Mobiler til børn > 10år

Tullebadulle skriver:

Hvorfor har du behov for at være stejl.. og er det ikke en fuldstændig ligegyldig sag at have konflikt omkring. Vælg dine kampe med omhu. Det er meget normalt (som du også godt ved) at have en telefon ved 10 års alderen. 
min søn bruger ikke din telefon vanvittigt meget men har haft den siden 7 års alderen. Her er det så også en nødvendighed pga diabetes. Men han havde fået den på det tidspunkt alligevel. 
Jeg kan godt selv huske de ting hvor jeg var den eneste eneste der ikke måtte… det er virkelig træls. Så ja - jeg synes du er stejl og en lille firkant. 

Arh, jeg synes ikke at en telefon er en ligegyldig sag og det er iøvrigt heller ikke en konflikt. Drengen spørger i ny og næ. Vi taler stille og roligt om det. Jeg hører hans ønsker. 

Jeg er enig i, at man skal vælge sine kampe med omhu. Mæææn at få en telefon, er da bestemt ikke noget man bare får fordi man vil. 

Jeg har brug for at være "stejl" og firkantet, fordi at børn og unge har rigtig svært ved at navigerer rundt i den verden som en telefon er. Og voksne for den sags skyld. Men i og med jeg nu kan se og høre, at jeg efterhånden står alene med min holdning, så kunne det jo godt være jeg skulle bøje mig. Derfor ville jeg gerne høre nogle perspektiver og tanker omkring det. Måske jeg er helt forkert på den, måske er jeg ikke. Begyndte bare at tvivle, hvilket er helt ok. 

GodKarma skriver:

Arh, jeg synes ikke at en telefon er en ligegyldig sag og det er iøvrigt heller ikke en konflikt. Drengen spørger i ny og næ. Vi taler stille og roligt om det. Jeg hører hans ønsker. 

Jeg er enig i, at man skal vælge sine kampe med omhu. Mæææn at få en telefon, er da bestemt ikke noget man bare får fordi man vil. 

Jeg har brug for at være "stejl" og firkantet, fordi at børn og unge har rigtig svært ved at navigerer rundt i den verden som en telefon er. Og voksne for den sags skyld. Men i og med jeg nu kan se og høre, at jeg efterhånden står alene med min holdning, så kunne det jo godt være jeg skulle bøje mig. Derfor ville jeg gerne høre nogle perspektiver og tanker omkring det. Måske jeg er helt forkert på den, måske er jeg ikke. Begyndte bare at tvivle, hvilket er helt ok. 

Nogle børn får lov at spille for meget… og nogle voksne ser for meget på deres mobil. Men det betyder jo ikke, at vi skal undvære dem. 
Og du kan jo lige så godt lære din søn at navigere i det? Han kommer jo til at leve i den virkelighed. Det er ikke et onde? Og man kan forøvrigt have mindst lig så svært (hvis ikke mere) ved at navigere på en computer i et spil med chatmuligheder osv. Jeg oplever computeren som et større problem end telefonen. Det er langt oftere her der er mobning/ konflikter eller tråde, der skal redes ud. 
Derfor giver din holdning ikke mening for mig, når han har en computer. Du kan jo altid begrænse telefonen på samme måde som et fjernsyn.

Tullebadulle skriver:

Hvad har du imod at have en telefon..?

Det er jo også en måde at blive mere selvstændig på? Selv st kunne arrangere aftaler og skrive sms’er osv. Hvad er du bange for? 

Fordi han er så tiltrukket af skærme generelt, så er jeg bange for, at han kommer til at være distraheret i sine lege, fordi han gerne liiiige vil tjekke sin telefon. 

Hvis han fik lov, ville han sidde foran en skærm 24t i døgnet. Vi har af flere omgange givet ham fri adgang til sin computer og fjernsyn. Og han stopper ikke. Vi prøvede af, om det på et tidspunkt ville blive kedeligt eller uinteressant, men det gør det ikke. 

Det han selv gerne vil, er at have en telefon at spille på. Han ytre ikke behov for at ringe og skrive. 

Så kan vi selvfølgelig sætte hans telefon op med diverse koder og låse. Vi kan lave faste aftaler. Og vi kan holde øje med hans forbrug. Men er han så klar nok, hvis vi har brug for et kæmpe sikkerhedsnet omkring telefonen? 

Måske jeg bare overrækker det hele

Min dreng er lige blevet 9, og har ikke fået en telefon i fødselsdagsgave. Jeg er helt enig med dig i, at han kan få en telefon når han har brug for det. Det har han ikke endnu. Jeg håber, han heller ikke har brug for den, når han bliver 10 - han er ikke den sidste i klassen, der ikke har, men selvfølgelig er der efterhånden en del. 

Jeg underviser selv i 7.klasse. Der er elever, der har været på tik tok siden de var 6-7 år. Der er jævnligt sager, hvor de overskrider hinandens grænser, skriver grimt, laver hadesider, sover for lidt og generelt viser, at det her er noget, der er svært at styre - også når man er 14 år og har mange års erfaringer.

Selvfølgelig behøver man ikke være på sociale medier, bare fordi man har fået en telefon - men sandheden er jo, at når vi bruger ‘de skal ikke føle sig udenfor’ som argument for , at de skal have en telefon - hvordan argumenterer man så for, at de ikke må få Snapchat, når andre har det? Ikke må komme på tiktok - når de andre må? Osv. Hvor går grænsen? Der er aldersgrænse på 13 år på sociale medier - og virkelig mange unger har det alligevel. På den måde blåstempler forældre i stor stil fællesskaber, som børnene egentlig er for unge til. Og forældre, som ønsker at følge anbefalingerne bliver pressede, fordi deres børn ikke skal være udenfor fællesskabet.

Man kan jo så passende se dokumentaren ‘Alene hjemme på nettet’ og se, hvad børnene støder på - og ikke deler med deres forældre fx i frygt for, at forældrene så siger, at de ikke må have sociale medier.

Der er årgange på min arbejdsplads, hvor eleverne begynder at feste og drikke alkohol i 7.klasse - med samme begrundelse. At ungerne ellers føler sig udenfor.

Min pointe er, at man også nogle gange skal være den forælder, der står fast - dem, der ikke giver køb på principper og vælger ting, man faktisk ikke bryder sig om, for at barnet skal være en del af fællesskabet.

Det er selvfølgelig helt ok at synes mobiler til børn er ok - men det er også helt ok at have nogle holdninger til, at man skal have en vis alder før man får kastet internettet på godt og ondt i lommen - og jeg synes ikke, man kan bygge beslutningen alene på, at drengen måske føler sig udenfor fællesskabet på det her lille punkt.

Det er ok at være den sureste og kedeligste forælder i klassen. Nogen skal jo være det. Og når du ikke oplever, at drengen reelt er udenfor fællesskabet - så bliver det vel netop ‘bare fordi’ - og så kan det måske godt vente et år eller længere.

Tullebadulle skriver:

Nogle børn får lov at spille for meget… og nogle voksne ser for meget på deres mobil. Men det betyder jo ikke, at vi skal undvære dem. 
Og du kan jo lige så godt lære din søn at navigere i det? Han kommer jo til at leve i den virkelighed. Det er ikke et onde? Og man kan forøvrigt have mindst lig så svært (hvis ikke mere) ved at navigere på en computer i et spil med chatmuligheder osv. Jeg oplever computeren som et større problem end telefonen. Det er langt oftere her der er mobning/ konflikter eller tråde, der skal redes ud. 
Derfor giver din holdning ikke mening for mig, når han har en computer. Du kan jo altid begrænse telefonen på samme måde som et fjernsyn.

God pointe at lære ham stille og roligt at navigerer i det. Det tager jeg til mig, det giver god mening. 

Vi havde ikke gennemtænkt gamer-computeren. Ret hurtigt kom vi i tanke om, at vi ikke kan styre den på samme måde. Men det håndterer vi sammen med ham og det går fint indtil videre. 

Tak for input! 

Dutelidut skriver:

Min dreng er lige blevet 9, og har ikke fået en telefon i fødselsdagsgave. Jeg er helt enig med dig i, at han kan få en telefon når han har brug for det. Det har han ikke endnu. Jeg håber, han heller ikke har brug for den, når han bliver 10 - han er ikke den sidste i klassen, der ikke har, men selvfølgelig er der efterhånden en del. 

Jeg underviser selv i 7.klasse. Der er elever, der har været på tik tok siden de var 6-7 år. Der er jævnligt sager, hvor de overskrider hinandens grænser, skriver grimt, laver hadesider, sover for lidt og generelt viser, at det her er noget, der er svært at styre - også når man er 14 år og har mange års erfaringer.

Selvfølgelig behøver man ikke være på sociale medier, bare fordi man har fået en telefon - men sandheden er jo, at når vi bruger ‘de skal ikke føle sig udenfor’ som argument for , at de skal have en telefon - hvordan argumenterer man så for, at de ikke må få Snapchat, når andre har det? Ikke må komme på tiktok - når de andre må? Osv. Hvor går grænsen? Der er aldersgrænse på 13 år på sociale medier - og virkelig mange unger har det alligevel. På den måde blåstempler forældre i stor stil fællesskaber, som børnene egentlig er for unge til. Og forældre, som ønsker at følge anbefalingerne bliver pressede, fordi deres børn ikke skal være udenfor fællesskabet.

Man kan jo så passende se dokumentaren ‘Alene hjemme på nettet’ og se, hvad børnene støder på - og ikke deler med deres forældre fx i frygt for, at forældrene så siger, at de ikke må have sociale medier.

Der er årgange på min arbejdsplads, hvor eleverne begynder at feste og drikke alkohol i 7.klasse - med samme begrundelse. At ungerne ellers føler sig udenfor.

Min pointe er, at man også nogle gange skal være den forælder, der står fast - dem, der ikke giver køb på principper og vælger ting, man faktisk ikke bryder sig om, for at barnet skal være en del af fællesskabet.

Det er selvfølgelig helt ok at synes mobiler til børn er ok - men det er også helt ok at have nogle holdninger til, at man skal have en vis alder før man får kastet internettet på godt og ondt i lommen - og jeg synes ikke, man kan bygge beslutningen alene på, at drengen måske føler sig udenfor fællesskabet på det her lille punkt.

Det er ok at være den sureste og kedeligste forælder i klassen. Nogen skal jo være det. Og når du ikke oplever, at drengen reelt er udenfor fællesskabet - så bliver det vel netop ‘bare fordi’ - og så kan det måske godt vente et år eller længere.

Åh tak! Tak fordi du tog dig tid til at skrive

Herhjemme har børnene fået telefon omkring 9 års alderen starten af 3. Klasse mest fordi det var her de begyndte at gå hjem og være alene hjemme efter skole og vi har ikke et fastnet telefon, så derfor var deteneste mulighed for at de ville kunne ringe. Havde vi haft fastnet telefon havde de sikkert først få et telefon i 4./5. Klasse. Her med den begrundelse at de i 4. Starter i klub og der er ikke længere en lånetelefon, så skal der ringes og spørges om aftaler er det på egen telefon.

dog er der strenge mobilregler på deres skole og telefonen er låst inde hele dagen, og i klubben må den kun bruges den første halve time og efter kl 16 til andet end at ringe.

der har ikke været sociale medier før de fyldte 13, og da der også er rigeligt med andre skærme i huset hellerikke spil kun Pokemon go. Det er ikke min oplevelse at det har mindsket deres leg, min i 7. Leger stadig og elsker at spille rundbold og stikbold i frikvarterer. 

Men børn er forskellige og reagere forskelligt på skærme. Og man ved som forælder bedst, hvis telefon drejer sig om at spille ville jeg nok sige nej, handler det mere om mulighed for selv at kunne aftale med vennerne og kommunikere ville jeg sige ja.

GodKarma skriver:

Tak for input. 

Jeg ved godt at jeg er meget konservativ. Og at min egen stærke overbevisning, til en vis grad, ikke skal gå ud over børnene. 

Det er en balancegang. Føler mig ret alene med holdningen om at vente. Så begynder at tvivle. Men at komme i tvivl, kan jo også føre til noget godt med nye synspunkter. 

Vi bliver ved med at revurderer. Måske han har en telefon om 6mdr. Måske om 2 år. Det må tiden vise. 

Jeg synes ikke at du er konservativ - jeg har det præcis som dig, og jeg oplever i øvrigt at vi bliver flere og flere i takt med at den tilgængelige viden på området omkring konsekvenserne af børns skærm- og teknologiforbrug bliver mere udbredte.

Vi har - gudskelov - lige aftalt i mit barns klasse, at igen børn får mobiltelefoner. Vi drøfter det først igen når de når midtvejs i 3. klasse og sætter derfra formentlig en ny tidsramme.

Jeg er positivt overrasket over den enighed der er blandt de ret velinformerede forældre. Følgende spiller ind, blandt andet:

- pædagogiske overvejelser om at lade børnene lære at klare sig uden, også når de færdes alene.

- etiske og pædagogiske holdninger ikke at ville muliggøre GPS-overvågning.

- En holdning til at det er vores ansvar som voksne at forsinke børnenes tidsforbrug på skærme. Og deres debut indenfor forskellige kommunikationsteknologier - det læner sig i øvrigt også op ad flere eksperters rådgivning for at undgå mobning, mistrivsel, osv.

- Ønsker om “alt det andet” de skal bruge deres tid på, fremfor skærme.

- En erkendelse af at argumentet om “den sociale udelukkelse” hvis man ikke er med desværre også er en lidt nem mulighed for forældre for at undlade at træffe svære beslutninger og sige nej til noget vi i bund og grund godt begynder at indse ikke er godt for vores børn. 

Bare rolig … om 10-20 år kigger vi tilbage på de digitale vaner vi bød små børn med samme vantro, som vi idag ser tilbage på dengang vores forældre røg i bilerne og lod os køre uden sele på.

Fie85 skriver:

Jeg kan da godt forstå at han vil have en telefon, så er han jo en del af fællesskabet i klassen. Han risikerer at gå glip af ting fordi han ikke har en telefon. De andre børn sender jo sms til hinanden. 
hvorfor mener du at man er mere barn når man ikke har en telefon?
da jeg var barn elskede jeg også at game. Det var bare på en gameboy istedet for en telefon. Når den ældste af mine har en legeaftale råhygger de på værelset og munden står ikke stille på dem. De sidder tit med telefon/tablet, men de er lige så tit ude og spille fodbold. 
nu er vi heller ikke skærmforskrækkede herhjemme da både min mand og jeg gamer. Vi elsker at spille ps5 og ungerne syntes det er fedt når vi spiller sammen eller de ser mor og far spille om hvem der kommer først eller er bedst i et givent spil. 

Hvad går man glip af bare fordi man ikke har en telefon? Det kan jeg simpelthen ikke se.

Mine børn er heldigvis ikke så gamle endnu. De ældste er 8 og 7 år. Vi er ikke i nærheden af at de skal have mobil. Første krav er at man kan læse på brugerniveau. Der er i øvrigt ingen med telefon i deres klasser. Her tænker jeg tidligst ved 10 års alderen og vi vil gerne vente længere tid, men ligesom ts handler det da også om behovet for et mobil og ikke bare fordi de andre har 

GodKarma skriver:

Hvad er det for et fællesskab, som han går glib af? Han er vellidt og har mange venner og en bred vifte af legeaftaler. Der er ingen der vælger ham fra, fordi han ikke har en telefon. Han inviteres med til alle mulige ting - helt uden at have en telefon. Er det, det fællesskab, hvor børnene sidder på gangen og kigger på en telefon? 

Nogle sms'er måske lidt med hinanden ja. Og de forældre der har fortalt om den del, er ikke begejstret for det der foregår. De skriver rigtig grimt til hinanden og om hinanden. Og der er sms'er til kl 23 om aftenen. 

Det er alment kendt, at en 10-årigs hjerne slet ikke er færdigudviklet nok, til at kunne konsekvensberegninge. At være barn, er blandt andet, for mig, at leve ubekymret. At leve I nuet. Og med en telefon kommer der et behov for at "være på" og at "tjekke ind". 

Samfundet begynder at tage afstand til brugen af skærme. Skærme og internettet kan rigtig mange gode ting. Men ikke når man er lille. 

Jeg lytter gerne til hvad i skriver �� 

PS. Jeg har heller ikke selv hverken Facebook, Snap eller instagram. Og jeg har et skønt socialt liv. 

Jeg har det med teknologi og sociale medier som du. Jeg har dem ikke selv heller. 
Jeg synes det fylder for meget i både voksnes og unges liv at følge sociale medier, man sidder med sin mobil i hånden som det første når man vågner og det sidste når man går i seng..  

Men jo, din søn bør få en telefon! 
De gør dumme ting; skriver dumme ting og skal guides og vejledes. Jeg satte lås på min søns så den simpelthen ikke kunne bruges efter sengetid og den skulle ligge i køkkenet. 
men de deler mange ting via især snapchat, og din søn har ikke mulighed for at tale med om de ting. Det vil sætte ham lidt uden for, og snart bliver de preteens og så skifter det lynhurtigt med hvem der er sej og hvem der er underlig, og hvorfor. 

Min søn gik i klasse med en der heller ikke havde mobil og han var også vellidt. Men tonen ændrede sig her de sidste år (de er 13 nu), og på trods af både vi forældre har trådt til og fastholdt den gode tone i klassen mm, og lærerne gør et godt stykke arbejde! Så er tonen anderledes og den dreng bliver ikke inviteret lige så meget med for så laver de lige en hurtig aftale via Snapchat om at mødes, og så får de ikke ringet til X’s mor/far og spurgt.. så står X i skolen dagen efter og er gået glip af det. 
lige så vel med interne jokes de har via de medier der.. 

Jeg er hårdt ifht tider med telefon; hvad der må bruges af apps mm. Jeg forventer en god tone på telefonen ellers bliver den simpelthen konfiskeret! Men vi lever i en verden hvor for vores unge, er det at blive sat uden for fællesskabet ikke at have adgang til de samme medier som deres venner.