Millebasse skriver:
Ja, de værste forventninger er dem man har til sig selv... 
Idag har han været i børnehave og jeg har fået mig en fornyet omgang energi og havde total overskud til ham da han kom hjem og han var bare så dejlig som han plejer at være, så det var skønt!
Må indrømme at jeg frygter de tre dage der er op til påsken, for der har børnehaven lukket og manden er på arbejde..
Det der nok overraskede mig mest, var at jeg bare havde dage hvor jeg slet ikke kunne rumme dem begge 2 på en gang.
Sådan havde jeg slet ikke forestillet mig at jeg skulle agere "Mor til 2"
Jeg følte ikke jeg lavede andet end at sige "Vent lige lidt..." , " 2 sek. Jeg skal liiiige", "Nej, du må ikke!", "Lad nu være!", "Vær lige stille, Paw skal til at sove!" og bla bla.. Jeg var ved at brække mig over mig selv - Specielt fordi at alle andre bare virkede til at rumme en masse overskud som jeg åbenbart ikke var i besiddelse af 
Men det er ufatteligt så meget energi man får af at sende den store afsted 
Specielt efter sådan en uge med sygdom (Selvfølgelig uden at ungen ved at den er syg), afbrudt nattesøvn og en baby uden fast rytme 
Skal vi ikke krydse fingre for at vi kommer igennem påsken på egen hånd uden at nogen lider overlast?!
Jeg frygter den sgu også lidt 
Anmeld