Og hvad nu hvis man bare ikke har lyst?

Ansemusen skriver:

Nogle kvinder har jo desværre været udsat for overgreb, og har derfor ikke lyst til/kan ikke amme! Gudskelov gælder det ikke mig og jeg føler med dem som har været det igennem! Men jeg har det selv indimellem sådan at mine bryster bare slet ikke skal berøres, så får jeg det dårligt, mens kys og kærtegn andre gange (som oftest) er meget kærkomment! Hvis jeg får det skidt med amning, hvilket jeg virkelig virkelig ikke håber, vil smadder gerne amme, så vil jeg ikke blive ved med at prøve, hvis jeg virkelig får det skidt! Men håber meget at det bliver en helt naturlig ting for mig. Men ellers er udmalkning altså lige så godt for barnet, da det jo er samme næring. JM til sidste forældreaften sagde, at nærheden er den samme med flaske som bryst. Og at hvis man hverken kan/vil amme eller malke ud, så bliver børn også sunde og raske på erstatning!

Jeg sluttede af med at skrive at jeg ikke håbede det blev taget som et angrib - jeg gav bare min mening om emnet...

Jeg kan godt forstå dem der, desværre, er blevet udsat for overgreb mm., ikke vil amme, hvis det får dem til at tænke tilbage/får det skidt af det! Men det sagde trådstarter ikke noget om...

Sabrina17 skriver:

Jeg sluttede af med at skrive at jeg ikke håbede det blev taget som et angrib - jeg gav bare min mening om emnet...

Jeg kan godt forstå dem der, desværre, er blevet udsat for overgreb mm., ikke vil amme, hvis det får dem til at tænke tilbage/får det skidt af det! Men det sagde trådstarter ikke noget om...

Jeg tog det ikke som et overgreb  Ville mere bare prøve at forklare, at der kan være flere grunde til at man kan have det sådan mht. amning, idet du skrev at du ikke forstod det! Ofte er det jo svært at sætte sig ind i andres følelser, hvis man ikke selv kender til dem. Og jeg synes selv at amning er at foretrække´og vil meget gerne selv amme! Men synes samtidig det er synd for dem der ikke vil/kan, at der ofte bliver set skævt til dem! Det er så nemt at dømme når man ikke selv har været der (dette ikke henvendt til dig, men til folk og systemet generelt udfra hvad jeg har hørt fra andre kvinder).

Sabrina17 skriver:

Jeg må desværre sige at jeg ikke forstår hvordan man kan fravælge amning.... Jeg glææææder mig utrolig meget til at få lov til at amme og det må da være den mest fantastiske følelse! Det er hygge-tid med ens barn og det ville jeg ikke undvære... Jeg ville blive så ulykkelig hvis jeg ikke kan amme 7,9,13 bank bank bank...

Jeg kan forstå, hvis man vælger det fra EFTER man har prøvet i noget tid og det bare ikke lykkedes eller det gør hamrende ondt mm., men hvis man fravælger det fra starten, uden at have prøvet det (Og jeg mener ikke at have prøvet det med et andet barn ) dét forstår jeg ikke...

Så jeg er nok en af "de dumme" Jeg mener bare det er det mest naturligste i hele verdenen OG der er en grund til kvinder har bryster og mænd ikke har...

Jeps, min mening er at man skal amme hvis man har mulighed for det - hvis det ikke fungere, er jeg 100% foreståelig! (Men jeg synes man skal prøve først!)

Sabrina, som håber dette ikke tages som et angrib, for det er ikke min mening!

Jeg ser det overhovedet ikke som et angreb  Og for din skyld håber jeg at amningen fungere, når du så gerne vil. Men nu har jeg prøvet det (ikke så længe, men alligevel) og det var ikke det store sus.

Jeg kunne bare ikke lide det fysiske - hvis det giver mening

Jeanne skriver:

Jeg venter nr 2 til juli, og skal åbenbart til at tage stillig til amning allerede nu - ifølge min jm. Efter den første fik jeg amningen nogenlunde i gang inden jeg blev nødt til at stoppe, men jeg brød mig virkelig ikke om det. Følelsen af mælken der kommer ud af brystet gav mig kryb, så jeg havde faktisk ikke tænkt mig at amme denne gang.

Men så er det jeg tænker på alle de dunk jeg vil få i hovedet med den udmelding - så nu spørger jeg jer tøser om hvordan jeg lige skal få tacklet det uden at få træls respons? For jeg kunne virkelig virkelig ikke lide det.

Jeg forstår så absolut ikke hvorfor din jordemoder skal have at vide om du vil amme eller ej. Min jordemoder spurgte slet ikke ind til det overhovedet.

Personligt er jeg af den mening at amning er det mest naturlige og det sundeste valg for baby. Derudover er det nemt og bekvemt tilligemed.

Men til sagen... Hvis du har det dårligt med at amme, så lad være. Baby kan også med det samme mærke, hvis mor er psykisk ustabil, så hellere en glad mor med MME end en ustabil mor med MM

K.h. Linda

Linda2009 skriver:

Jeg forstår så absolut ikke hvorfor din jordemoder skal have at vide om du vil amme eller ej. Min jordemoder spurgte slet ikke ind til det overhovedet.

Personligt er jeg af den mening at amning er det mest naturlige og det sundeste valg for baby. Derudover er det nemt og bekvemt tilligemed.

Men til sagen... Hvis du har det dårligt med at amme, så lad være. Baby kan også med det samme mærke, hvis mor er psykisk ustabil, så hellere en glad mor med MME end en ustabil mor med MM

K.h. Linda

Jeg gikk spørgsmålet allerede ved første besøg, og sagde at jeg ikke havde bestemt mig endnu. Svaret var at så skulle jeg tænke over det til næste gang

Jeanne skriver:

Jeg gikk spørgsmålet allerede ved første besøg, og sagde at jeg ikke havde bestemt mig endnu. Svaret var at så skulle jeg tænke over det til næste gang

Bare sig til hende at vil vil amme så. Hun kan jo aldrig finde ud af om du ender med at amme eller ej

Jeanne skriver:

Jeg gikk spørgsmålet allerede ved første besøg, og sagde at jeg ikke havde bestemt mig endnu. Svaret var at så skulle jeg tænke over det til næste gang

Det virker på mig helt grotesk, at hun stiller det op på den måde! Der er ingen andre end dig der kan bestemme hvad du skal gøre eller bestemme hvornår du skal have taget stilling til det! Nogen gange forarger de jordemødre mig altså en smule (eller meget!)..

Husk at du kan skifte jordemor hvis du får behov for det!

Jeg kunne simpelthen heller ikke.. På hospitalet kom der en sød sygeplejerske som gav sig god tid til at lærer mig at amme William, og jeg gav det maaaange forsøg men det var bare så forkert for mig.. Jeg kunne slet ikke finde ro og syntes det var vildt ubehageligt, så sygeplejersken sagde til mig at jeg ikke skulle amme.. Hvis jeg ikke havde det godt med det kunne baby mærke det og så ville han bare blive stresset..

Men ja der bliver set ned på os og det er bestemt ikke sjovt Det er jo ikke fordi jeg ikke gider, det ville være 1000 gange nemmere i daglig dagen at amme men for mig fungere det bare slet ikke..

Det skal du ikke have daarlig samvittighed over. der er faktisk en del der vaelger det fra og der er da intet galt i det. det eneste rigtige er at vaelge det man foler for, synes jeg

Da jeg valgte at holde med at amme( det var ikke mere mælk) da Oliver var knap 2 måneder, blev jeg også haglet ned med at det ikke kunne passe at der ikke var mere mælk, og jeg skulle da bare blive ved med at prøve..... men jeg valgte bare at overhøre hvad der blev sagt, for det var min krop og mit barn, så folk kunne bare passe sig selv.

Jeg syns du skal gøre hvad DU har lyst til og så lade andre passe deres eget!

Bare min mening