Og hvad nu hvis man bare ikke har lyst?

Jeanne skriver:

Jeg venter nr 2 til juli, og skal åbenbart til at tage stillig til amning allerede nu - ifølge min jm. Efter den første fik jeg amningen nogenlunde i gang inden jeg blev nødt til at stoppe, men jeg brød mig virkelig ikke om det. Følelsen af mælken der kommer ud af brystet gav mig kryb, så jeg havde faktisk ikke tænkt mig at amme denne gang.

Men så er det jeg tænker på alle de dunk jeg vil få i hovedet med den udmelding - så nu spørger jeg jer tøser om hvordan jeg lige skal få tacklet det uden at få træls respons? For jeg kunne virkelig virkelig ikke lide det.

Tja jeg tænker jo lidt det er en personlig sag om man vil eller ej, forstået på den måde, jeg ikke synes man kan kritisere andre for hvad man vil.

Personligt vil jeg egrne amme, når vi får den første, men det er fordi jeg synes det er naturligt og vil gerne have nærheden med mit varn, og tænker min mælk må være bedst frem for MME, MEN synes igen det ikke er negativt at vælge noget andet.

Nogle vælger amning, andre malker ud, og bruger mælken, nogle supplerer med MME andre bruger kun MME, og synes helt klart det er op til den enkelte.

Hvis du havde svært ved det sidst, kan man jo evt hvis folk spørger sige enten den ærlige man foretrækker ikke at amme, eller fortælle fra sidst hvorfor man ikke kunne fortsætte amning og derfor foretrækker ikke at amme denne gang, men uanset hvad burde ens familie og venner da respektere ens valg

håber på din omgangskreds vil støtte dig i det du vælger

Jeg er så også en af dem der ikke vil amme når vores lille den kommer, fordi det har jeg det ikke selv godt med. Og jeg kan simpelthen blive så gal på at folk skal blande sig i hvad jeg vælger at gøre, det er da en personlig ting og jeg kan slet ikke forstå hvorfor det er noget som skal diskuteres.

Ved mit første JM besøg så spurgt hun mig også om det med amning, og jeg svarede hinde ærligt at jeg var rimelig sikker på at det ikke var for mig. Så kunne jeg få lov at sidde og høre på hinde i 15 min om hvor dårligt det var at ikke amme og at det kan skade barnet og at jeg skulle med på forældre kursus om amning. Jeg sa så til hinde at jeg ikke ville på noget kursus da jeg stadig ikke vil amme. Men hun blev ved og ved og ved. Jeg valgt så selv at ikke melde mig til. Men jeg er fulstændigt i chok over at det skal være på den måden, og jeg har slet ikke lyst til at gå til JM flere gange efter den oplevelse.

anikaingibjorg skriver:

jeg forstår dig ikke, bryster er til mælk.

synes du skal amme selvom du ikke kan li det, det er det bedste dit barn kan få? bare min mening.

For mig er bryster et irreterende vedhæng med et alt for højt tøjbudget

Ansemusen skriver:

Husk også at flaskegivning er præcis lige så godt som amning, hvis du selv malker ud og altså ikke bruger ME, men derimod din egen mælk. Intimiteten kan sagtens være den samme som ved amning fortalte de til sidste Forældreaften på Herlev

Men hvis problemet er følelsen af mælken der løber til dur det måske ikke!?

Jeg brød mig personligt ikke om at amme, men jeg vidste også, hvor vigtigt modermælk var for lillepigen, så jeg pumpede mælken de første næsten 3 mdr, og så fik hun det på flaske, og hvis der bliver en næste gang, vil jeg gøre det på samme måde, for så bliver det nemlig en god oplevelse for både mor og barn. Jeg håber dog, at hvis der bliver en næste gang, at jeg vil have mælk i længere tid end 3 mdr.

Til ts; jeg kan godt sætte mig ind i din situation, men når du først ser din baby, kunne det jo også tænkes, at du ændrer mening eller at du i hvert fald kunne pumpe mælken i starten. Inden jeg fødte, ville jeg have set ned på dig og tænkt mit, men efter selv at have gået igennem amning/mangel på amning, forstår jeg dig fuldt ud.

Jeanne skriver:

 

For mig er bryster et irreterende vedhæng med et alt for højt tøjbudget

Fedt comeback...

DL skriver:

 

Hej ..

jeg har lige fået nr 3.. en rigtig lille dejlig efternøgler.. ( med en mand der, lige havde 4 i forvejen :-) )

jeg elskede at amme med de to første, men denne gang havde jeg virkelig bare ikke lyst ?? ALLE, venner, naboer og andet godt folk, var virkelig efter mig, indtil jeg en dag fik nok og svarede at jeg ikke blandede mig i hverken, deres opdragelse af børn eller mangel på samme eller i deres sexliv og faktisk ikke havde bedt om deres meninger vedr. om hvad jeg valgte mht mit barn.  Også fik jeg endelig ro..!!

Det skal siges at jeg halvhjertet forsøgte i et par mdr, for at gøre min mand glad, men denne gang var det bare ikke hverken rart eller smukt..  

MEN.. jeg har ikke fået det "bånd" med nr 3, som med de to første, jeg er IKKE den eneste der kan trøste eller give mad .. nr 3 har fået et fantastisk bånd med sin far og sine større søskende, pga de også har givet flaske.. kan ærligt, godt savne følelsen af at være den eneste i verden der du´r... men, når jeg ser min glade lille søn, fjolle rundt med min familie, er jeg så glad for at de også har kunne få del i at "amme"..

Mht hospitalet, så skrev jeg det direkte ned, sammen med mine ønsker til fødslen, at jeg ikke ønskede at de skulle presse mig med amning og jeg selv ville spørge efter hjælp hvis jeg mente jeg havde brug for den :0) og det blev respekteret, de viste mig både hvor jeg kunne hente flasker med mælk, ammerum og "malkeud-maskine".. så hvidovre skal der have stor ros.. 

Det er lige præcist det der også skete hjemme hos os. Amningen gik i smadder fordi min mælk først løb til 8 dage efter fødslen (akut KS) og jeg havde store blødende sår på brysterne, der sprang op hver gang hun blev lagt til (selvom jeg brugte brik), så når jeg var færdig med at amme var brikken et stort søle af blod, pus og mælk....

Jeg valgte så at stoppe med amning efter 4-5 uger - dels fordi det ikke fungerede og dels fordi jeg valgte at prioritere min medicin.

Konsekvensen af af hun har fået flaske er at hun har et helt unikt forhold til sin far i forhold til de amme børn jeg kender, fordi han har kunnet være primær forælder på lige fod med mig. Hun har en kusine der er 14 dage yngre end hende selv (deres fædre er tvillinger) og selv nu hvor de er et år gamle, er hendes bånd med sin far ikke så stærkt som hjemme hos os. 

Det har givet mig mere frihed til at tage ud et par timer eller 4 og det har KLART givet mig mere søvn, da vi har kunnet skiftes i weekenderne til at stå op om natten og tidligt op med hende.

Jeg har haft nøjagtig de samme spekulationer som dig og venter ikke engang nr. 2 endnu.

Jeg havde en utrolig dårlig oplevelse med amning af min søn. Han gad bare ikke det bryst og jeg kæmpede og kæmpede og kæmpede...uden held. Og oplevelsen af utallige sygeplejesker og deslige der proppede mit bryst ind i munden på ham var heller ikke særlig fed.

Da jeg endelig overgav mig og fik ham på flaske fast, var jeg så lettet at jeg kunne tude!!

Så jeg har det meget svært ved at skulle amme mit næste barn.

Men beslutningen om at give flaske fra start er ligeså svær, da der er lidt tabu ved det. Og man vil jo ikke virke som en dårlig mor i andres øjne.

Jeg synes jo personligt bare du skal give dit næste bare flaske, hvis det er det du helst gerne vil. Det skal være en god oplevelse for både mor og barn.

Jeanne skriver:

For mig er bryster et irreterende vedhæng med et alt for højt tøjbudget

det kan da godt være du synest det, men hvis du (kan) amme, hvorfor så give dig barn "falsk" modermælk?..

ALTSÅ!!!

Nu er jeg lige nødt til at råbe lidt højt!!!!

En go mor sidder, altså ikke i brysterne!!!

Dem der får jer/dig til at føle det, kan simpelthen ikke være det bekendt!! Det er en privatsag, at være gravid (Selvom mange har svært ved at holde nallerne for sig selv...) Det er en privat sag om man vil have PKS, eller føde naturligt, og det er f.... osse en privatsag om man vil amme sit barn!!! BASTA!

Når det så er sagt, så syns jeg jo helt personligt, at man i det mindste skal forsøge. Og idet du (trådstarter) jo allerede har prøvet det, og ved hvad det handler om, så har du jo taget din beslutning på baggrund af erfaring med egen krop, og så er alt jo helt som det skal være syns jeg.

Jeg syns derimod, at man skylder sig selv,  OG baby at forsøge at amme, berne de første 4 måneder, hvor imunforsvaret udvikler sig, og har stor nytte af ammemælken.

Men jeg syns, alle dem som kommer med dunk i hovedet til dig, burde skamme sig. Det er din krop. Og uopfordret, er det ikke fair, at folk ytrer sin mening på den måde jeg kun kan forestille mig folk har gjort overfor dig!

UD MED AMME-MAFIA'EN

Klap til maven fra en, som mere og mere savner den lille bule/kæmpe mavse.......
Kknus Jo

hvad er det lige der skulle være så meget bedre ved at amme end at give flaske?

Nærvær? Kan du også sagtens give uden at amme

IQ? Ingen dokumentation

Allergi? Ingen dokumentation

Naturlighed? Velkommen til 2010 .....

Tværtimod oplevede jeg:

1. En mor med overskud

2. en far der var med i hele processen

3. En meget tilpas baby

Det eneste holdbare argument jeg ser er, at det er nemt og billigt.

Så til trådstarteren - det du gør, hvad end du vælger, er det helt rigtige