Anonym skriver:
51 år og gravid i 5 måned.
Baby er sund og rask.
Det var ikke planlagt, troede jeg var i overgangsalderen....
Jeg er bange for folks fordømmelse, sladder og at mine andre store børn vil blive ramt af at deres middelalderen forældre får en baby.
Hvad ville du gøre?
Søge senabort. ?
Få barnet?
Vi er sunde og raske men ja 51 .
Jeg er selv 48 år - og med mange fysiske og psykiske diagnoser der er kommet løbene de seneste 8 år.
Den seneste kom i sidste uge; Den stille dræber. Forhøjet blodtryk.
Vi har 5 børn, hvor de yngste er under 18 et par år endnu.
Da jeg fik beskeden ; forhøjet blodtryk blev jeg virkelig angst. Jeg har mistet så mange til det skidt. Så jeg var bange og virkelig rystet.
Ikke mange for at dø! Men mange for at skulle dø fra 2 børn, der endnu ikke kunne klare sig alene. Altså jeg mener virkelig bange.
Og lige præsis pga det ville jeg aldrig få børn i sådan en "høj" alder.
Hvad mener vi , spørger du...og du må endelig ikke tage det personligt, men ud fra ovenstående mener jeg , at det er egoistisk, når man er I den alder, og der er en reel risiko for at man ikke når at kunne være der for barnet gennem hele opvæksten. Jeg ville føle at jeg svigtede mit barn.
På nuværende tidspunkt ville jeg give en halv arm for at mine yngste var ældre, så jeg ikke skulle bekymre mig om dem, om deres sorg, hvis jeg pludselig (gud forbyde det) ikke er her mere. Bare det, at jeg vidste de ville være voksne og selvkørende.
Ja jeg ved det måske er svært helt at forstå hvad jeg mener - men ihvertfald ville jeg aldrig få børn i den alder, men hvad andre gør, må de helt selv styre.
Jeg ville såmænd ikke tænke noget grimt om dig, hvis jeg så dig med barnevognen. Tværtimod- for det viser jo også et stort overskud og ansvar , når man byder et nyt barn velkommen.
Abort er nok ikke en mulighed - men tænk det alligevel godt igennem og gør nogle forberedelser, hvis der skulle ske noget med jer i løbet af barnets opvækst.
Stort tillykke med den lille - og pøj pøj fremover.