bette skriver:
nej det program har jeg ikke lige set.
jeg ved ik, jeg synes det hele virkede meget underligt da jeg vågnede op. for det føltes så virkeligt da jeg var hos ham..
han var så utrolig rolig og fattet. Så jeg græd slet ikke. Jeg lå bare der i hans arme og følte at verden kunne bryde sammen uden jeg ville føle det mindste.
og jeg lagde mærke til at jeg ikke kunne hverken høre eller mærke hans hjerte. og det at han var sådan lidt gennemsigtig.
havde faktisk en følelse af at jeg var utrolig bange for ikke at vågne op fra den operation igen. var tæt på at sige til min svigermor at hun skulle hilse ungerne og sige at jeg elsker dem.. men jeg åd mine ord igen. for.. tja følte mig fjollet.
Tror du seriøst jeg var hos ham? at det ikke bare var en meget virkelig drøm.??
kan bare huske da jeg vågnede, at jeg for det første var forvirret.. men også at jeg slet ikke forstod a jeg ikke skulle være hos Steffen.
som om en dør blev lukket for mig. ej.. går helt i selvsving her. sorry.. tankerne har bare kørt for mig.. kan snart ikke finde ud af op og ned mere
Jeg er fuldstændig sikker på, at du var hos ham og han prøvede at berolige dig med, at han var der og ventede på dig, når det blev din tur, men at du skulle vente, fordi tiden ikke var inde for dig endnu. 
Ikke at jeg ved noget om det, men jeg TROR på det, når jeg hører din fortælling sammen med andres af samme art. Det giver mening for mig. Din oplevelse lyder også anderledes end en drøm. For hvorfor var han gennemsigtig og manglede hjertelyd ellers. Det ville man sjældent drømme om. (Jeg har en uddannelse som drømmeterapeut og har studeret mange drømme og læst meget om drømme gennem tiderne.)
Jeg gik en gang hos en psykolog, hvis mand var en pensioneret praktiserende læge, som havde skrevet en bog om folks møde med pårørende, efter de var døde. Hun fortalte mig, at han skrev den på baggrund af en mængde patienters oplevelser med at få besøg af deres afdøde familiemedlemmer. Det var noget, han oplevede folk fortælle om så mange gange, at han til sidst begyndte at spørge, når han talte med efterladte, om de så havde set noget til deres mand/kone, når han talte med dem umiddelbart efter dødsfaldet. Mange troede bare, de var blevet vanvittige af sorg og at det var noget, de bildte sig ind, så de blev så lettede, når han spurgte dem og rigtigt mange kunne så fortælle om at have haft besøg af deres kære.
Man mener, at de kommer tilbage for at fortælle, at alt er bedre nu og at man ikke skal bekymre sig eller for at afklare noget uafklaret mellem dem og de efterladte eller for at passe ekstra på de efterladte, der har det særligt svært. Mange skulle have svært ved at krydse helt over, før de er sikre på, at deres kære klarer sig uden dem og de fleste sjæle skulle blive i landet mellem liv og død i en 3-5 måneder, men nogle bliver længere.
Jeg drømte forøvrigt i nat, at jeg spurgte dig, om du havde set noget til ham med nøjagtig samme formulering, som min psykologs mand havde gjort. Der var mørkt i rummet, hvor vi var og gardinerne var trukket for. Du stod henne ved en seng og talte med en meget lille stemme: Joh, han havde da været der et par gange, men du vidste ikke rigtigt, hvad han ville, sagde du. Det var en meget kort drøm og der skete vist ikke mere, men du skulle da lige høre den. 
Stort knus fra mig
