Og hvad nu hvis man bare ikke har lyst?

Jeg venter nr 2 til juli, og skal åbenbart til at tage stillig til amning allerede nu - ifølge min jm. Efter den første fik jeg amningen nogenlunde i gang inden jeg blev nødt til at stoppe, men jeg brød mig virkelig ikke om det. Følelsen af mælken der kommer ud af brystet gav mig kryb, så jeg havde faktisk ikke tænkt mig at amme denne gang.

Men så er det jeg tænker på alle de dunk jeg vil få i hovedet med den udmelding - så nu spørger jeg jer tøser om hvordan jeg lige skal få tacklet det uden at få træls respons? For jeg kunne virkelig virkelig ikke lide det.

Jeg kan godt følge dig. Jeg venter min første. Jeg syntes det er noget mærkeligt noget det med amning. Jeg kan ikke li tanken om det. Så jeg er glad for et jeg ikke er den eneste med den oplevelse.

Hilsen julie

Jeanne skriver:

Jeg venter nr 2 til juli, og skal åbenbart til at tage stillig til amning allerede nu - ifølge min jm. Efter den første fik jeg amningen nogenlunde i gang inden jeg blev nødt til at stoppe, men jeg brød mig virkelig ikke om det. Følelsen af mælken der kommer ud af brystet gav mig kryb, så jeg havde faktisk ikke tænkt mig at amme denne gang.

Men så er det jeg tænker på alle de dunk jeg vil få i hovedet med den udmelding - så nu spørger jeg jer tøser om hvordan jeg lige skal få tacklet det uden at få træls respons? For jeg kunne virkelig virkelig ikke lide det.

Jeg indrømmer med det samme, at jeg ikke en skid forstand har på amning. Så langt er jeg ikke kommet - MEN- jeg har en veninde som også valgte det fra, fra starten af. Der blev set meget ned på hende og hun var rigtig ked af det. Jeg tænker dog, at du må være ligeglad med hvad andre tænker og mener. Det er vigtigt at du har det godt med din beslutning, og at du kan stå inde for dit valg. Tror du kommer længst med at holde hoved højt, fortælle hvordan du har det og fortælle hvorfor du har truffet den beslutning du har-

Jeg havde fyldstændig de samme tanker som dig. Da råmælken så småt begyndte at dukke op ugerne før fødslen... jeg var seriøst ved at kaste op hver gang jeg så på mine bryster.

Jeg kæmpede i en mdr. med amningen for det er jo det man skal! Men Silas VILLE bare ikke så vi gik over til falsken og helt ærlig.. det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Synes det var død ubehageligt at ungen lå og hev mig i vorten, om natten når man nærmest skulle løfte brysterne ud af sengen pga. ømhed, når mælken stod igennem trøjen.... jamen... nej... (jeg har faktisk skrevet et rigtig langt blogindlæg på idaogpeter.dk (indlægget hedder vist Silas 1 mdr.) da jeg stod og skulle vælge amning eller flaske. Der kan du læse om alle mine tanker hvis det har interesse).

Men jeg synes du skal gøre hvad der passer dig bedst og så må folk dunke dig i hovedet alt det de har lyst til... det er din beslutningen og det skal man dælme acceptere (som mange desværre har svært).

Malene84 skriver:

Jeg indrømmer med det samme, at jeg ikke en skid forstand har på amning. Så langt er jeg ikke kommet - MEN- jeg har en veninde som også valgte det fra, fra starten af. Der blev set meget ned på hende og hun var rigtig ked af det. Jeg tænker dog, at du må være ligeglad med hvad andre tænker og mener. Det er vigtigt at du har det godt med din beslutning, og at du kan stå inde for dit valg. Tror du kommer længst med at holde hoved højt, fortælle hvordan du har det og fortælle hvorfor du har truffet den beslutning du har-

Jeg synes jeg brugte laaaaang tid sidste gang med at "forsvare" at der bare ikke var noget mælk Men ja - jeg kunne jo være ligeglad (gruer bare lidt for at sige det til jm - måtte udskyde det ved første besøg med at sige jeg ikke havde besluttet mig )

Luk ørerne for dårlige bemærkninger og argumenter og gør hvad der passer til dig ...... Du er nøjagtig ligeså god en mor selvom du ikke ammer.

Knus fra en der også får kvalme af amme-mafiaens grimme ansigter

jeg er helt sikker på, at jeg ikke skal amme, hvis jeg en dag står i den situation at det er en mulighed. jeg får, ligesom dig, myrekryb ved tanken. og det syntes jeg ikke der er nogen skam i! amning handler naturligvis om, at der er en hel masse i modermælken der er sundt for babyen, men det handler jo også rigtig meget om det bånd der skal knyttes/er knyttet mellem mor og barn og hvis du føler stærk modvilje mod amningen, så vil det jo ikke være den vigtige hyggestund og "båndknytning" (sorry, kunne ikke lige komme på et bedre ord...literat, tsk tsk) som det er meningen det skal være og jeg tror helt ærligt at nogle mødre kommer til at føle en lille smule modvilje mod barnet også hvis de føler sig tvunget til amningen, og det ville jo være det absolut værste!

så jeg syntes det er flot at du er ærlig og at du vil sige fra overfor noget du virkelig ikke bryder dig om

Jeanne skriver:

Jeg venter nr 2 til juli, og skal åbenbart til at tage stillig til amning allerede nu - ifølge min jm. Efter den første fik jeg amningen nogenlunde i gang inden jeg blev nødt til at stoppe, men jeg brød mig virkelig ikke om det. Følelsen af mælken der kommer ud af brystet gav mig kryb, så jeg havde faktisk ikke tænkt mig at amme denne gang.

Men så er det jeg tænker på alle de dunk jeg vil få i hovedet med den udmelding - så nu spørger jeg jer tøser om hvordan jeg lige skal få tacklet det uden at få træls respons? For jeg kunne virkelig virkelig ikke lide det.

Du skal bare være glad for at du har valgt det der gør dig glad, for man skal ikke føle det som en pligt at amme, er altså utrolig mange børn der har overlevet på mme

Man skal bare huske at styre det stramt så de ikke bliver overfodret af det.

Jeg ammede selv de første 3 mdr og så stoppede jeg fordi Emil selv sagde fra og min sundhedsplejerske sagde faktisk ikke rigtig noget, andet end at jeg skulle gøre det der var bedste for mig og gav så råd til hvad han så skulle have af mælk.

Men alle jm vil have man skal amme, sådan er det bare.

Men du skal ikke amme hvis du har det sådan, så hellere en flaske og så nyd barnet fuldt ud i stedet for at frygte næste måltid.

Må indrømme at jeg i første omgang ikke kunne forstå dig og nok ville have løftet øjenbrynet en lille smule i den virkelig verden - men efter at have læst tråden, kan jeg kun sige: gør hvad du føler for.

Bare fordi jeg har syntes at det er fantastisk at kunne amme og give det bedste til mit barn, er det jo ikke det rigtige for alle andre.

SÅ gør hvad du selv synes, det er er bedst for dig og baby. Jeg synes du skal sige det som det er når du skal forklare: at du føler stort ubehag ved amningen og derfro ikke kan knytte det tætte bånd på denmåde og det jo er synd for baby.

pøj pøj 

Jeg er så nok en af dem I kalder 'amme-mafiaen'... For jeg forstår ikke, hvor det kommer fra, de tanker og følelser I beskriver.

Jeg syntes det er så DEJLIGT at amme. Jeg syntes det er nemt og man har altid et veltempereret måltid ved hånden.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor amning har fået et ry, som noget ulækkert eller frastødende. Jeg syntes det er SÅ naturligt, smukt og moderligt. Og det behøver IKKE at være med junger sprøjtende ud til alle sider, når man er på café...

Men jeg kan godt se, at der ikke er nogen herinde i denneher tråd, der hverken kan eller vil overbevises. Jeg kan blot fortælle at det er super dejligt, nemt og smukt...