Mobiler til børn > 10år

Vi har en 10-årig. Hun fik en aflagt telefon som 9-årig, fordi vi fik et behov for at kunne komme i kontakt med hinanden. Der er dog ret mange restriktioner på. Absolut ingen sociale medier, inkl YouTube, tidsbegrænsning og den må ikke være på værelser efter puttetid. Hun bruger den mest til at tale med veninder. De har en klassetråd (hvor de som ikke har tlf er med på forældres iPad), som alle ved jeg læser med på. Bliver der skrevet grimme ting tager jeg screenshot og skriver til forældrene. Det hr efterhånden givet en rimelig forståelse af, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.

Jeg synes overhovedet ikke, at man har brug for smartphones som 10-årig. De er designet til at stjæle din opmærksomhed og børn (og de fleste voksne) kan altså ikke administrere brugen af dem. Endnu mindre skal de på sociale medier. Der er børn i klassen med YouTube og TikTok kanaler samt Snapchat. Der foregår rigtig meget sim ikke hører hjemme hos hverken 10-årige eller 13-årige ����‍♀️. Jeg er helt uforstående overfor at man som forældre slipper så små børn løs på internettet.

Vores datter må gerne se noget på YouTube, vi skal bare være med.

Sådan er vi jo forskellige i vores overbevisninger. Det handler ikke om at de slet ikke må se på en skærm De må f.eks. frit låne vores telefoner til at skrive beskeder og ringe til bedsteforældre, onkler, fastre osv. Vi spiller også rigtig meget playstation sammen, både hvor de ser vi voksne spille, hvor vi ser dem spille og hvor vi spiller spil sammen. Vi har også en tablet med lidt spil på -der styrer vi dog tiden mere hårdt fordi jeg oplever de spil ikke er lige så gode som playstation men er mere "junk"

Ifht alkohol så indtager vi det ikke selv. Jeg er af den overbevisning at det ikke er godt for hverken hjerne eller krop generelt. Det er svært at mærke sine grænser når man er påvirket og JEG synes det er fuldstændig vanvittigt at man som ungt menneske (14-17 år) har lov til at indtage alkohol overhovedet, fordi ens forældre synes man skal lære det. Mine forældre drak mig fuld som 14årig netop fordi de ønskede at lære mig det i sikre rammer. Og det var normalt og socialt acceptabelt engang. Men vi ved bedre i dag. Og jeg tror det er bedre at de lærer at finde sig selv og deres grænser uden at blande alkohol ind i det.

Og ja man kan ikke styre hvad de gør bag ens ryg. Men det er netop ikke bare et hårdt forbud "og-så-snakker-vi-ikke-mere-om-det" vi snakker jo med vores børn, alt efter alder tilpasser vi informationerne. Ja vi har en kultur der dikterer en normal, men den trænger til at blive udfordret. Tænk hvis vi kunne præge en generation til faktisk at mærke dem selv, ikke have behov for at dulme sig med substanser blot for at kunne være til fest og tale med fremmede? Men kulturændriger skal starte jo et sted, og det er os voksne, der skal vise børnene vejen. Så hvis de vokser op med en anden normal end vi selv gjorde, så tænker jeg vi er godt på vej

Jeg har heller ikke tænkt mig at tage cykelhjelmen fra dem nu fordi de måske vil nægte at bruge den om 8 år.. eller lære dem at ryge med måde, fordi de ellers måske vil vælte sig i cigaretter og nikotinposer når de fylder 18

Du fortegner mit synspunkt. Jeg taler da overhoved ikke om drikke et ungt menneske på 15 år fuld og på rulleskøjter, og hvor kommer det med cykelhjelmen ind.  Men jeg er nysgerrig på hvad du tænker de unge, gør når du ikke kigger? Selvfølgelig skal man præge med gode værdier, men at tro at der i gymnasiet fx ikke er alkohol når de er til fest synes jeg er naivt. Og der er da en overgang til at blive voksen fra 14/15 år til man flytter hjemmefra omkring 18 hvor rammerne i mine øjne skal og bør blive løsere. 

Og for øvrigt drikker vi stor set heller aldrig.

Tullebadulle skriver:

Du fortegner mit synspunkt. Jeg taler da overhoved ikke om drikke et ungt menneske på 15 år fuld og på rulleskøjter, og hvor kommer det med cykelhjelmen ind.  Men jeg er nysgerrig på hvad du tænker de unge, gør når du ikke kigger? Selvfølgelig skal man præge med gode værdier, men at tro at der i gymnasiet fx ikke er alkohol når de er til fest synes jeg er naivt. Og der er da en overgang til at blive voksen fra 14/15 år til man flytter hjemmefra omkring 18 hvor rammerne i mine øjne skal og bør blive løsere. 

Og for øvrigt drikker vi stor set heller aldrig.

Jamen jeg ved da bestemt ikke hvad de gør når jeg ikke kigger  

Det jeg prøver at sige er at jeg ikke går på kompromis med mine værdier fordi flertallet synes at "man" skal (..have en mobil i 2. Klasse, må drikke fra konfirmationsalderen osv) pointen med cykelhjelm og cigaretter var egentlig bare at vise vi tager nogle valg for vores børn. Måske vælger de en anden vej når de bliver større, og så er det hvad der sker. Men blot for en generation siden var det helt normalt at lærere på f.eks. efterskoler tilbød eleverne en smøg når de talte fortroligt. Det ville vi jo ALDRIG acceptere i dag. Og sådan rykker samfundets normer sig jo -hvis vi er modige nok til at bakke op om det. Jeg tror der er ved at ske et skred og jo, når mine børn er store nok til en undgomsuddannelse, så tror jeg faktisk ikke der er alkohol til festerne mere

Og måske tager jeg fejl, men så må vi tage det til den tid selvfølgelig bliver rammerne løsere og jeg tænker da også at omkring den alder bliver telefon f.eks. for alvor relevant. Men at rammerne bliver løsere som de skal finde dem selv og hvem de er, så betyder det ikke at jeg vil synes det er ok at servere alkohol for børn

GodKarma skriver:

Langt :]

Vores ældste søn er 10 år og går i 3. klasse. Indtil nu, har de været to i klassen der ikke havde telefon. Nu er vores søn den eneste der ikke har. 

Sønnike er MEGET glad for skærme. Han har herhjemme netop fået en gamer-computer efter mange års ønske. Derudover har han sin skolecomputer, som han også kan spille på herhjemme og hos venner. 

Han går i skole og SFO/klub i byen hvor vi bor, dvs han bevæger sig max 1,5km væk fra vores hus (mindre by). Han dyrker sport i nabobyerne, så der kører vi ham. 

Han vil rigtig gerne have en telefon. Og nu hvor han er den eneste i klassen uden, så er ønsket endnu højere. 

Min mand og jeg er ikke enige om han skal have en, men vi har løbende en fredelig dialog omkring det. 

Jeg sætter foden i jorden og siger nej til telefon. Når han skal have en telefon, så bliver det når han får et behov for at ringe eller skrive rundt. Det behov er der ikke nu. Han låner skolens telefon ligesom de yngre børn. Og han må i øvrigt rigtig gerne lære, at løse pludselig opstået problemstillinger  uden at skulle have  mor og far som livline. Han skal altså tænke selv. 

Hele GPS-delen/overvågningen, har hverken min mand eller jeg brug for. 

Min mand synes han skal have en, bare fordi. Og jeg stejler fuldstændigt. Barnet skal tidsnok få en telefon. Jeg vil gerne have mine børn forbliver børn længst muligt tid. Spil og socialemedier kommer alligevel ikke på tale. 

Og at få en telefon fordi alle andre har, er bestemt ikke et argument. 

Men er jeg for standhaftig? Skal jeg bøje mig? Er der andre herinde med små-store børn, som har valgt telefon fra? Må jeg hører jeres tanker? 

Som jeg sagde til min mand; det behøver jo ikke være mig, som skal have min vilje. Det kan ligeså godt være min mand som bestemmer det her. Jeg har virkelig bare svært ved det. Og det er teknologi generelt. 

Kom med jeres erfaringer og tanker. Konstruktivt

Min dreng har en telefon (han er 9 år). Det har han primært fordi han kan skrive med sine venner (almindelige beskeder) og de selv laver legeaftaler(selvfølglig efter de har spurgt mor eller far). Der kan laves begrænsninger - min søn kan fx ikke de YouTube på den. Og må ikke hente Snapchat eller tik tok. 
Så han bruger den primært til at spille roblox med sine venner eller aftale legeaftaler. Så det er ikke meget den bliver brugt. 
Jeg har det til gengæld utrolig svært med gamer computer og min søn ønsker sig en, men får den ikke. Jeg ser alt for mange børn, hvor det sociale primært foregår online, og det synes jeg er ærgerligt. 

Maricella skriver:

Jamen jeg ved da bestemt ikke hvad de gør når jeg ikke kigger  

Det jeg prøver at sige er at jeg ikke går på kompromis med mine værdier fordi flertallet synes at "man" skal (..have en mobil i 2. Klasse, må drikke fra konfirmationsalderen osv) pointen med cykelhjelm og cigaretter var egentlig bare at vise vi tager nogle valg for vores børn. Måske vælger de en anden vej når de bliver større, og så er det hvad der sker. Men blot for en generation siden var det helt normalt at lærere på f.eks. efterskoler tilbød eleverne en smøg når de talte fortroligt. Det ville vi jo ALDRIG acceptere i dag. Og sådan rykker samfundets normer sig jo -hvis vi er modige nok til at bakke op om det. Jeg tror der er ved at ske et skred og jo, når mine børn er store nok til en undgomsuddannelse, så tror jeg faktisk ikke der er alkohol til festerne mere

Og måske tager jeg fejl, men så må vi tage det til den tid selvfølgelig bliver rammerne løsere og jeg tænker da også at omkring den alder bliver telefon f.eks. for alvor relevant. Men at rammerne bliver løsere som de skal finde dem selv og hvem de er, så betyder det ikke at jeg vil synes det er ok at servere alkohol for børn

Jeg er enig. 

Og det er faktisk det der stritter mest i mig. Det er den der "... alle de andre har" eller "jamen, så er han ikke en del af fællesskabet". Det er et enormt stort pres. Både for barnet og for forældrene. 

Hvem vil have et barn, der i blinde bare følger med, uden at mærke sig selv? 

Jeg bliver enormt stolt, når mine børn afviger fra flokken og tør stå ved det de har lyst til. Fx har min dreng på 6år guld-leggings. Det er hans yndlings bukser og han bærer dem med stolthed. Ingen andre drenge gør det samme. Og mange kommenterer det - heldigvis positivt. 

Hvis mit barn ikke er med til at hænge ud på boldbanen, fordi han ikke har snap. Så er det, i min optik, ikke værdige venner. Dem som oprigtigt gerne vil være sammen med ham  skal nok lave aftaler. Og ja, det er måske hårdt som barn, at skulle stå i mod. Men det bliver han støttet og vejledt i. 

Måske han som 30-årig, kan fortælle han virkelig synes det var træls med en bestemt mor. Måske han senere vil give mig ret i vores måde at håndtere skærme på. Det må tiden vise. Jeg skal bare kunne stå inde for de valg og værdier vi sætter som ramme i familien. Og de værdier er selvfølgelig forskellige fra hus til hus. 

Og jeg tænker også 6 år frem, når alkoholen kommer frem. At mit barn tør sige nej og stå ved sig selv. Hvis han altså ønsker at sige nej. 

GodKarma skriver:

Jeg er enig. 

Og det er faktisk det der stritter mest i mig. Det er den der "... alle de andre har" eller "jamen, så er han ikke en del af fællesskabet". Det er et enormt stort pres. Både for barnet og for forældrene. 

Hvem vil have et barn, der i blinde bare følger med, uden at mærke sig selv? 

Jeg bliver enormt stolt, når mine børn afviger fra flokken og tør stå ved det de har lyst til. Fx har min dreng på 6år guld-leggings. Det er hans yndlings bukser og han bærer dem med stolthed. Ingen andre drenge gør det samme. Og mange kommenterer det - heldigvis positivt. 

Hvis mit barn ikke er med til at hænge ud på boldbanen, fordi han ikke har snap. Så er det, i min optik, ikke værdige venner. Dem som oprigtigt gerne vil være sammen med ham  skal nok lave aftaler. Og ja, det er måske hårdt som barn, at skulle stå i mod. Men det bliver han støttet og vejledt i. 

Måske han som 30-årig, kan fortælle han virkelig synes det var træls med en bestemt mor. Måske han senere vil give mig ret i vores måde at håndtere skærme på. Det må tiden vise. Jeg skal bare kunne stå inde for de valg og værdier vi sætter som ramme i familien. Og de værdier er selvfølgelig forskellige fra hus til hus. 

Og jeg tænker også 6 år frem, når alkoholen kommer frem. At mit barn tør sige nej og stå ved sig selv. Hvis han altså ønsker at sige nej. 

Tak det var så fint skrevet - jeg ønsker netop at de præcis skal mærke sig selv og være ok med ikke "bare" at gøre som alle andre og hvordan skal de lære det hvis jeg altid bare giver det som alle de andre får? Kun fordi alle de andre har det?

Tullebadulle skriver:

Du fortegner mit synspunkt. Jeg taler da overhoved ikke om drikke et ungt menneske på 15 år fuld og på rulleskøjter, og hvor kommer det med cykelhjelmen ind.  Men jeg er nysgerrig på hvad du tænker de unge, gør når du ikke kigger? Selvfølgelig skal man præge med gode værdier, men at tro at der i gymnasiet fx ikke er alkohol når de er til fest synes jeg er naivt. Og der er da en overgang til at blive voksen fra 14/15 år til man flytter hjemmefra omkring 18 hvor rammerne i mine øjne skal og bør blive løsere. 

Og for øvrigt drikker vi stor set heller aldrig.

Men alle undersøgelser viser, at børn, der får tydelige rammer i forhold til alkohol og fx ikke lærer at drikke hjemmefra, men tvært imod har fx forbud mod at drikke - og som bliver ved med at have forbud eller en meget stram ramme (fx to genstande på en aften) drikker markant mindre - ikke bare mens de bor under disse rammer, men hele vejen gennem deres ungdom og efter alt at dømme deres voksenliv. At manglende ‘eksponering’ skulle få dem til at gå amok i alkohol senere i livet er en myte, der er modbevist igen og igen, men som af en eller anden grund nægter at dø. Måske fordi det er nemmere for forældre at have sådan en holdning end at sætte grænser. 

Når de voksne ikke kigger - så bryder børnene grænserne. Men de bryder dem jo ikke hjernedødt. De drikker måske 4 øl i stedet for to. Eller tager et par slurke i stedet for kun at drikke cola. Hvis grænsen er på 5 genstande - så drikker de måske 8-10 stykker. Det er veldokumenteret viden.

Jeg tænker, at den mekanisme som virker ved alkohol, også virker på skærmtid, tobak og alt muligt andet. At hvis vi viser dem, at vi tager det her (fx sociale medier eller fri adgang til internet)alvorligt, reflekterer over vores holdninger og tænker, det ikke er noget for børn - så går ungerne til det med en større alvor og respekt, end hvis de er blevet sluppet løs som 8-årige fordi ‘de skal jo lære det’. 

De unge mennesker omkring mig, som er mest fornuftige og reflekterede om grænser for skærmtid, sociale medier og alt muligt andet - det er bestemt ikke dem, der fik telefonen i hånden, da de gik i børnehaveklasse. Det er i stedet dem, hvor forældrene har udskudt det længst muligt - haft klare grænser osv. 

Det er ikke synd for børn, der ikke har mobiltelefon når de er 10 år, fordi de andre har det. Det er synd for de børn, hvis forældre ikke har holdninger og ikke sætter grænser og lader sig køre rundt i manegen af, hvad andre forældre og familier synes. 

Min dreng fik en telefon da han blev 10 og han snakker og skriver faktisk ret tit med sine venner og så spiller de også Pokemon Go på den. Jeg har en forældre app på den så jeg kan bestemme hvilke apps han bruger og hvor lang tid han har på de forskellige plus man kan blokere apps man ikke vil have han bruger. Sociale medier er først når han bliver noget ældre og vi har en aftale at jeg må tjekke hans telefon hvis jeg er bange for der sker noget på jeg ikke vil have. F.eks. mobning

Dutelidut skriver:

Men alle undersøgelser viser, at børn, der får tydelige rammer i forhold til alkohol og fx ikke lærer at drikke hjemmefra, men tvært imod har fx forbud mod at drikke - og som bliver ved med at have forbud eller en meget stram ramme (fx to genstande på en aften) drikker markant mindre - ikke bare mens de bor under disse rammer, men hele vejen gennem deres ungdom og efter alt at dømme deres voksenliv. At manglende ‘eksponering’ skulle få dem til at gå amok i alkohol senere i livet er en myte, der er modbevist igen og igen, men som af en eller anden grund nægter at dø. Måske fordi det er nemmere for forældre at have sådan en holdning end at sætte grænser. 

Når de voksne ikke kigger - så bryder børnene grænserne. Men de bryder dem jo ikke hjernedødt. De drikker måske 4 øl i stedet for to. Eller tager et par slurke i stedet for kun at drikke cola. Hvis grænsen er på 5 genstande - så drikker de måske 8-10 stykker. Det er veldokumenteret viden.

Jeg tænker, at den mekanisme som virker ved alkohol, også virker på skærmtid, tobak og alt muligt andet. At hvis vi viser dem, at vi tager det her (fx sociale medier eller fri adgang til internet)alvorligt, reflekterer over vores holdninger og tænker, det ikke er noget for børn - så går ungerne til det med en større alvor og respekt, end hvis de er blevet sluppet løs som 8-årige fordi ‘de skal jo lære det’. 

De unge mennesker omkring mig, som er mest fornuftige og reflekterede om grænser for skærmtid, sociale medier og alt muligt andet - det er bestemt ikke dem, der fik telefonen i hånden, da de gik i børnehaveklasse. Det er i stedet dem, hvor forældrene har udskudt det længst muligt - haft klare grænser osv. 

Det er ikke synd for børn, der ikke har mobiltelefon når de er 10 år, fordi de andre har det. Det er synd for de børn, hvis forældre ikke har holdninger og ikke sætter grænser og lader sig køre rundt i manegen af, hvad andre forældre og familier synes. 

Jeg oplever bestemt at dem der har strengere regler reagerer mere mod det når de er i andre rammer fx slik ved legeaftaler. Det er min egen personlige oplevelse.

Hvor læser du at jeg fx ikke har holdninger eller sætter grænser? Jeg sætter grænser, når jeg oplever et problem. Min ene søn har haft tendens til at lyve. Så tager vi en snak om det og hvorfor det ikke er i orden. Hvis slikskabet eller is i fryseren bliver ryddet mens vi ikke er hjemme fjernes tingene. 
Hvis der er en dårlig tone når der games, eller lysten til fysiske legeaftaler forsvinder begrænses spillertiden. Men jeg sætter ikke regler op for telefon, pc eller slikindtag når det ikke er et problem. Min ene søn kigger aldrig på sin telefon. Den anden bruger sin ret begrænset. Så her er der ingen grund til streng rammesætning.  

Tullebadulle skriver:

Jeg oplever bestemt at dem der har strengere regler reagerer mere mod det når de er i andre rammer fx slik ved legeaftaler. Det er min egen personlige oplevelse.

Hvor læser du at jeg fx ikke har holdninger eller sætter grænser? Jeg sætter grænser, når jeg oplever et problem. Min ene søn har haft tendens til at lyve. Så tager vi en snak om det og hvorfor det ikke er i orden. Hvis slikskabet eller is i fryseren bliver ryddet mens vi ikke er hjemme fjernes tingene. 
Hvis der er en dårlig tone når der games, eller lysten til fysiske legeaftaler forsvinder begrænses spillertiden. Men jeg sætter ikke regler op for telefon, pc eller slikindtag når det ikke er et problem. Min ene søn kigger aldrig på sin telefon. Den anden bruger sin ret begrænset. Så her er der ingen grund til streng rammesætning.  

 

Jeg skriver ikke, at du ikke sætter grænser - jeg er slet ikke efter dig personligt. Jeg ved jo ikke noget om dig og dine børn og din opdragelse.

Jeg kommenterer udelukkende på den holdning, jeg opfatter du har ud fra dine indlæg: At det er godt for børn at ‘lære tingene hjemmefra’/‘de skal jo lære det, så derfor kan de lige så godt få adgang…’ ‘det er synd at man ikke har adgang til det samme som de andre’  - hvadenten det så gælder slik, alkohol eller skærm. 

Jeg er uenig i de holdninger, og jeg gør opmærksom på, at en del af mit ståsted i forhold til det her er underbygget af forskning. 

For mig at se handler det her om en debat ang mobiler, grænser, opdragelse generelt. Ikke noget personligt i forhold til dig og dine børn - eller mig og mine børn. Jeg beklager, at mit opslag har givet anledning til misforståelser.

Ang børn og slik - så tror jeg faktisk stadig på, at børn, der er vant til at spise sødt ofte og ikke har store begrænsninger, vil vokse op og spise mere slik end børn, der har været vant til at slik hører særlige lejligheder til. Så kan det da godt være, at de sidstnævnte går amok i slik ved børnefødselsdagen en enkelt gang - det er jo børn. Lige så vel som min dreng sidder klinet til sin større fætter, når han sidder med telefonen, fordi det er så spændende. Men jeg er sikker på, at det på den lange bane vil vise sig, at de gode vaner og grænser fra barndommen vil skinne igennem. Det er dog min egen teori, da man kan se det i forhold til forskningen i alkoholvaner - men jeg kan ikke se, at det skulle være anderledes med disse ting.

Det er da også muligt, at den unge med stramme alkoholvaner vil drikke hjernen ud første gang han/hun får frie tøjler - men igen: Al forskning viser, at det ikke vil være noget, han/hun gør hver weekend.