jeg blev syg af stress og stod alene med en dreng og udviklet en fødels deprassion, gik jeg i en trance ligne tilstand og kun koncenterede sig om min søn og jeg!! Jeg blev så helbredet uden brugen af lykkepiller..</p><p> Jeg lever efter en livsfilsofi som hedder &quot; man kan hvad man vil!&quot;</p><p> &nbsp;</p>

Jeg forholder mig kun til dine første to linier: Borderline er ikke en psykisk sygdom, som i en "tilvalgs" ting. Borderline ER EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE! Dvs den er så filtreret dybt ind i ens person, så ikke lige til at styre, som du hentyder til. Af samme årsag kan man ikke medicinere sig ud af forstyrrelsen. Man kan symptombehandle. Skal man ændre sin tilstand, så kræver det ÅR MED INTENSIV TERAPI. Fx dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der lærer man helt fra bunden af, at ændre nogle tanker og lære nye måder at handle på. Ganske enkelt er en del af terapien ren undervisning i at være et normalt menneske. Dét skal der desværre til for nogle af de stakkels piger, som er blevet forbandet med den personlighedsforstyrrelse. Behandling der først kan begynde, når man har erkendt man har et problem. Det er meget svært med sygdomserkendelse, når forstyrrelsen sidder i personligheden.