Mobiler til børn > 10år

Synes lidt det er synd han ikke har en telefon. Jeg fik en som 9 årig i slut 90’erne det var rart at kunne komme i kontakt med mine forældre dengang hvis der skulle ske noget. 
Hvad er du bange for? At den tracker ham? Din telefon tracker også dig. Det kan vi ikke komme udenom i det her samfund, men betyder altså ikke det vilde. Jeg tror også han føler sig ekskluderet og ‘barnlig’ i sin vennegruppe fordi han sikkert er den eneste uden en telefon. I kan jo bare sætte regler for ham, for hvor længe og hvordan han må bruge den. 

Hvis det er i forhold til skærmbrug så opsæt som sagt nogle regler for ham. 
men du skal gøre hvad du føler for og hvad du synes er rigtigt. 

Jeg har lige været til foredrag med Nanna Scheldes, som har skrevet bogen/artikelserie om generation skærm, for hun har mange af de samme bekymringer og udfordringer som dig/jer. Prøv at læs noget af det, og se om det giver mening. Hos os har vi altså også været ret skrappe med især sociale medier, som de ikke har været på før de fyldte 13 år. (altså insta, snap, facebook osv.) da de fik tlf ( kan ikke huske hvornår) var der ikke data på, så de kunne kun skrive sms og ringe, og de havde den kun med stede, hvor de skulle bruge den. fx i klubben, hvis de skulle fortælle os, hvornår de kom hjem osv. Ingen af vores er blevet drillet eller holdt udenfor af den grund, at de begge var de sidste til at få diverse sociale medier og en tlf med data (som i øvrigt var vores aflagte de første år) Så jeg synes I er seje og som I også har nogle gode snakke og overvejelser derhjemme, før I kaster en tlf efter jeres barn.

Herhjemme har vi fortalt børnene at de kan få en telefon, når de fylder 14. Der er enkelte, der er begyndt at få telefoner fra 1. Klasse (primært børn, der er flyttet hertil fra andre skoler hvor "alle" har haft telefon) men størstedelen af forældrene har sat nogle helt fjollede regler -os som 14/16 år og enkelte har sagt 18 (vi ved alle godt at det måske sker før, men det ved børnene jo ikke )

Jeg fik selv telefon som 11årig som den sidste i klassen. Og helt ærligt? Det var for tidligt. Selvom det bare var sms og opkald dengang. Jeg oplevede at fælleskabet blev anderledes, mere distanceret på en måde. Det var ikke engang mit oprigtige ønske, men mine forældres ønske om at jeg ikke skulle være "udenfor" fællesskabet, og da de tilbød det kunne jeg ikke ligesom sige nej vel?

Når vores børn får en telefon, bliver det også uden sociale medier. Det kan godt være jeg er håbløs og streng, men der er så mange, der ikke kan styre det, inklusive os forældre, og der er vi bare nød til at træffe nogle valg på vores børn vegne. Mine børn kommer heller ikke til at må drikke fra de har passeret konfirmationen "bare fordi det gør de andre"/"sådan har det altid været"

Er det naivt og streng? Måske, det vil tiden vise. Men jeg synes det er helt okay at opdrage efter egne værdier -også selvom alle andre gør noget andet. Så længe man stadig er respektfuld over for sit barn og lytter og snakker sammen tror jeg at det er godt -er man derimod autoritær og "fordi jeg siger det og så snakker vi ikke mere om det" tror jeg man kan komme i problemer med tillid til sit barn

Jeg har leget med tanken om at have en "husholdningstelefon" altså én man kan låne, med sig, hvis man har brug for det i særlige situationer. Vores børns skolevej er knap 6 km og JEG synes det ville være rart at de kunne ringe hvis der sker noget -omvendt vil jeg rigtig gerne at de lærer at spørge fremmede, hvis de pludselig får brug for hjælp. Altså lære at løse deres problemer selv. Så den tygger jeg stadig på.. Grunden til at jeg overhovedet tænker sådan nu er pga alle de grumme kidnapningssager der har været de seneste år -det gør mig virkelig utryg. Og samtidig tænker jeg at hvis det skete for præcis mine børn -ville en telefon så hjælpe dem? Det ville den desværre næppe. Jeg synes det er svært at have tillid til verden

De kan i øvrig vores telefonnumre udenad, så de kan altid låne en telefon hvis de har brug for at komme i kontakt med os

Seriøst .. er der forældre der har sagt 18 år. Det er godt nok vildt . Her kan man flytte hjemmefra og stemme. Godt nok aldrig hørt om så streng en tilgang før.  Hvor i landet er det?

GodKarma skriver:

Fordi han er så tiltrukket af skærme generelt, så er jeg bange for, at han kommer til at være distraheret i sine lege, fordi han gerne liiiige vil tjekke sin telefon. 

Hvis han fik lov, ville han sidde foran en skærm 24t i døgnet. Vi har af flere omgange givet ham fri adgang til sin computer og fjernsyn. Og han stopper ikke. Vi prøvede af, om det på et tidspunkt ville blive kedeligt eller uinteressant, men det gør det ikke. 

Det han selv gerne vil, er at have en telefon at spille på. Han ytre ikke behov for at ringe og skrive. 

Så kan vi selvfølgelig sætte hans telefon op med diverse koder og låse. Vi kan lave faste aftaler. Og vi kan holde øje med hans forbrug. Men er han så klar nok, hvis vi har brug for et kæmpe sikkerhedsnet omkring telefonen? 

Måske jeg bare overrækker det hele

En ide:

Du skriver selv, at han gerne vil have en telefon blot til at spille på, ikke til at ringe eller skrive fra. Hvad så med at starte med at give ham en brugt mobil uden sim-kort i? Så har han den at bruge som en mini tablet på wifi. 

Og ja så samtidig opstille regler for brugen. 

Tullebadulle skriver:

Seriøst .. er der forældre der har sagt 18 år. Det er godt nok vildt . Her kan man flytte hjemmefra og stemme. Godt nok aldrig hørt om så streng en tilgang før.  Hvor i landet er det?

Vi bor i en af de største byer i landet Altså den alder er jo sagt til børnene for at skubbe behovet så langt ud i fremtiden som muligt. Hvis alle børn 100% tror på at man skal være næsten voksen for at få en telefon, så er der ikke et pres i børnegruppen for at få den tidligt. Jeg har såmænd set de andre forældre i øjnene,ligesom de har set mig og vi ved alle godt at det er en urealistisk grænse. Men det virker, fordi det tog fuldstændig gassen af ballonen så at sige blandt børnene. Der er ikke længere nogen der snakker om at de vil have en mobil i indskolingen f.eks. og det startede med mit ældste barns klassetrin -forældrene på de følgende årgange har gjort ca det samme overfor børnene. 

Maricella skriver:

Vi bor i en af de største byer i landet Altså den alder er jo sagt til børnene for at skubbe behovet så langt ud i fremtiden som muligt. Hvis alle børn 100% tror på at man skal være næsten voksen for at få en telefon, så er der ikke et pres i børnegruppen for at få den tidligt. Jeg har såmænd set de andre forældre i øjnene,ligesom de har set mig og vi ved alle godt at det er en urealistisk grænse. Men det virker, fordi det tog fuldstændig gassen af ballonen så at sige blandt børnene. Der er ikke længere nogen der snakker om at de vil have en mobil i indskolingen f.eks. og det startede med mit ældste barns klassetrin -forældrene på de følgende årgange har gjort ca det samme overfor børnene. 

Spændende…  her har bare slet ikke været et problem at de have telefoner. De bliver ikke brugt meget og må slet ikke bruges i skoletiden. 

nogle gange er det måske bare nemmere at lære mådehold hvis der ikke er et stærkt forbud. Hvis man først smager slik/is som 6 årig og kun må få en lille smule hver fredag oplever jeg bare st der frådes hos andre. 
Mine børn kan sagtens lade slik være… eller telefonen. Men der er heller ikke meget faste regler og styring.

mht alkohol tænker jeg også at man får et mere normalt forhold ved at smage lidt vin som 15/16 årig end st vente til 18 år og så tylle vodka ned uden forældre overvågning. Blot min tanke.

Tullebadulle skriver:

Spændende…  her har bare slet ikke været et problem at de have telefoner. De bliver ikke brugt meget og må slet ikke bruges i skoletiden. 

nogle gange er det måske bare nemmere at lære mådehold hvis der ikke er et stærkt forbud. Hvis man først smager slik/is som 6 årig og kun må få en lille smule hver fredag oplever jeg bare st der frådes hos andre. 
Mine børn kan sagtens lade slik være… eller telefonen. Men der er heller ikke meget faste regler og styring.

mht alkohol tænker jeg også at man får et mere normalt forhold ved at smage lidt vin som 15/16 årig end st vente til 18 år og så tylle vodka ned uden forældre overvågning. Blot min tanke.

 

Det du siger er også en ret gængs overbevisning. Både ift. alkohol og ift. skærme/teknologi. Der er bare samtidig mere og mere viden på området, som tyder på at antagelsen er fejlagtigt - og at det svarer sig langt bedre at forsinke sine børns debut så meget som man overhovedet kan.

Min datter på 9 år har fået en telefon. Hun er ikke på sociale medier, men må sende beskeder og ringe til veninder, når hun spørger om lov. Hun må frit fx skrive godmorgen til sin farmor. Hun har også adgang til et par spil og youtube i et omfang, som vi forældre bestemmer. 

Hun er helt med på, at vi styrer telefonen, og at vi også fx ser og taler om hvad hun (et par gange om ugen) skriver med veninderne om. Primært sender de emojis, aftaler at ringe sammen eller ønsker god fødselsdag. Helt uskyldige beskeder. Men vi har dialogen - og det er faktisk den vigtigste årsag til, at hun overhovedet har en telefon. Det er vigtigt for os, at hun lærer at navigere i det. At man skriver pænt til hinanden, at man ikke behøver at sidde standby for at svare, at man slukker når mor siger, at man skal (hun ved godt, at hun ikke må bruge den efter kl. 19, så der lægger hun den selv)  hvordan man opfører sig på internettet, og hvordan man tager fat i en voksen, hvis man fx på youtube ser noget, som man ikke har lyst til, aldersgrænser på sociale medier og hvorfor fx tiktok er en dårlig ide, hvem man må tage billeder af og hvilke slags billeder man må sende af både sig selv og andre.

En dag foreslog youtube hende fx en video, hvor der er nogle kendte unge drenge, som laver en drikkekonkurrence, og hun skifter straks og fortæller os om det, fordi det har vi lært hende.

Den læring er vigtig for os, fordi vi jo ikke kan styre, om hun ser telefon hos venner, men vi kan lære hende de gode vaner nu, hvor hun er lettere at præge. Det ville vi ikke kunne, hvis hun fx var 14 år.

Hun har den i øvrigt ikke med i skole, men vi er helt trygge ved, at hun har den med, når hun selv skal tage i skole en dag. Enkelte gange bruger hun også, hvis hun kort er alene hjemme eller hun skal vente et offentligt sted alene (fx hvis hun er med ved lægen og skal vente på de voksne).

Derudover lærer hun færdigheder, som er brugbare. Hvordan søger man på internettet, og hvordan bruger man den viden man får frem og samtidig forholder sig kritisk til den viden, hvordan bruger man lommeregneren, uret, kalenderen, kameraet, ringefunktion, hvordan skriver man læselige beskeder, mv.

Vi guider hende selvfølgelig i alt, taler meget om det hjemme, tager os tiden til at søge på nettet, youtube, mv. sammen med hende, så vi kender den verden, som hun og veninderne er en del af, og ser det faktisk som en forælderopgave at lære hende om internettet, telefon, gode digitale vaner, mv. Vi er ikke selv typerne, der i nogen særlig grad bruger sociale medier, og netop derfor er det væsentligt, at det er os, der har styringen med den læringsproces om den digitale verden.

Tullebadulle skriver:

Spændende…  her har bare slet ikke været et problem at de have telefoner. De bliver ikke brugt meget og må slet ikke bruges i skoletiden. 

nogle gange er det måske bare nemmere at lære mådehold hvis der ikke er et stærkt forbud. Hvis man først smager slik/is som 6 årig og kun må få en lille smule hver fredag oplever jeg bare st der frådes hos andre. 
Mine børn kan sagtens lade slik være… eller telefonen. Men der er heller ikke meget faste regler og styring.

mht alkohol tænker jeg også at man får et mere normalt forhold ved at smage lidt vin som 15/16 årig end st vente til 18 år og så tylle vodka ned uden forældre overvågning. Blot min tanke.

 

Sådan er vi jo forskellige i vores overbevisninger. Det handler ikke om at de slet ikke må se på en skærm De må f.eks. frit låne vores telefoner til at skrive beskeder og ringe til bedsteforældre, onkler, fastre osv. Vi spiller også rigtig meget playstation sammen, både hvor de ser vi voksne spille, hvor vi ser dem spille og hvor vi spiller spil sammen. Vi har også en tablet med lidt spil på -der styrer vi dog tiden mere hårdt fordi jeg oplever de spil ikke er lige så gode som playstation men er mere "junk"

Ifht alkohol så indtager vi det ikke selv. Jeg er af den overbevisning at det ikke er godt for hverken hjerne eller krop generelt. Det er svært at mærke sine grænser når man er påvirket og JEG synes det er fuldstændig vanvittigt at man som ungt menneske (14-17 år) har lov til at indtage alkohol overhovedet, fordi ens forældre synes man skal lære det. Mine forældre drak mig fuld som 14årig netop fordi de ønskede at lære mig det i sikre rammer. Og det var normalt og socialt acceptabelt engang. Men vi ved bedre i dag. Og jeg tror det er bedre at de lærer at finde sig selv og deres grænser uden at blande alkohol ind i det.

Og ja man kan ikke styre hvad de gør bag ens ryg. Men det er netop ikke bare et hårdt forbud "og-så-snakker-vi-ikke-mere-om-det" vi snakker jo med vores børn, alt efter alder tilpasser vi informationerne. Ja vi har en kultur der dikterer en normal, men den trænger til at blive udfordret. Tænk hvis vi kunne præge en generation til faktisk at mærke dem selv, ikke have behov for at dulme sig med substanser blot for at kunne være til fest og tale med fremmede? Men kulturændriger skal starte jo et sted, og det er os voksne, der skal vise børnene vejen. Så hvis de vokser op med en anden normal end vi selv gjorde, så tænker jeg vi er godt på vej

Jeg har heller ikke tænkt mig at tage cykelhjelmen fra dem nu fordi de måske vil nægte at bruge den om 8 år.. eller lære dem at ryge med måde, fordi de ellers måske vil vælte sig i cigaretter og nikotinposer når de fylder 18