51 og gravid.

Anonym skriver:

51 år og gravid i 5 måned.

Baby er sund og rask.

Det var ikke planlagt, troede jeg var i overgangsalderen....

Jeg er bange for folks fordømmelse, sladder og at mine andre store børn vil blive ramt af at deres middelalderen forældre får en baby.

Hvad ville du gøre?  

Søge senabort. ?

Få barnet? 

Vi er sunde og raske men ja 51 . 

Jeg havde 100 % fået barnet. Folk må tænke, hvad de vil. Det er jeres valg og så må folk støtte jer, eller lade være.

Ønskebaby1987 skriver:

Hvordan skulle man overhovedet få lov at få en abort af et raskt barn i 5. Måned? Så hvorfor overhovedet gå og tænke de tanker? Det må du vel have gjort op med dig selv indenfor abortgrænsen på 12 uger? 

Som hun skriver i opslaget, så vidste hun vist ikke at hun var gravid, før hun var så langt henne som hun er nu. Så derfor er jeg ret sikker på hun ikke vidste det, inden abortsgrænsens 12 uger

Følg din mavefornemmelse Men det er for sent til abort i 5. måned, når baby er sundt og raskt.

Tillykke med graviditeten. Hvor er din krop sej, også selv om den har snydt dig. Jeg ville tage ja-hatten på og se de positive sidder. Børn er forunderlige og de er utroligt gode til vise nye sider af verden, når man ser dem med friske øjne igen. 

Der bliver nok anderledes end første gang I fik børn, men det er ok. Og det bliver sikkert også godt med store søskende. De vil også vokse med opgaven og kunne dele de særlige øjeblikke med jer, når den lille gør sjovt/nuttet. Der er ti års forskel mellem min største og mindste og de har bestemt glæde af hinanden.

Jeg har selv prøvet en senabort (pga alvorlig kromosomfejl) og det er meget voldsomt at skulle føde og begrave sit barn. Og det vil ligne et rigtig barn, bare mindre når du er så langt henne. Der skal tungtvejende grunde til at vælge det.

51-årige er jo vidt forskellige. Jeg er 53 og ville ikke have overskuddet til at have en baby - og slet ikke til at have en teen om 17 år, en ung voksen om 25 år osv. Vi har tre voksne børn på 25-30 år og et lille barnebarn, og selvom vi er meget engagerede i deres liv, har vi brug for meget tid alene og sammen. Det er selvfølgelig blandt andet et resultat af, at vi igennem en håndfuld år har vænnet os til kun at være os herhjemme - og så hører det også med, at jeg har sclerose og prioriterer mit fuldtidsjob så højt, at der ikke er energi til meget andet i hverdagen. Den situation er du jo lykkeligvis fri for. 
I dit sted ville jeg ikke lade mit valg afgøre af andres holdninger. Jeg ville se på, hvad jeg realistisk set kunne forvente, at jeg og manden kunne tilbyde et barn de næste 20 år. Engagement, nærvær, omsorg, fleksibilitet etc. etc. 
Jeg tror bestemt, at en del 51-årige ville kunne blive gode og tilstedeværende forældre også mange år ud i fremtiden. Og hvis du oplever, at det passer godt på jer, og I iøvrigt har mod på det, så skal I da have det barn.
Hvis ikke -  hvis I er modløse og slet ikke kan se for jer, at I kan mønstre overskuddet - så ville det i mine øjne være den mindst dårlige løsning ikke at gennemføre graviditeten. 
Måske vil det være en hjælp at vende alle jeres overvejelser med en psykolog, som vil kunne støtte jer i at få alle tanker og følelser på bordet og træffe et reflekteret valg ud fra det? 

Jeg er usikker på, hvorfor så mange i tråden er inde på abort, når TS nu er i 5. måned. Et samråd vil aldrig nogensinde bevilge en senabort af et sundt og raskt barn hos en sund og rask mor, alene på baggrund af alder. Så med mindre TS kunne være interesseret i at søge abort i udlandet, er det unødvendigt at diskutere.

Kære TS. Jeg ved ikke om det giver mening at ønske tillykke, nu du er i tvivl. Kun du og din partner kan sammen vurdere hvad der er det rigtigste - eller mindst dårlige - at gøre. 

Hvis I ender med at beslutte at I ikke magter opgaven er bortadoption vel nok en mulighed. Men det hører jeg ikke er en del af dine overvejelser. Jeg vil tro, at den største fortrydelse vil ligge i at lade frygten for andres holdninger være det som bestemmer. Selv ville jeg tage barnet som den overraskelse det var og forsøge at arbejde med at det var okay at alt var overvældende og anderledes nu man uventet skulle være mor i en sen alder. 

Måske skal I opsøge støtte og rådgivning, en psykolog eller Mødrehjælpen kunne være bud?

Jeg ønsker jer alt det bedste!

Ønskebaby1987 skriver:

Hvordan skulle man overhovedet få lov at få en abort af et raskt barn i 5. Måned? Så hvorfor overhovedet gå og tænke de tanker? Det må du vel have gjort op med dig selv indenfor abortgrænsen på 12 uger? 

Jeg vidste det ikke .

Min mens har været ustabil , så troede det var overgangsalderen. 

Mærkede bevægelser jeg først troede var urolige tarme , men som blev mere og mere genkendelige. 

Og det er så en 5 mdr gammel baby der rumstere derinde....

Vi har ikke spurgt , men tror heller ikke vi vil få lov til senabort. Og det er også forkert når jeg er så langt henne og der intet er galt

Så til vores søns studentergilde, vil vi være en mere med til festen. Så håber jeg ikke at han skammer sig over os.

Anonym skriver:

Jeg vidste det ikke .

Min mens har været ustabil , så troede det var overgangsalderen. 

Mærkede bevægelser jeg først troede var urolige tarme , men som blev mere og mere genkendelige. 

Og det er så en 5 mdr gammel baby der rumstere derinde....

Vi har ikke spurgt , men tror heller ikke vi vil få lov til senabort. Og det er også forkert når jeg er så langt henne og der intet er galt

Så til vores søns studentergilde, vil vi være en mere med til festen. Så håber jeg ikke at han skammer sig over os.

 

Okay. Læste ikke dig første opslag som at du først havde opdaget det nu. Men uanset får i aldrig lov at få en abort i 5. måned, når barnet og sund og raskt. I hvert fald ikke i DK. Så medmindre du kender til et andet land du kan få en abort i, synes jeg det er spild af energi at gå og tænke de tanker.

StortOgSmåt skriver:

Jeg er usikker på, hvorfor så mange i tråden er inde på abort, når TS nu er i 5. måned. Et samråd vil aldrig nogensinde bevilge en senabort af et sundt og raskt barn hos en sund og rask mor, alene på baggrund af alder. Så med mindre TS kunne være interesseret i at søge abort i udlandet, er det unødvendigt at diskutere.

Kære TS. Jeg ved ikke om det giver mening at ønske tillykke, nu du er i tvivl. Kun du og din partner kan sammen vurdere hvad der er det rigtigste - eller mindst dårlige - at gøre. 

Hvis I ender med at beslutte at I ikke magter opgaven er bortadoption vel nok en mulighed. Men det hører jeg ikke er en del af dine overvejelser. Jeg vil tro, at den største fortrydelse vil ligge i at lade frygten for andres holdninger være det som bestemmer. Selv ville jeg tage barnet som den overraskelse det var og forsøge at arbejde med at det var okay at alt var overvældende og anderledes nu man uventet skulle være mor i en sen alder. 

Måske skal I opsøge støtte og rådgivning, en psykolog eller Mødrehjælpen kunne være bud?

Jeg ønsker jer alt det bedste!

 

Jeg kan jo kun svare for mig selv, men jeg tænkte netop på abort i udlandet. TS spurgte faktisk specifikt til, hvad vi ville gøre, og det ville formentlig være mit valg - bortset fra, at jeg kunne forestille mig, jeg kunne få bevilliget senabort her i landet pga. min sygdom. 
Og jeg understreger igen: Jeg opfordrer ikke TS til at gøre, som jeg ville føle mig nødsaget til. 

Anonym skriver:

Jeg vidste det ikke .

Min mens har været ustabil , så troede det var overgangsalderen. 

Mærkede bevægelser jeg først troede var urolige tarme , men som blev mere og mere genkendelige. 

Og det er så en 5 mdr gammel baby der rumstere derinde....

Vi har ikke spurgt , men tror heller ikke vi vil få lov til senabort. Og det er også forkert når jeg er så langt henne og der intet er galt

Så til vores søns studentergilde, vil vi være en mere med til festen. Så håber jeg ikke at han skammer sig over os.

 

Så er jo kun et at sige: Stort tillykke med jeres beslutning