51 og gravid.

Selvfølgelig kan man da det,det kender jeg nu flere tilfælde af.

Både ung og høj alder hos mor,kan der gives tilladelse til senabort.

Det er simpelthen ikke sandt!!! Alder i sig selv er ikke en grund til, at du kan få en senabort. De du kender må have haft andre årsager end alder til at få en senabort.

Selvfølgelig kan man da det,det kender jeg nu flere tilfælde af.

Både ung og høj alder hos mor,kan der gives tilladelse til senabort.

Som en anden skriver, så er det ganske enkelt ikke rigtigt, det du skriver. Sundhedsloven dikterer de “indikationer”, som et abortsamråd kan lægge til grund for senabort. Her nævnes alene meget ung alder - og årsagerne skal være ekstremt tungtvejende ved øvrig “social indikation” - dvs. at andre tunge faktorer skal spille ind. I praksis tolkes reglerne meget stramt - og der bevilges så få senaborter (især på social indikation) at det mildest talt er usandsynligt, at du personligt har mødt “flere tilfælde”.

Hvis du ønsker viden, er hele området for nyligt grundigt kortlagt af Institut for Menneskerettigheder. Jeg sidder bogstavelig talt med forskningen her lige foran mig

Ts: Undskyld at din tråd har taget en drejning. Jeg håber at du er okay trods omvæltningerne.

Anonym skriver:

51 år og gravid i 5 måned.

Baby er sund og rask.

Det var ikke planlagt, troede jeg var i overgangsalderen....

Jeg er bange for folks fordømmelse, sladder og at mine andre store børn vil blive ramt af at deres middelalderen forældre får en baby.

Hvad ville du gøre?  

Søge senabort. ?

Få barnet? 

Vi er sunde og raske men ja 51 . 

Kære TS 

hvordan går det med jer? Har sådan tænkt på jer

Savanna skriver:

Jeg synes ikke, at det er en god idé at planlægge en graviditet i den alder. 

Men det har I heller ikke gjort. Nu er den lille på vej, og så skal du og din mand møde jeres søn og omverdenen med oprejst pande, for jeres barn er ikke noget at skamme sig også, og det må han eller hun aldrig føle sig som. 

Det bliver hårdt og et anderledes seniorliv, men livet er uforudsigeligt, og man må spille de kort, man får på hånden. 

Forsøg at planlæg alt det praktiske (alt fra testamenter til eventuelle værger), HVIS I ikke bliver 100 år, så der er styr på sagerne for et ungt menneske og dets bror. 

Kæmpe tillykke. 

Enten er familie og venner bag jer, eller også er de hverken familie eller venner.

Hvis hun bliver 100 år er junior jo 49 og må formodes at kunne klare sig selv .

Er interesseret i det med seniorliv - hvorfor skulle det blive hårdt? Er man senior fra 50 år i din optik?

Ja, undskyld du får det til at lyde som om hun går med krykker og med al sandsynlighed nok falder død om snart (overdrivelse, naturligvis). 

Anonym skriver:

Jo det kan du godt,i dette tilfælde pga ‘høj’ alder hos mor.

Ja selvfølgelig gælder det begge køn,mænd skal vel være lige så meget far,som kvinderne skal være mor,og statistisk set dør mænd før kvinder,så synes bestemt fars alder også er relevant.

Nej, det kan du bestemt ikke!!!!!!

Anonym skriver:

Hvis hun bliver 100 år er junior jo 49 og må formodes at kunne klare sig selv .

Er interesseret i det med seniorliv - hvorfor skulle det blive hårdt? Er man senior fra 50 år i din optik?

Ja, undskyld du får det til at lyde som om hun går med krykker og med al sandsynlighed nok falder død om snart (overdrivelse, naturligvis). 

 

Det  bliver da et anderledes og hårdere seniorliv end de flestes. At have en teenager i huset, når man er 66 og nærmer sig pensionen, vil alt andet lige være mere energidrænende, end når man er 40. Der er en årsag til, at mange erhverv har seniorordninger og -politik for medarbejdere fra omkring de 60 - vores kræfter og overblik forbliver ikke det samme, og det er slet ikke det samme som at hævde, at man er tudsegammel fra fx sidst 50’erne. 
Dermed ikke sagt, at det er “forkert” at få barn som 50+-årig, men realistisk set bliver det da en tilværelse med ganske andre krav og udfordringer end de fleste jævnaldrendes. Det er TS da givetvis også klar over. 

Anonym skriver:

Hvis hun bliver 100 år er junior jo 49 og må formodes at kunne klare sig selv .

Er interesseret i det med seniorliv - hvorfor skulle det blive hårdt? Er man senior fra 50 år i din optik?

Ja, undskyld du får det til at lyde som om hun går med krykker og med al sandsynlighed nok falder død om snart (overdrivelse, naturligvis). 

 

Det er vist et spørgsmål om, hvordan man læser det. 

Hvis man får et barn som 50-årig, så bliver man i al fald senior, mens man har et barn i huset. Aldersmæssigt er mine forældre omkring 60 år, og de ville afgjort blive trætte (bogstavelig talt) af en 10-årig. 

HVIS hun bliver 100, så er junior selvfølgelig voksen og mere til, men hendes energiniveau og helbred er nok påvirket et stykke tid før det. 

TS kan klare lige hvad hun vil, men jeg tror ikke på, at forældreskabet bliver nemmere at starte forfra så sent. Deraf min kommentar.

Mor og meget mere skriver:

Det  bliver da et anderledes og hårdere seniorliv end de flestes. At have en teenager i huset, når man er 66 og nærmer sig pensionen, vil alt andet lige være mere energidrænende, end når man er 40. Der er en årsag til, at mange erhverv har seniorordninger og -politik for medarbejdere fra omkring de 60 - vores kræfter og overblik forbliver ikke det samme, og det er slet ikke det samme som at hævde, at man er tudsegammel fra fx sidst 50’erne. 
Dermed ikke sagt, at det er “forkert” at få barn som 50+-årig, men realistisk set bliver det da en tilværelse med ganske andre krav og udfordringer end de fleste jævnaldrendes. Det er TS da givetvis også klar over. 

Jo, men folk er jo heldigvis forskellige og nogle kan klare langt mere end andre kan. Uanset alder. Det er vel også derfor mange bliver på arbejdspladsen til de er over 70 - ikke fordi de skal men fordi de har lyst og evner til det. 

Heldigvis er det heller ikke alle teenagere, der går amok og er belastende. De fleste jeg kender inkl. min egen teenager er ganske rolige, søde unge mennesker

Så tja, du synes det er et anderledes seniorliv. Men hvordan ser det normale seniorliv ud?

Anonym skriver:

Jo, men folk er jo heldigvis forskellige og nogle kan klare langt mere end andre kan. Uanset alder. Det er vel også derfor mange bliver på arbejdspladsen til de er over 70 - ikke fordi de skal men fordi de har lyst og evner til det. 

Heldigvis er det heller ikke alle teenagere, der går amok og er belastende. De fleste jeg kender inkl. min egen teenager er ganske rolige, søde unge mennesker

Så tja, du synes det er et anderledes seniorliv. Men hvordan ser det normale seniorliv ud?

Jeg blev nysgerrig og undersøgte, hvor mange +70-årige, der er på arbejdsmarkedet. Det er knap 5 %, og de arbejder gennemsnitligt 15 timer om ugen. Ikke tal, der får mig til at tænke, at 70-årige i almindelighed har energi og overskud - eller  lyst - til at fortsætte livet, som da de var i 50’erne eller 60’erne. 
Mht. teenagere har jeg ikke skrevet noget om belastende af slagsen. Men teenagere er børn, de kræver og fortjener fortsat deres forældres engagement og overskud og bor stadig hjemme. 

Det normale seniorliv findes nok ikke, men for mange omfatter det frihed og ro til at gøre tingene i sit eget tempo. Og for langt, langt de fleste omfatter det ikke hjemmeboende børn. 

Jeg har svært ved at forstå, at det tricker dig sådan, når flere påpeger det åbenlyse: Der  er forskel på at være 40, 55, 70, og de fleste oplever en gradvis ændring i energi, kræfter, overskud. Det er da ikke så kontroversielt. Derfor bliver TS’ og mandens seniorliv med stor sandsynlighed hårdere og anderledes, end hvis de ikke havde en efternøler - men uden tvivl også med mange glæder over ham/hende. Det er der jo ingen, der anfægter. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg blev nysgerrig og undersøgte, hvor mange +70-årige, der er på arbejdsmarkedet. Det er knap 5 %, og de arbejder gennemsnitligt 15 timer om ugen. Ikke tal, der får mig til at tænke, at 70-årige i almindelighed har energi og overskud - eller  lyst - til at fortsætte livet, som da de var i 50’erne eller 60’erne. 
Mht. teenagere har jeg ikke skrevet noget om belastende af slagsen. Men teenagere er børn, de kræver og fortjener fortsat deres forældres engagement og overskud og bor stadig hjemme. 

Det normale seniorliv findes nok ikke, men for mange omfatter det frihed og ro til at gøre tingene i sit eget tempo. Og for langt, langt de fleste omfatter det ikke hjemmeboende børn. 

Jeg har svært ved at forstå, at det tricker dig sådan, når flere påpeger det åbenlyse: Der  er forskel på at være 40, 55, 70, og de fleste oplever en gradvis ændring i energi, kræfter, overskud. Det er da ikke så kontroversielt. Derfor bliver TS’ og mandens seniorliv med stor sandsynlighed hårdere og anderledes, end hvis de ikke havde en efternøler - men uden tvivl også med mange glæder over ham/hende. Det er der jo ingen, der anfægter. 

 

 

 

Den statistik du refererer til tager jo ikke hensyn til forskellige former for jobs. Klart at der nok er færre der arbejder med tung manuelt arbejde over 70. Men i de ministerier, jeg har arbejdet i er der mange, der er over 70 før, de går på pension.

Jeg har til gengæld svært ved at forstå, du drager den konklusion, at debatten trigger mig . Jeg forsøger såmænd blot at fremhæve, at det ikke nødvendigvis bliver det hårde og anderledes seniorliv, du beskriver.